Konference: Børn og unge med diagnoser

Ungdomsringen afholder d. 23. marts, på Hotel Nyborg Strand, konferencen: Børn og og unge med diagnoser

Fritids- og ungdomsklubberne oplever i stigende grad at få medlemmer, der har en diagnose med i bagagen, eller som har en adfærd, der ikke helt ligner den vi kender fra arbejdet med de utilpassede unge.

Børn og unge med diagnoser opfattes som tidskrævende og udfordrende for personalet, der savner metoder til at skabe trivsel og udvikling for socialt udsatte børn og unge, og til at integrere dem i klubbens hverdagsliv.

Ungdomsringen stiller med denne konference skarpt på kompetenceudvikling af personale i klubber der har børn og unge med diagnoser, på at flytte fokus fra problem til ressource og på at præsentere brugbare praksismodeller, så de skæve og anderledes børn og unge i klubberne har mulighed for et godt og udviklende fritidsliv. For yderligere information om konferencen: www.ungdomsringen.dk

Debat om udsatte unge

Det skal være slut med at spare, når det gælder tilbud til unge med særlige behov for indlæring i Silkeborg Kommune.

Det mener Socialdemokratisk Ungdom (DSU), der nu har startet en særlig facebook-gruppe, hvor de lægger op til debat omkring specialklasserne i Silkeborg.

Vi ønsker at få indblandet flest mulige i debatten om besparelser på specialklasseområdet. Det betyder at vi nu har stiftet en facebook-gruppe, hvor alt det arbejde vi arbejder med i initiativgruppen vil blive bragt til diskussion, siger Casper Mouritzen, der er lokal formand for SDU.

Facebook-gruppen hedder "Fokus på Specialklasserne." Når der er tale om speciaklasser så er det typisk tilbud til unge med ADHD, autisme eller Aspergers Syndrom.

Initiativgruppen, samt mig selv vil dagligt besvare spørgsmål og deltage aktivt i debatten på gruppens væg. Det skal skabe grundlag for en større debat på området, oplyser Casper Mouritzen. Kilde: Midtjyllands Avis

Politi og kommune omfavner kriminelle unge

Et nyt og tæt samarbejde mellem Århus Kommune og Østjyllands Politi skal sænke ungdomskriminaliteten.

Parterne har nedsat et Youth Offending Team (YOT), der skal få de utilpassede unge ballademagere på rette spor igen hurtigt. Det skal mødet med politi og kommunale medarbejdere sørge for.

Der er unge mennesker, som har brug for en fast hånd i kraven, så de vælger uddannelse og job i stedet for kriminalitet. Det vil vi give dem med Youth Offending Team, siger social- og beskæftigelsesrådmand Hans Halvorsen (S). Samtidig skaber vi større tryghed i nærmiljøet og bidrager til det sociale løft, som vi gerne vil give vestbyen, fortæller han.

Samarbejdet er rettet mod de 14-18-årige i kommunen og tager udgangspunkt i de udsatte boligområder Gellerupparken, Bispehaven og Holmstrup.

Hvis politi eller skole oplever problemer med en ung, henviser de således til teamet, der består af en politibetjent, to-tre socialarbejdere, en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning samt en medarbejder fra pædagogisk, psykologisk rådgivning.

Hvis den unge er over 18 år, bliver Jobcenter Vest også tilknyttet teamet. Typisk vil politiet henvise til YOT efter en afhøring eller snak med den kriminalitetstruede unge. Den hurtige og koordinerede indsats er afgørende, når vi skal have styr på unges kriminalitet. Det viser både undersøgelser og erfaringer.

Derfor giver det god mening at politi og kommune går sammen i en ny enhed, siger politidirektør Jørgen Ilum. Vi skal have en effektiv indsats for socialt udsatte unge, der er på afveje. Både af hensyn til samfundet og den unge selv. Kilde: Danske Kommuner

Karen Ellemann: Udsatte børns tarv vigtigst

Det er ikke afgørende, om udsatte børn og unge bliver anbragt på døgninstitutioner eller hos plejefamilier. Det vigtigste er, at børnene får den hjælp, de har brug for. Det siger indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) til kritikken fra Socialpædagogerne.

Forbundet har i en ny undersøgelse konstateret, at der anbringes færre små børn på døgninstitutioner end før. Samtidig er børnene ældre og mere skadede, når de bliver anbragt uden for hjemmet.

Hvis denne miniundersøgelse er retvisende for hele landet, så skal vi selvfølgelig undersøge det nærmere. Så når jeg får tallene fra Ankestyrelsen, der baserer sig på alle kommuners egne indberetninger, vil jeg tage stilling til, om det skal give anledning til noget, siger Karen Ellemann.

Det er ikke nødvendigvis en fiasko, hvis færre børn og unge anbringes på socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner, mener hun.

Jeg ser gerne, at børn anbringes ved en plejefamilie, hvis det er muligt, fordi en plejefamilie kan tilbyde en nærhed og omsorg, som en institution ikke kan. Et barn kan godt få professionel støtte og behandling sideløbende med, at det er anbragt i en plejefamilie, siger ministeren.

Karen Ellemann har store forhåbninger om, at den kommende "Barnets Reform" vil løse en stor del af problemerne. Den fremsættes som lovforslag i løbet af foråret og skal efter planen træde i kraft 1. juli i år. Reformen vil ifølge ministeren sikre efteruddannelse og supervision til de plejefamilier, der får
svigtede og svært skadede børn og unge i pleje.

Barnets reform skærper underretningspligten, så fagpersoner ikke er i tvivl om, hvornår de skal reagere, når børn mishandles eller vantrives. Desuden lempes tavshedspligten. Kilde: JP

Kriminelle unge flytter på kollegie

Svært socialt belastede unge bliver i stigende grad anvist til kollegieværel­ser og ungdomsboliger.

Og det giver ofte store problemer for de studerende der er i gang med en uddannelse, lyder det fra flere studenterorganisationer.

Ifølge Centralindstillingsudvalget, CIU, der formidler boliger til uddan­nelsessøgende i hovedstadsområdet, har kommunerne de seneste 5 år i stigende grad gjort brug af deres anvisningsret til almene ungdomsboliger.

Der er kommet flere svært belastede unge ind i ungdomsboligerne og kollegierne, siger konsulent i CIU, Lasse Harder. Kilde: TV-2

Færre børn anbringes uden for hjemmet

Antallet af små børn, der bliver anbragt på døgninstitutioner er rekord lavt og de, der bliver anbragt, er blevet ældre. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Socialpædagogerne.

På døgninstitutionerne for de mindste børn er antallet i 2009 ni procent lavere end i 2008 og 15 procent lavere end i 2004.

Undersøgelsen kortlægger desuden, at alderen af de anbragte børn er stigende. I 2009 har halvdelen af undersøgelsens adspurgte døgninstitutioner ikke modtaget ét barn under to år.

Det lave antal anbringelser og den stigende alder på de anbragte børn er en farlig cocktail, mener formanden for Socialpædagogerne.

Tallene viser med stor tydelighed, at den tidlige indsats ikke bliver prioriteret i kommunerne. Når døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder kan fortælle om ældre og mere skadede børn, så fortæller det mig, at der skulle vare blevet grebet ind tidligere, siger formanden for Socialpædagogerne Kirsten Nissen i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser tilmed, at døgninstitutionerne ofte oplever børn, som har behov for akut anbringelse efter mislykket anbringelse i familiepleje.

Kommunerne skal være meget bedre til at bruge døgninstitutionerne i forhold til at finde den rigtige anbringelse for de små børn. De skal blive meget bedre til at støtte familieplejerne med den vanskelige opgave, som særligt udsatte børn og unge kan være, udtaler Kirsten Nissen. Kilde: Berlingske Tidende

Udsatte børn og unges retsstilling

Folketingets Socialudvalg har kaldt indenrigs- og socialminister Karen Ellemann i samråd om sagsbehandlingen i sager om anbringelser af børn og unge.

Udvalget har bedt indenrigs- og socialministeren redegøre for ministerens holdning til den manglende overholdelse af en række lovkrav i kommunernes sager om anbringelse af unge på opholdssteder, som Ankestyrelsens praksisundersøgelse "Anbringelser af børn og unge" har påvist.

Derudover har udvalget bedt ministeren redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at rette op på disse mangler, for at sikre at sagsbehandlingen fremover sker i overensstemmelse med den sociale lovgivning, for at sikre bedre sagsbehandling på anbringelsesområdet og for at sikre udsatte børn og unges retsstilling. Kilde: Altinget

Nyt liv til misbrugte piger

Efter at de to søstre fra Tønder-sagen blev akut anbragt fra deres socialpædagogiske opholdssted før jul, er der nu fundet nye løsninger til dem.

Rammerne for et nyt kapitel i livet er nu klar til de to søstre fra Tønder-sagen. De har selv været med på råd og har besøgt stederne og er glade for løsningen, siger Viggo Christensen, Tønder Kommunes forvaltningschef for Børn og Unge.

Han afviser at fortælle, om søstrene er anbragt sammen eller hver for sig, eller om der er tale om familiepleje eller en institution.

Jeg forstår, at der har været stor interesse for sagen, men pigerne er kommet i en alder, hvor de også læser avis og reagerer kraftigt på, når sagen bliver omtalt. Det er vigtigt for os, at der med disse oplysninger nu bliver sat et punktum, så de kan komme videre i livet, siger han.

Pigerne blev blandt andet flyttet, fordi det daværende opholdssted undlod at fortælle kommunen, at den ældste flere gange var stukket af. Opholdsstedet var for godt et år siden udsat for heftig kritik fra tidligere medarbejdere. Efter nytår er det lukket som følge af økonomiske problemer.

Hvad har I gjort for at sikre jer, at I nu har fundet den rette løsning?

Vi har hentet rådgivning fra de steder i Danmark, hvor man har mest forstand på børn, der har været udsat for seksuelle krænkelser. Og så har pigernes sagsbehandlere ført næsten daglige samtaler med dem, så de virkelig ved, hvad de indeholder og har behov for, siger Viggo Christensen. Kilde: Jydske Vestkysten

Indsats for udsatte unge

Er der grønt lys ved døren, så kom inden for, men er der rødt, så vent lige lidt, for så er der møde eller en privat samtale i gang.

Sådan er adgangsforholdene bogstaveligt talt til de såkaldte Team Ung medarbejderes base i Rudkøbing.

Sådan har tilbuddet været i de seneste tre-fire måneder, når ungemedarbejderne er på kontoret, og ordningen er blevet godt modtaget. Det er blevet til en slags værested, hvor de unge kan gå og komme, som de vil.

De to medarbejderes opgave er at håndtere ungdomsproblemer og forsøge at samle socialt udsatte unge op og navigere dem uden om farlige skær og ind på rette kurs.

Og hvis ungemedarbejderne selv skal sige det, går det rigtig godt.

Det var i hvert fald min plan, at det skulle være sådan, at det ikke alene er os, der er opsøgende, men også de unge selv. Vi kan konstatere, at dét er de i høj grad, og set ud fra det perspektiv er vores projekt en succes, siger SSP-konsulent og ungerådgiver Jens B. Pedersen, der er den ene af Team Ungs to medarbejdere.

Han fortæller, at det ikke alene er de unge selv, der henvender sig med problemer, men der kommer også forældre for at få en snak og søge om råd og vejledning.

Det er jo et helt uformelt sted, hvor det ikke er så »farligt« at gå hen og få en snak, konstaterer Jens B. Pedersen.

Det er vidt forskellige problemer, de unge slås med.

De unge, vi har med at gøre, er typisk de udsatte, og de har mange forskellige problemer, siger Jens B. Pedersen.

I nogle tilfælde er far og mor gået fra hinanden, eller mor og far drikker, og det kan være en pige, der er bange for, at hun er blevet gravid.

Det kan dreje sig om alt fra »jeg har slået mit knæ« til, at »jeg har lavet noget rigtig skidt«. Min opgave er, at de unge ikke kommer mere i klemme, end de selv har bragt sig i, fortæller han.

Team Ung har netop fået lavet en plakat, som er blevet hængt op på skolerne og andre steder, hvor der færdes børn og unge. Her bliver der oplyst om, hvilke tilbud Team Ung projektet har.

Jens B. Pedersen giver udtryk for, at sms-kulturen er vigtig i kommunikation.

De unge skriver sms?er til os, og vi skriver til dem.

Når der skal holdes fest et eller andet sted, så ryger der sms?er ud om det blandt de unge. Men vi får dem også. Vi bliver tit inviteret.

Og så kommer vi, for de vil gerne have, at vi kigger forbi. En del af dem vil i det hele taget gerne have, at voksne engagerer sig i, hvad de laver.

Han fortæller, at ungemedarbejderne også kommer ud omkring på øen, ikke alene til de fester, de unge holder privat, men også til halballer o.s.v. og til unge hjemme hos dem selv, hvis de henvender sig for at få løst et problem.

Jens B. Pedersen er uddannet pædagog og såkaldt ungemægler. Det sidste vil sige, at han har fået en uddannelse i, hvordan man kan forsøge at løse konflikter mellem unge.

Det kan være konflikter mellem to unge eller i en klasse, fortæller han.

Så går jeg ind og prøver at finde ud af, hvordan man kan løse dem, og det skal ske uden løftet pegefinger og moralprædiken. Man skal ind under huden på dem, hvis løsningen skal være langtidsholdbar, siger Jens B. Pedersen, der som SSP-konsulent (skole, socialforvaltning og politi, red.), også er bisidder, når unge skal afhøres i kriminalsager.

Jeg er både med der, og når de skal i retten, fortæller han.

De unge, som Team Ung er rettet imod, er fra 15-års alderen til 18 år og nogle gange ældre. Kilde: Fyns Amt Avis

Århus Konsulenterne tilbyder akutanbringelse af utilpassede unge, bosteder-botilbud til unge med særlige behov, støtte-kontaktpersoner til udsatte unge, konsulentbistand til opholdssteder under godkendelse og akut indsats over for socialpædagogiske opholdssteder udfordret af manglende belægning. Faglig leder Jess Bødiker

Efterværn til udsatte unge

Nyt projekt skal tage hånd om de unge, der har været anbragt i institution, opholdssted eller plejefamilie.

Erfaringerne med udslusning og efterværn for udsatte unge viser, at en del af de unge, der har været anbragt uden for hjemmet på fx socialpædagogiske opholdssteder bliver tabt på gulvet, når de bliver myndige og skal til at klare sig selv.

Derfor er Haderslev Kommune gået med i projektet, Efterværn for tidligere anbragte unge, der skal gøre overgangen til voksentilværelsen mere smidig for disse unge.

I alt deltager ti kommuner i projektet, der finansieres af midler fra Servicestyrelsen under Staten og løber frem til udgangen af 2013.

Haderslev Kommune har fået ni millioner kroner til projektet, der primært fokuserer på at støtte udsatte unge med uddannelse eller arbejde, bolig og sociale relationer, sundhed og økonomi.

Cand. mag Marie Riishøjgaard og pædagog Allan Nielsen er ansat som ledere af projektet, der fysisk har til huse i det nyåbnede

“Terminalen” på førstesalen, Teaterstien 38 c.

Vores mål er, at Haderslev Kommune får Danmarks bedste efterværn, fortæller de to, der begge har erfaring med at arbejde med unge mennesker fra tidligere job.

I alt er der tre ansatte tilknyttet Terminalen, der er indrettet som en hyggelig base for de unge.

Alle unge, der kommer på stedet, får tilknyttet en kontaktperson blandt de tre ansatte, der skal støtte dem med at lykkes i deres livsprojekter.

Da de unge er 18 år og dermed myndige er det frivilligt, om de ønsker at tage imod tilbuddet. Men det er der heldigvis mange, der allerede har gjort. Og selv om man først siger nej, er det altså tilladt at fortryde.

Allan Nielsen fortæller, at der lige nu er 12 unge tilknyttet “Terminalen”. Målet er 19 unge om året.

“Efterværn” er samtidig et forskningsprojekt om, hvordan det går disse unge.

Den 18-årige Anders fra Haderslev har sat ja til at blive tilknyttet “Efterværn” af flere grunde.

Jeg kunne godt tænke mig at møde nogle nye mennesker, og så er det hyggeligt at komme her på Terminalen, hvor jeg bl.a. har hjulpet med at sætte computere op, fortæller Anders.

Han ønsker ikke at komme ind på sin baggrund, men på Terminalen, har han fået udstukket en kurs for fremtiden.

Til påske skal jeg begynde i lære som tømrer. Så nu ved jeg, hvad jeg skal lave, fortæller han. Kilde: Din By