torsdag den 31. december 2009

Boligsocial Helhedsplan

Som led i boligaftalen for 2006 afsatte regeringen 600 mio. kr. af Landsbyggefondens midler til en social og forebyggende indsats i udsatte boligområder. Heraf 200 mio. kroner til målrettede huslejenedsættelser.

Tilskud fra puljen krævede, at indsatsen indgik i en helhedsplan godkendt af Byrådet. Høje-Taastrup Kommune og boligorganisationerne AKB, VIBO og DOMEA samarbejdede derfor om at udarbejde helhedsplaner for Charlottekvarteret og Tåstrupgård og ansøgte om støtte fra Landsbyggefonden.


Læs mere: Har du et gråzonebarn,-

Landsbyggefonden gav den 6. oktober 2006 et foreløbigt tilsagn til 53 boligsociale projekter fordelt over hele landet. Charlottekvarteret og Tåstrupgård var blandt de udvalgte. Det foreløbige støttetilsagn er på knap 8 mio. kr. til Charlottekvarteret og ca. 6 mio. kr. til Tåstrupgård til boligsocialt arbejde og forebyggende indsats.

Helhedsplanerne skal nu opdateres efter Landsbyggefondens besked om støtteomfang og andre kommentarer. Herefter skal helhedsplanerne godkendes af boligorganisationerne og Byrådet, inden Landsbyggefonden igen tager stilling til projekterne og afgiver endeligt tilsagn om støtte.
Høje-Tåstrup Kommune

onsdag den 30. december 2009

Har du et gråzonebarn?

En undersøgelse viser, at pædagoger på forhånd opgiver at få ekstra hjælp hos kommunen til børn, der ikke har en diagnose. Det er de aggressive drenge, der ødelægger legen for de andre. Uvorne unger, kunne man kalde dem. Blandt pædagogerne hedder de gråzonebørn eller usynlige børn.

De stjæler meget af pædagogernes tid i hverdagen, og de har, ifølge pædagogerne, brug for hjælp af f.eks. en
erfaren støtte-kontaktpædagog eller en psykolog for at udvikle sig normalt. Men fordi de ikke har en diagnose som eksempelvis ADHD, opgiver institutionerne ofte helt at søge kommunen om midler til at hjælpe børnene. Deres oplevelse er, at det ikke er besværet værd.

Læs mere: Utilpassede unge - Nu med hotspot,-

De meget udsatte børn og unge er i mange år blevet mandsopdækket, men denne gruppe af gråzonebørn er det svært at gøre noget for. Det er ikke noget, der tyder på, at der bliver flere af dem, men det er bekymrende, at pædagogerne siger, at de føler sig magtesløse, og at de lader være med at søge ekstra hjælp. I skolen har man haft fokus på denne gruppe børn i mange år, men indtil for få år siden blev de overset i daginstitutionerne, siger Bente Jensen.

Ifølge rundspørgen fra BUPL udgør børn i denne gråzone 6 pct. af danske institutionsbørn og en tredjedel af børn, og
marginaliserede unge, der har behov for særlig hjælp - men som ikke får hjælp. Der har været gråzonebørn i alle de 45 år, Jesper Puch Hansen har været pædagog og senere leder på fritidshjemmet Smørhullet i Brønshøj. I gamle dage kaldte vi dem fighterbørn. Altså børn med en kort lunte, som gik amok, hvis man satte grænser. Derfor lod vi dem ofte bare være, siger han.

Læs mere: Udsatte børn og unge,-

Han mener ikke, at der er kommet flere børn i denne gråzone i de mange år, han har været pædagog. Vi pædagoger er jo blevet bedre uddannede til at spotte dem. Det er positivt, men det hjælper ikke, hvis vi alligevel ikke kan sørge for, at de får hjælp, mener Jesper Puch Hansen, som vurderer, at 30 af de 290 børn og unge i Smørhullet burde have ekstra støtte. En del er udadreagerende drenge. Og så er der de stille piger med et meget lavt selvværd. De piger er min dårlige samvittighed, fordi de gemmer sig og er lette at overse i hverdagen, siger Jesper Puch Hansen.

Indtil videre har han sendt sin sidste ansøgning om hjælp til Københavns Kommune. Vi har nogle gange brugt 15 personaletimer på at sende en ansøgning om støtte. Flere gange har vi fået afslag, en anden gang fik vi fem timer om ugen i tre måneder og blev efterfølgende bedt om at evaluere forløbet. Efter den sag er vi helt holdt op med at søge
ekstra støtte og hjælp. Det kan ikke betale sig. Kilde: JP

Utilpassede unge - Nu med hotspot

Boligrådmanden i Århus vil have en hotspot-model til byen. Det er en model, hvor der zoomes ind på en boligforening i et belastet område eller en vej, der er særligt plaget af urolige og kriminelle unge.

Læs mere: Utilpassede unge kommer i arbejde,-

Og her skal vi så gøre en særlig og målrettet boligsocial indsats, siger rådmand Peter Thyssen:Utilpassede unge kan pjække fra arbejde og skole, men de pjækker ikke fra hjemmet. Så hvis vi sætter ind der, hvor de bor, så kan vi få fat i dem. Og hvis vi går massivt ind og mandsopdækker dem, så kan vi ofte afhjælpe problemerne. Det har vist sig at være en rigtig god idé, viser erfaringer fra Holland, siger Peter Thyssen.

Staten har sat 135 millioner af til hotspot-lignende modeller, og Peter Thyssen regner med, at Århus kan få 10 til 15 milliioner over fire år. Sammen med politi, sociale myndigheder og boligforeninger i udsatte områder skal der nu findes to hotspots. Kilde:
DR. - Socialkonsulent Jess Bødiker

tirsdag den 29. december 2009

Den kriminelle lavalder og unge med ADHD

Regeringen har i sin åbningstale ved det nye folketingsår varslet nedsættelse af den kriminelle lavalder fra 15 år til 14 år. Det har de gjort direkte imod de anbefalinger, regeringens egen ungdomskommission er kommet med, hvor flere socialpædagogiske tilbud til gruppen af kriminalitetstruede unge bliver efterpurgt.

Men regeringen er tilhænger af pisk og ikke gulerod, af straf og ikke forebyggelse, af konsekvens og ikke af forståelse. Socialordføreren fra regeringspartiet Venstre har sågar foreslået helt at afskaffe lavalderen til fordel for indførelse af ungdomsdomstole, der skal tage sig af alle de sager, der vedrører kriminelle unge. Som en kommentator har udtrykt det: Vi er et samfund, der er blevet bange for vores egne børn.


Læs mere: Samtalegrupper for børn og unge med ADHD

Det er forslag, der vil ramme unge med ADHD hårdt. Ikke alene udgør impulshandlinger og opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD en øget risiko for at medføre kriminalitet. Men har man ADHD som ungt menneske, er ens indsigt i egen lidelse og vanskeligheder også forsinket. Derved kan det at overskud konsekvensen af ens handlinger være et problem, når man er 14, 18 eller 25 år.

For vores unge vil al nedsættelse af kriminelle lavalder betyde at endnu flere anholdes, sigtes, fængsles og dømmes. Ikke fordi de er dårligt opdragede unge, men fordi ADHD’en betyder, at man er i risiko for at udvikle kriminel adfærd. Skal den kriminelle adfærd forhindres, sker det ikke via straf og samvær med forhærdede kriminelle, men ved forståelse af vanskeligheder og behandlingsmæssig indsats.


Læs mere: Botilbud for unge med særlige behov,-

SF kriminalitetsordfører kalder forslaget idioti. ”hvorfor har regeringen ikke gjort noget for at sikre de til stadighed 600 børn, der årligt står uden skoletilbud i længere tid? Hvorfor er der stadig en masse børn og unge med ADHD diagnoser, der ikke har et tilbud efter 9.klasse? når vi nu ved, at der er en sammenhæng mellem ADHD og kriminalitet?”, skriver Karina Lorentzen Dehnhardt.

I stedet indfører regeringen nye straffe denne gang for forældrene. Kommer dine børn ikke i gang med en uddannelse efter 9. Klasse, straffes forældrene ved at blive frataget famlie- og ungdomsydelse.

Regeringen må være meget langt væk fra virkeligheden, hvis de tror at straffe forebygger manglende skolegang og uddannelse, kriminalitet og dårlige liv. Man gør børn fortræd! Kilde:
ADHD Foreningen

søndag den 27. december 2009

Brug for boligsocialt arbejde,- og det virker

Trods tab af status som 'udsat' har boligområder fortsat brug for boligsocial indsats. I Bispehaven leverer den almene boligsektor det økonomiske grundlag for boligsocialt arbejde, men indsatsen sker i samarbejde med kommunale forvaltninger og institutioner.

Et netop gennemført samarbejdsprojekt viser, at boligsocialt arbejde nytter. Sammen med 11 andre boligområder blev den almene boligafdeling Bispehaven i Århus i foråret 2009 strøget af Regeringens liste over 'udsatte' boligområder: Mere end halvdelen af de voksne beboere i Bispehaven med 881 boliger har nu tilknytning til arbejdsmarkedet.

Læs mere: Private socialpædagogiske opholdssteder malker ikke kommunernes kasse,-

Ikke desto mindre kan lederen af Det Boligsociale Fællessekretariat i Århus Jens Møller på en repræsentantskabsdag i Boligselskabet Præstehaven i efteråret oplyse, at gennemsnitsindkomsten i Bispehaven ligger 100.000 kr. under den gennemsnitlige indkomst i hele Århus Kommune. Og ifølge Jens Møller er en tredjedel af beboerne Bispehaven under 18 år. For Århus som helhed er det kun en femtedel.

I en kommentar på Aarhusvest.dk til den mistede status som 'udsat' siger Jens Møller: Det er helt afgørende at holde den boligsociale indsats i gang.

Landsbyggefonden har skabt grundlag for en boligsocial indsats med en fireårig bevilling på 9 mill. kr. oven i Bispehavens eget bidrag på 4,3 mill. kr..
Det boligsociale arbejde ledes fra 'Trivselshuset' af Pia Mortensen, hvis engagerede indsats førte til en nominering til Integrationsministeriets ildsjælepris i oktober.

Læs mere: Socialpædagogisk opholdssted skal spare,-

Pia Mortensen har slået kraftigt til lyd for også en kommunal fordeling af midler, der tager hensyn til de forskellige vilkår for børn og unge i kommunens bydele. Kommunens traditionelle danske fritidspolitik tager ikke hensyn til bydele med behov for boligsocial indsats. Tværtimod går midlerne mest til velstillede bydele med få børn, fordi støtte til fritidsaktiviteter afhænger af frivilligt foreningsarbejde. Det er nemmere at stable på benene, hvor borgerne er økonomisk velbjærgede og andelen af voksne er stor.

På den anden side er Pia Mortensen fuld af ros og anerkendelse til kommunale medarbejdere, der har arbejdsopgaver i tilknytning til Bispehaven. Samarbejdet mellem kommunens professionelle, boligselskabets ansatte,
boligområdets boligsociale medarbejdere og frivillige beboere fungerer og skaber resultater.

Læs mere: Socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge har fast takst,-

På det overordnede plan samarbejdes i 'Ledelsessamarbejdet', som ud over Trivselshuset og Boligselskabet Præstehaven omfatter socialforvaltning, fritidsforvaltning, politi og kommunale institutioner.

I forsommeren tog Ledelsessamarbejdet initiativ til en hurtigt iværksat indsats for at forebygge problemer med
unges hærværk og kriminalitet i den forestående sommerferie. Projektet blev kaldt '30+30' og bestod i at give børn og unge en ekstra voksenkontakt i en måned. Og i den følgende måned at fokusere på, hvad de kom ud af det.

Det Boligsociale Fællessekretariats udarbejder en fagkyndig evalueringsrapport. En foreløbig evaluering tilskriver projektet en andel af æren for, at antallet af politianmeldelser i sommeren 2009 har været 1/3 mindre end i 2008, og at Bispehavens udgifter til hærværk blev reduceret med 2/3.


Læs mere: Opholdssteder i Nordjylland,-

Men mest tankevækkende er måske, hvor stort et behov ikke kun ballademagere og medløbere, men også ensomme børn og unge har brug for en ekstra voksenkontakt, der vil dem. "Det er vigtigt, at barnet har en voksen at snakke med og en voksen, der vil lytte," lyder det i en kommentar til Aarhusvest.dk fra en deltager i Bispehavens ledelsessamarbejde, socialcenterchef Gitte Krogh.

Også Boligselskabet Præstehavens forretningsfører Allan Søstrøm mener, at der er ramt rigtigt med '30+30'-projektet. Fra børn og unge har han i projektperioden mødt reaktionen: "Det her er rigtigt godt, Allan! Kilde:
Bo Godt

lørdag den 26. december 2009

Boligsocial indsats

I en række boligområder over hele landet, er der etableret boligsociale projekter. Formålet er at modvirke den sociale og kulturelle udskillelse, som er særlig tydelig i disse områder. De boligsociale projekter drives og udvikles i et fællesskab mellem boligorganisation/boligafdeling og kommunen.

Styregruppen for boligsocial indsats består af direktøren fra Boligselskabet Sjælland, Social- og Sundhedsdirektøren og Børne- og Kulturdirektøren. De boligsociale medarbejdere deltager i møderne. Social og Sundhed er sekretariat.

Styregruppen for boligsocial indsats mødes 4-6 gange om året. Antallet af møder afhænger af, hvilke problemer der opstår i lokalområderne, og om der er ansøgninger til de afsatte boligsociale midler. Hvis der opstår et akut problem mødes styregruppen ad hoc for at drøfte dette, og fastlægge en indsats i forhold til problemet.


Læs mere: Unge med særlige behov - Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov,-

Styregruppen får typisk informationerne fra de boligsociale medarbejdere. De boligsociale medarbejdere dækker hele Roskilde, og sidder med i mange grupper/fora, som hver især har en betydning - mere eller mindre direkte - for den boligsociale indsats.

Det drejer sig både om styregrupper for konkrete indsatser/aktiviteter, Integrationsrådet i Roskilde, møder med SSP-konsulenter og Nærpoliti, opsøgende sociale medarbejdere mv. De boligsociale medarbejdere deltager i mange arrangementer i boligområderne.

Herudover har de boligsociale medarbejdere kontakt med mange dele af den offentlige forvaltning, og kan overfor styregruppen påpege hvis der er problemer eller uhensigtsmæssigheder. I mange tilfælde kan styregruppen finde en løsning på problemet under mødet, eller drøfte problemet i forvaltningen/boligselskabet efterfølgende, og derigennem løse problemet.


Læs mere: Utilpassede unge skal anbringes i nærmiljøet,-

Roskilde Kommune og Boligselskabet Sjælland deles om at finansiere en pulje på ca. 450.000 kr. til aktiviteter og projekter indenfor den boligsociale ramme. Styregruppen beslutter, hvilke aktiviteter eller projekter, der skal have støtte.

Målsætningen for arbejdet er at styrke boligområdernes sociale og kulturelle miljø. Herudover at skabe sociale netværk og forbedre det sociale liv i boligområderne gennem et aktivt samspil med beboere, afdelingsbestyrelser, kommunale instanser m.m.

Derudover skal de boligsociale medarbejdere skabe attraktive boligafdelinger, der forbedrer miljø- og levevilkårene for de nuværende beboere. På længere sigt skal indsatsen være med til at tiltrække nye beboergrupper.


Læs mere: MST: Ny forskning sår tvivl om effekten,-

I det praktiske arbejde skal de boligsociale medarbejdere fungere som nøglepersoner i forbindelse med den forebyggende boligsociale indsats. De boligsociale medarbejdere skal endvidere varetage en koordinerende funktion for egne aktiviteter i forhold til Roskilde Kommunes aktiviteter for derved at medvirke til at sikre en helhedsorienteret boligsocial indsats i boligområderne.

Driften af de boligsociale medarbejdere finansieres delsvist af Landsbyggefonden. Resten finansieres i fællesskab af Boligselskabet Sjælland og kommunen. Kilde:
Roskilde Kommune

Unge med særlige behov - Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov,-

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov henvender sig til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre en traditionel ungdomsuddannelse.

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov trådte i kraft 1. august 2007 og medfører, at unge med særlige behov har et lovfæstet krav på en 3-årig ungdomsuddannelse, efter at de har afsluttet grundskolen, uanset hvor i landet de har bopæl.


Læs mere: Udsatte børn og unge,-

Uddannelsens målgruppe er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov i alderen 16-25 år. Gruppen af andre unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade.

Ungdomsuddannelsen omfatter kun de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes den unge
specialpædagogisk støtte. Kilde: Undervisningsministeriet

Udsatte børn og unge

Udsatte børn og unge kan have behov for en særlig støtte fx konsulentbistand, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. Det kan også være, at der er behov for ophold uden for hjemmet, fx på en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted, eller måske et praktiktilbud.

Støtten til udsatte børn og unge med særlige behov skal ydes tidligt og sammenhængende, herunder ikke mindst i forbindelse med efterværn for tidligere anbragte unge.

Læs mere: Anbringelse på opholdssteder,-

Formålet er, at der skal skabes de bedst mulige opvækstvilkår for udsatte børn og unge, så de kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.

Barnets og den unges synspunkter skal altid inddrages, og vanskelighederne skal så vidt muligt løses med familiens medvirken. Dette blandt andet for undgå en evt. dyr og uhensigtsmæssig
akut anbringelse af udsatte unge.

Med det formål at forbedre indsatsen vil regeringen nu følge op på anbringelsesreformen med barnets reform. Hvis vi vil forbedre indsatsen for de
udsatte børn og unge, så skal vi sikre, at barnets muligheder og situation bliver højt prioriteret.

Der vil blive fremsat lovforslag i februar 2010, og Barnets Reform skal indgå i drøftelserne om satspuljen for 2010. Kilde:
Socialministeriet

fredag den 25. december 2009

Unge misbrugere - Misbrugsrådgivning handler om tillid

Rusmiddelcentret arbejder med at vinde tillid hos unge misbrugere og deres forældre. En væsentlig del af arbejdet hos Ungecentrets Rusmiddelafdeling er at vinde tillid hos de unge og sørge for, at man i fællesskab får lavet en plan for en bedre fremtid.

Det fortæller afdelingsleder Brian Ytting Langvad, der har en bred pædagogisk erfaring i at hjælpe helt unge. Vi dunker ikke de unge misbrugere i hovedet, hvis de falder i. I stedet er det vores filosofi at sætte ind med en forebyggende indsats, fortæller Brian Ytting Langvad.

Læs mere: Udsatte unge - Tidlig indsats, men hvordan?

Rusmiddelrådgivningen er en del af Silkeborg Kommunes Ungecenter, der har flere støttetilbud til udsatte unge. I afdelingen for den målrettede rusmiddelrådgivning er der fire medarbejdere, der alle har bred socialpædagogisk erfaring.

Unge kan komme direkte ind fra gaden eller kontakte Ungecentret, hvis stofferne er ved at tage overhånd. Man kan altid få nogle samtaler med os, og derefter kan vi undersøge, om der er et behov for at man kommer ind i et behandlingsforløb. Den vurdering foretager vi sammen med den unge, forklarer Brian Ytting Langvad.


Læs mere: Kriminalitetstruede unge,-

I det hele taget vil afdelingslederen meget gerne have forældrene med som en aktiv medspiller. Forældrene er utrolig vigtige at få med. Og vi går også ind og hjælper forældrene med nogle redskaber, som de kan bruge sammen med de unge, uddyber Brian Ytting Langvad, der opfordrer forældre til ikke at have berøringsangst med de unges stofmisbrug. Kilde: Midtjyllands Avis

torsdag den 24. december 2009

Unge kriminelle vil gerne studere

Der står JAIL tatoveret med sorte bogstaver på 17-årige Kims underarm. Trods sin unge alder kender han adskillige danske fængsler indefra. Den kriminelle løbebane startede i 7. klasse, og siden har han fået 22 domme.

Men lige nu er det dansk grammatik, stavning og læsning, der optager Kim under afsoningen i Jyderup Statsfængsel.
Unge kriminelle bag tremmer, er nemlig overraskende stærkt motiverede for at følge en undervisning og lappe de gabende huller i den tidligere skolegang.

Det skal udnyttes, mener kriminalforsorgen, som derfor i de kommende år har fået 31,5 millioner af satspuljemidlerne til en styrket undervisning af de 15-17-årige kriminelle unge i landets fængsler og arresthuse. Pengene skal sikre, at de kriminelle unge kan blive undervist, så de kan komme op på 9. eller 10. klasses niveau, siger Ina Eliasen, kontorchef i kriminalforsorgen.


Læs mere: Udsatte børn og unge,-

Årligt passerer cirka 700 i aldersgruppen gennem systemet, nogle dog kun i ganske få dage eller uger, for eksempel under en varetægtsfængsling. Med de nye midler kan det måske svare sig at gå i gang med noget undervisning allerede efter få dage og følge det op bagefter. Lidt nytter også, når det er meget unge, siger hun.

Et fængselsophold kan i mange tilfælde blive det tiltrængte vendepunkt for de unge kriminelle, der næsten ingen skolekundskaber har, siger Marianne Krammer. Hun var indtil for nylig beskæftigelsesleder og stod dermed for undervisningen i Ringe Statsfængsel, som er et ungdomsfængsel.

Det gælder næsten uden undtagelse, at det er gået dem rigtigt dårligt i skolen, siger hun om de unge, der havner i fængsel. Men selv om de har reageret ved at lave ballade eller pjække, har jeg ikke mødt nogen, som havde det godt med det. De har det skidt med, at det ikke gik bedre. De ville virkelig ønske, at de havde haft en god skolegang, for de kan godt se, at det er vejen videre, siger hun.

Marianne Krammer har i et speciale undersøgt og beskrevet de unge indsattes skolegang. Over halvdelen af de indsatte i Ringe har ikke afsluttet 9. klasse. I stedet har de kriminalitetstruede unge pjækket, mange lige siden 5.-6. klasse, og hængt ud på gaden.


Læs mere: Unge med ADHD og straf,-

I en anden større undersøgelse har lektor, ph.d. Peter Koudahl fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole interviewet 2.400 indsatte over 18 år om den undervisning, de får tilbudt i fængslet. Tallene viser, at jo yngre de indsatte er, jo mere elendige er deres skolekundskaber.

Peter Koudahl mener, at der er et stort uudnyttet potentiale for mere skolegang bag fængselsmurene. Efter min opfattelse er behovet for undervisning langt større, end der er dækning for i dag. Ifølge kriminalforsorgen er der ikke ventelister, men da man for eksempel i Statsfængslet Møgelkær sørgede for, at alle nye indsatte hurtigt kom til møde med en studievejleder og med opfølgning bagefter, kom der lynhurtigt kø til at få undervisning, siger han.

Satspuljemidlerne skal nu sikre, at alle
unge indsatte kan få undervisning på netop det niveau, der passer til dem. Desuden skal der kunne holdes afgangsprøver inden for fængslets mure, og der skal være bedre mulighed for fjernundervisning via computere og adgang til internettet i fængslets egen skole. Kilde: Politiken

onsdag den 23. december 2009

Unge kriminelle i dialog med voksne

De har fået tæsk som børn og tæsker nu selv andre på gaden. Deres fædre har siddet i fængsel det meste af deres opvækst, og nu ryger de selv ind og sidde for biltyverier, indbrud og røverier.

På en del af de sikrede institutioner møder unge kriminelle kæft, trit og retning. Men ifølge en ny undersøgelse, mener de ikke selv, at det er det, de har brug for. Selvom de ofte bliver opfattet som uden for pædagogisk rækkevidde, så er de selv af den opfattelse, at dialogbaseret pædagogik og tæt kontakt til voksne mennesker er bedst, når de skal over på den rigtige side af loven igen.

Det er lektor i sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Inge Bryderup, der står bag den nye undersøgelse om kriminelle unge og deres opfattelse af at være på sikrede institutioner.

Læs mere: Kriminelle unge skal have en mentor,-

Undersøgelsen har titlen "Ungdomskriminalitet, socialpolitik og socialpædagogik" og udkommer i januar i bogform på forlaget Klim. Det er den første sociologiske undersøgelse af de unge kriminelle og deres syn på den straf og behandling, de møder på forskellige sikrede institutioner rundt omkring i landet.

På baggrund af interviews med flere af de kriminelle unge viser Inge Bryderup, at der findes to typer institutioner, som behandler de unge meget forskelligt. På den første type institution lægges der meget vægt på regler og konsekvens. Her benytter man pisk og gulerod over for de kriminalitetstruede unge - fx isolation og konstant overvågning. Denne type institution bliver af de fleste unge oplevet som krænkende og ydmygende, og de unge betegner det som psykisk terror.

Læs mere: Hjemmebesøg hos kriminalitetruede unge,-

Den anden type insitution er orienteret mod dialog og relationer. Her kan de unge tale med de ældre og pædagogerne, de får lov til at gå ud i området uden for institutionen. Samtidig spiller de spil og har turneringer og er derfor hele tiden aktive. De unge beskriver alle sammen, at de har glæde af at være på denne type institution.

De unge har ofte oplevet begge typer institutioner og kan derfor give forskellige vurderinger af institutionerne og deres forskelligheder. Og stort set alle de unge er enige om, at de dialog-baserede institutioner er bedst. Men selvom det er de unges holdning, findes der ingen reel dokumentation af hvilken type pædagogik, der er bedst.

Mange af de unge kommer fra ressource-svage familier. Det vil sige familier, hvor der ikke har været penge nok, og hvor de voksne ikke har taget ansvar. Det betyder, at de unge fra en tidlig alder har taget ansvar for dem selv og ikke oplevet dialog med voksne.

Samtidig kommer mange af de unge også fra familier med mange brud, med skilsmisser, med vold og med misbrug. Det betyder, at de unge har brug for at have voksne omkring sig, som de har respekt for, og som kan give dem respekt. Derfor er tætte relationer til voksne en stor hjælp for de udsatte unge, når de skal ud af de kriminelle løbebaner. Kilde: DR

tirsdag den 22. december 2009

Udsatte unge hjælp af ny rådgivningsportal

DR er på vej med ny rådgivningsportal for unge med problemer. Portalen bygger videre på det populære Tværs-radioprogram.

DR og Egmont Fonden er gået sammen om en ny rådgivningsportal for unge på dr.dk. Sitet går i luften i slutningen af 2010 og får navn efter radioprogrammet Tværs, hvor værten Tine Bryld gennem 36 år har hjulpet unge med at håndtere deres problemer.

”Ambitionen er, at Tværs-portalen bliver stedet på nettet, der samler og tilbyder
rådgivning til den del af de unge, som har svært ved at klare overgangen fra barndommen til voksenlivet.,” siger projektleder Peter Egevang fra DR Perspektiv i en pressemeddelelse.

Læs mere: Brug Tilbudsportalen,-

Tanken er, at skabe et samlet sted, hvor unge kan søge rådgivning og hjælp. Portalen får navnet ”Tværs – Danmarks samlede rådgivning for unge", og den bygger videre på de kvaliteter, som ’Tværs’ har og har haft for flere generationer af unge, og Tine Bryld bliver ansat som konsulent.

DR har allerede samarbejder med en række ungdomsrådgivninger inden for emner som f.eks. ensomhed, spiseforstyrrelser og alkohol, oplyser Peter Egevang. Men det er målet, at mange andre rådgivninger også vil levere baggrundsviden og fakta til tilbudsportalen, siger han. Kilde:
JP

mandag den 21. december 2009

Unge misbrugere søger hjælp

Der er i år flere unge misbrugere mellem 14 og 16 år, der har søgt hjælp med deres stofproblemer på Ungdomscentret i Aalborg.

Men forklaringen på den markante stigning er andet, end at der er kommet flere stoffer i omløb blandt de unge. Ifølge lederen af Ungdomscentret, Johnny Friis, skyldes det også, at de unge misbrugere bliver spottet og opdaget tidligere.

Læs mere: Socialt udsatte unge er også psykisk syge unge,-

De voksne omkring de 14-16-årige er blevet mere modige med at konfrontere de unge, hvis de oplever en ændring. De voksne er knap så håndsky, som før i tiden, siger han.

Når det handler om narko og et begyndende misbrug, betyder det meget at få fat i de misbrugstruede unge så tidligt som muligt. Vi kan meget bedre forandre den unges liv til noget positivt, hvis vi kommer hurtigt ind, og mens de stadig har deres fundament i behold, siger Johnny Friis.

Sidste år søgte 150 udsatte unge hjælp på Ungdomscentret. I år er tallet foreløbig steget til 182. Kilde: DR

Konsulentbistand til boligforeninger

Tjek link:
Århus Konsulenter tilbyder bistand til boligsocial indsats

Med venlig hilsen
Faglig Leder Jess Bødiker

fredag den 18. december 2009

Anbringelse på socialpædagogiske opholdssteder

Med en fejlprocent på 83 er der ingen grund til bortforklaringer. Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) erkender da også, at der er plads til forbedringer, når det gælder kommunernes behandling af sager om anbringelse på socialpædagogiske opholdssteder.

BKF-formand Klaus Majgaard mener, at Ankestyrelsens undersøgelse bør få kommunerne til at stramme op, når de står over for at skulle anbringe børn og unge på et socialpædagogisk opholdssted. Vi skal lægge os i selen for at forbedre børnenes retssikkerhed, erklærer han.


Læs mere: Hvert fjerde barn til psykolog,-

Klaus Majgaard sætter dog også spørgsmålstegn ved de mange formelle krav, der følger anbringelsessagerne. I mange tilfælde kan det være en fordel med afbureaukratisering.

Er det for eksempel nok med en mindre undersøgelse, når man skal bevilge et ukompliceret efterskoleophold, spørger børnechefernes formand.

Hos Dansk Folkeparti er familieordfører Dennis Flydtkjær fortørnet over undersøgelsens konklusioner.


Læs mere: Århus Konsulenternes Tilbudsportal,-

DF kræver ministeren på banen .  Det her vidner om en utilfredsstillende og vakkelvorn sagsbehandling i kommunerne, som hverken børn eller forældre kan være tjent med, siger han.

DF kræver indgreb fra indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V). Hun må ind i denne her sag og fortælle kommunerne, at retssikkerheden naturligvis skal være i orden, når
børn anbringes uden for hjemmet, fastslår Dennis Flydtkjær. Kilde: Danske Kommuner - Socialfaglig konsulent Jess Bødiker

torsdag den 17. december 2009

Hvert fjerde barn sendes til psykolog

I gennemsnit bliver seks elever i hver klasse i løbet af deres skolegang sendt til en psykolog og skal gennemføre en test. Det sker, fordi deres lærer vurderer, at der er psykologiske eller pædagogiske problemer med eleven. Resultaterne skrives ned i journaler. Men for to tredjedele af de undersøgte elever fører indstillingerne fra lærere og forældre ikke til specialundervisning.

Det fremgår af en ny rapport udført af Capacent for Undervisningsministeriet. Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af børn født i 1990 i 12 repræsentativt udvalgte kommuner.

Tallet ryster eksperter, Kommunernes Landsforening og psykologer. De peger alle på, at de mange hyldemeter journaler fra pædagogisk psykologiske rådgivninger (PPR) skyldes øget pres fra lærere og forældre.


Læs mere: Social deroute koster milliarder,-

Der noget rivende galt, når så mange elever skal have lavet en særskilt journal. Det kan ikke være rigtigt, at hver fjerde skal vurderes for at undersøge, om de kan gå i skolen, siger professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Det høje tal skyldes ifølge Egelund, at skolen ikke er indrettet ordentligt. Børnene er kommet i klemme, fordi mange lærere vil have
støtte til de urolige elever eller have dem ud af klassen og til specialundervisning.

Bjarne Nielsen, der formand for Pædagogiske Psykologers Forening, er overrasket over antallet af journaler: Tallet er en falliterklæring. Mange journaler kunne undgås med en mere indirekte indsats, hvor fokus er på lærere og forældre. Han peger på, at praksis er meget forskellig fra kommune til kommune. Alt for mange steder er forventningen, at psykologen kan sætte en
diagnose på barnet.

Holdningen er noget i retning af, at psykologen må da for pokker finde ud af, hvad der er galt. Det er klart et pres fra skole, forældre og andre, fordi diagnosestemplet er billetten til det sociale system, siger Bjarne Nielsen.

De mange journaler skyldes bestemt ikke, at lærerne er for hurtige til at indstille
børn til specialundervisning. Vi har undersøgelser, som viser, at lærerne ofte venter for længe. Det gør kun problemerne værre, siger Dorte Lange, som er formand for DLF’s skole og uddannelsespolitiske udvalg.

Kommunerne erkender problemet og tager nu fat på det med PPR i rapporten ’Brug Paletten – styring af specialundervisning’, som udkommer i dag.

Reglerne blev forenklet fra 1. august i år, så skoleledere kan henvise til specialundervisning i enkelte tilfælde uden om PPR, hvis forældrene er indforstået. Rapporten peger på, at presset på PPR om diagnoser er stigende. Kilde:
Politiken - Socialpædagogisk konsulent Jess Bødiker

Social deroute koster milliarder

Regelmæssige træf i mødregruppen kan forhindre børn i at blive sociale tabere, viser svensk undersøgelse.

Danmark kan spare milliarder af kroner ved at styrke
forebyggelsen over for børn og unge, der risikerer at havne som alkoholikere, narkomaner eller kriminelle.

Ud af 65.000 børn, der fødes hvert år i Danmark, er mere end hver tiende i risikozonen for at blive social taber. Regningen for hver ungdomsårgang løber op i omkring 100 milliarder kroner, målt over hele livet. Det skriver Ugebrevet Mandag Morgen på baggrund af en svensk undersøgelse.


Læs mere: Sårbare børn og unge,-

At beløbet er meget større end hidtil antaget, skyldes det, at en stor del af udgifterne er delvist usynlige. Regningen betales af mange forskellige kasser i blandt andet kommuner, regioner, staten og forsikringsselskaber.

Som eksempel på gevinsten ved øget forebyggelse fremhæver de svenske forskere byen Leksand, hvor man forsøger sig med en udvidet mødregruppe. Forældre fra alle samfundslag mødes for første gang et halvt år efter fødslen og skal siden fortsætte med at mødes til barnets 20 år.

Slipper bare et enkelt af disse børn for at blive marginaliseret, vil den forebyggende indsats have et
økonomisk afkast på hele 336 procent, konkluderer forskerne. Kilde: Danske Kommuner - Social og specialpædagogisk konsulent Jess Bødiker

Sårbare børn og unge - Ny masteruddannelse

Aalborg Universitet og Professionshøjskolen Metropol har fået tildelt en million kroner til at udvikle en ny masteruddannelse indenfor området med sårbare børn og unge.

Fra 2010 bliver der dermed
nye muligheder for faglig kvalificering for ledere og nøglemedarbejdere på fx socialpædagogiske opholdssteder.

Læs mere: Kommuner svigter udsatte børn og unge,-

Hovedelementerne i uddannelsen bliver 1) Det kommunale ansvar for børn og ungeområdet, 2) Viden om udsatte børn og unge og konsekvenser for indsatsen, 3) Faglig ledelse og udvikling af praksis samt 4) En afsluttende projektrapport.

Den nye masteruddannelse
bygger oven på Metropols nuværende diplomuddannelser på området, og de første studerende forventes at kunne begynde efteråret 2010. Uddannelsen bliver placeret på Aalborg Universitet, og afhængig af antal og fordeling af studerende vil den også blive udbudt i København. Kilde: Socialpædagogen - Pædagogisk konsulent Jess Bødiker

Kommuner svigter udsatte børn og unge

Der er fortsat alvorlige fejl og mangler i kommunernes behandling af sager om børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet, viser en undersøgelse fra Ankestyrelsen. Undersøgelsen kommer bare et år efter, at en lignende undersøgelse viste stort set samme resultat.

Læs mere: Korte anbringelse af kriminelle unge,-

Der er ikke sket nævneværdige
forandringer, siden vi sidst så på kommunernes praksis. Og det vil sige, at der fortsat er usikkerhed omkring det enkelte barns retssikkerhed. Det er ganske enkelt ikke godt nok, når der er tale om grundlæggende rettigheder og en lovgivning, som vi har haft i mange år, og som alle kommuner burde være fuldstændig bekendt med på nuværende tidspunkt, siger Ankestyrelsens chef, Henrik Horster.

I Kommunernes Landsforening beklagede man de mange fejl og mangler i anbringelsessagerne allerede i tilbage i 2008. Og det gør man også i år: Det er ikke godt nok, det er klart. Men vi må samtidig sige, at de fejl og mangler, Ankestyrelsen har fundet denne gang, i højere grad har karakter af formelle fejl. Og vi kan konstatere, at der ikke er blevet fundet fejl, som har givet Ankestyrelsen anledning til af egen drift at gå ind i sagerne. Det gør mig da en lille smule roligere, siger Jørn Sørensen (R), formand for KL`s Børne- og Kulturudvalg.

Den udlægning er man dog ikke enig i hos Ankestyrelsen: Det er kilde til stor undren, at man i Landsforeningen henviser til formelle fejl. I 35 procent af sagerne havde kommunerne simpelthen ikke lavet den helt afgørende undersøgelse af barnets trivsel samt forhold til blandt andet familie og skole, der er den undersøgelse, som skal danne selve grundlaget for en anbringelse på opholdssteder for børn og unge. Det er alt andet end en formel fejl, og det svækker barnets retsikkerhed betydeligt, siger Henrik Horster og fortsætter:


Læs mere: Tilbudsportalen,-

Alle landets borgere har krav på, at deres grundlæggende rettigheder respekteres, og på at blive behandlet i overensstemmelse med de gældende garantier og gældende lovgivning. Når det gælder samfundets svageste – udsatte børn og unge – skærpes det krav yderligere, og det bliver om muligt endnu vigtigere, at sagerne behandles korrekt. Det er ikke sket her.

Ankestyrelsen bygger undersøgelsen på i alt 125 konkrete sager om anbringelse af børn og unge i alderen 0-17 år fra 14 tilfældigt udvalgte kommuner. Kilde: Kristeligt Dagblad - Socialkonsulent Jess Bødiker

torsdag den 3. december 2009

Socialt udsatte unge er også psykisk syge

Et treårigt forsøgt har vist, at en stor del af de socialt udsatte unge i Århus Kommune oven i problemer som for eksempel misbrug af alkohol og stoffer også lider af psykisk sygdom. I alt 500 socialt udsatte unge er blevet tilbudt en psykiatrisk undersøgelse igennem ”Projekt Bedre Udredning”. Ud af disse fik 84 pct. en psykiatrisk diagnose. ´

Projektet blev iværksat, da erfaringen har vist, at mange
unge misbrugere og andre socialt udsatte unge har psykiske lidelser, som er mangelfuldt udredt og behandlet. Gruppen er typisk selv tilbageholdende med at søge hjælp hos egen læge.

Læs mere: Udsatte unge koster overraskende meget,-

Projekt Bedre Udredning har vist, at vi gennem et tæt samarbejde mellem kommune og region kan hjælpe mange af de mennesker, som tidligere faldt igennem systemet. Vi har udredt omkring 500 mennesker og langt de fleste har fået et bedre liv og større gavn af de sociale og psykiatriske tilbud,« siger Henning Laugesen, der er overlæge ved Team for Misbrugspsykiatri.

En brugerundersøgelse viser, at størstedelen af de
socialt udsatte piger og drenge oplever en stor forbedring af deres psykiske velvære, og de bliver bedre til at følge den ordinerede behandling. Nu er projektet blevet gjort permanent.

Læs mere: Anbringelse på opholdssteder for børn og unge,-

De hyppigste diagnoser er ADHD (37 pct), bipolær affektiv sindslidelse (20 pct) og depression (17 pct). Over halvdelen af de udredte brugere (54 pct.) tager altid eller som regel den lægeordinerede medicin og 92 pct. oplever, at medicin virker i nogen eller høj grad.

Tilsvarende viser undersøgelser, at kun 50 pct af kronisk syge som overordnet gruppe følger den ordinerede behandling. Af misbrugerne er 43 pct. blevet stoffri. Kilde:
JP. Tags: Faglig Leder Jess Bødiker