tirsdag den 19. januar 2010

Tilbud for domfældte unge - Kontakt faglig leder Jess Bødiker

Personer, der er vurderet som værende udviklingshæmmede efter straffelovens § 16. stk. 2, kan ikke idømmes en sædvanlig straf. Disse personer idømmes en foranstaltningsdom. Dommene spænder fra tilsyn til anbringelse på et botilbud. Hensigten med tiltagene er at forebygge ny kriminalitet.

Personer med dom har mangler eller en begrænset evne til at rumme frustrationer og både analysere og udrede konfliktsituationer. Der er i udpræget grad tale om misbrugstruede unge.

Læs mere: Kriminelle unge kommer videre,-

På grund af retssikkerheden herunder risikoen for ny kriminalitet må beboerne ikke – eller kun i meget begrænset omfang – færdes uden ledsagelse.

Indsatsen består af et målrettet, specialiseret, fagligt tilbud i forhold til den enkelte person. Målet er at forebygge eller reducere den problemskabende adfærd til fordel for såvel borgeren og dennes omgivelser.

Læs mere: Bosteder for unge kriminelle,-

Specialydelsen består i at udrede personen med henblik på at finde frem til at tilbyde den optimale indsats og planlægge det konkrete indhold i tilbuddet. Ydelsen er bygget op, så den tager højde for både sikkerheds- og retssikkerhedsmæssige behov. Det er opgavens karakter og personens behov, der er bestemmende for, hvor opgaven bliver løst.

Region Midtjyllands specialpædagogiske bosteder og botilbud tilbyder akut anbringelse, planlagt ophold og efterværn til tidligere anbragte unge. Kilde: Region Midtjylland

Bosteder for kriminelle unge - Botilbud for domfældte udviklingshæmmede

Endelig fik jeg mulighed for at besøge et par af de specialiserede bosteder-botilbud, som huser domfældte udviklingshæmmede. Kriminelle udviklingshæmmede har hen over sommeren været et af de helt store emner - og derfor var besøgene i går også lidt af en øjenåbner.

Lovgivningsmæssigt befinder de domfældte udviklingshæmmede sig på et mudret område – et grænseland mellem straffelov og servicelov. På den ene side bliver de, som alle andre kriminelle unge, dømt efter straffeloven.

Læs mere: Socialt udsatte unge,-

På den anden side dømmes udviklingshæmmede ikke til straf, men til andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Disse foranstaltninger skal så afvikles under hensyntagen til medbestemmelse og frivillighed. Og det er netop i dette spændingsfelt, at der er problemer.

Hatten af for personalet. Besøgene på de to bosteder var interessante for mig. Dels fordi jeg ikke tidligere har forstået det fulde omfang af de problemstillinger, de ansatte på bostederne møder i deres dagligdag.

Læs mere: Kriminelle unge kommer videre,-

Hvordan skal man f.eks. sikre sig, at en udviklingshæmmet voldmand med et stort alkoholmisbrug ikke begår flere overfald, når der ikke er lås på døren, når man ikke har lov til at konfiskere hans alkohol og når man ikke kan tilbageholde ham, hvis han forsøger at rømme fra bostedet? Det er i sanhed et udfordrende arbejde de pædagogiske medarbejdere er pålagt.

Forstanderne på begge bosteder udtrykte et kæmpemæssigt behov for en ny type bostedet nyt bosted med mulighed for at ransage, konfiskere og tilbageholde, et bosted, der kan rumme de mest aggressive og voldelige kriminelle udviklingshæmmede – uden, at de skal på en sikret institution, hvor de helt grove drabsmænd sidder – altså en mellemting mellem det lukkede og det åbne bosted. Kilde: Altinget

Socialt udsatte unge - Sociale viceværter til socialt belastede unge

Landet over bor der udsatte unge på bosteder og i ungdomsboliger, som har problemer med at bo på egen hånd, håndtere hverdagens krav og etablere sig med uddannelse, arbejde og sociale relationer.

Målet med de sociale viceværter er, at indsatsen skal styrke udsatte unges muligheder for at bryde en negativ social udvikling og klare sig på egen hånd i et positivt livsforløb og forbedre det generelle bomiljø i ungdomsboliger og kollegier.

Læs mere: Udsatte unge uden uddannelse koster milliarder,-

Målgruppen er udsatte unge, som bor på kollegier og i ungdomsboliger. Det kan være udsatte unge uden netværk, f. eks. tidligere anbragte unge og børn fra dårligt fungerende familier. Det kan være kriminelle unge, som har haft psykiske problemer, eller unge med misbrug.

Der kan også være tale om udsatte og sårbare unge, som mere generelt har svært ved at flytte hjemmefra, håndtere voksenlivets krav og indgå i sociale relationer med andre.

Sociale viceværter vil efter ansøgning, fx kunne ansættes af boligorganisationer og ungdomsboliginstitutioner med ungdomsboliger, bosteder og botilbud til udsatte unge. Kilde: Socialministeriet

Udsatte unge uden uddannelse koster milliarder

Stik mod regeringens mål får færre og færre unge en ungdomsuddannelse. Frem til 2015 vil det koste Danmark cirka 36 milliarder kroner, viser ny analyse fra AE-rådet.

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at færre og færre udsatte unge får en ungdomsuddannelse. Det koster samfundet milliarder af kroner i mistet produktivitet. Det viser en ny analyse fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Tallene viser, at hver femte, der forlader folkeskolen, i dag ikke får en ungdomsuddannelse. Det er stik imod regeringens erklærede målsætning, om at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Læs mere: Unge med særlige behov - Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov,-

I årene fremover går Danmark glip af 5,8 milliarder kroner om året i tabt produktivitet, fordi 2015-målsætningen ikke er opfyldt. Det svarer til godt 36 milliarder kroner alene i årene 2009 til 2015, siger privatøkonom i AE Mie Dalskov.

Det er gået tilbage siden 2000, og frem til 2015 vil 82.000 unge i 26-årsalderen kun have folkeskolens afgangsprøve at gøre godt med.

Mie Dalskov forklarer, hvordan milliardtabet opstår: En person i fuldtidsjob med en kompetencegivende uddannelse bidrager med mellem én og 10 millioner kroner mere end personer, der kun har en folkeskoleuddannelse. Målt over hele livet.

Læs mere: Utilpassede unge kommer i arbejde,-

Forbundssekretær i 3F Per Christensen mener, at Christiansborg-politikerne godt kan glemme alt om at røre ved efterlønnen. AE har nu dokumenteret, hvordan uddannelse kan sikre fremtidens velfærd. I stedet for at hente pengene ved at forringe vilkårene for de mange, der har brug for efterlønnen. Fordi de er slidte efter et langt arbejdsliv, siger han.

Men han har svært ved at få øje på regeringens politiske mod til for alvor at investere i de udsatte unges uddannelse. De smukke målsætninger bliver mere og mere hule i takt med, at færre og færre udsatte unge får en uddannelse. Det er ikke et velfærdssamfund værdigt, siger han. Kilde 3F

mandag den 18. januar 2010

Udsatte unge skal tilbydes uddannelse

Viborg skal leve op til kravet om, at alle unge skal tilbydes uddannelse.

For to måneder siden kritiserede den lokale formand for landsforeningen for autisme, Peter K. Nielsen, kommunen for at begå lovbrud, fordi Viborg ikke tilbyder unge med særlige behov en ungdomsuddannelse.

Læ mere: Udsatte børn og unge glemt i debatten,-

For nylig kom så statsforvaltningens svar i sagen. Statsforvaltningen har ikke tænkt sig at gøre noget. I brevet opridser statsforvaltningen situationen. Kommunen har i alt 87 børn og unge særlige behov. 69 er godkendt til at ungdomsuddannelse og er igang.

17 unge venter på at få afklaret deres sag og Viborg Kommune forventer at otte af dem er i gang med ungdomsudddannelse midt i januar. Otte andre forventes afklaret i løbet af januar. Og resten - to unge - er der for den enes vedkommende iværksat afklarende arbejde - og for den anden arbejder kommunen på at finde et passende tilbud.

Læs mere: Unge kriminelle - Hårdere straf til utilpassede unge har ingen effekt,-

Loven om ungdomsuddannelse til alle blev indført i august 2007. Det er en rigtig god lov. Det er godt at alle udsatte unge bliver tilbudt en meningsfyldt uddannelse, så det skal vi selvfølgelig leve op til som kommune, siger Mette Nielsen, formand for socialudvalget.

Viborg Kommune sender i øjeblikket samtlige unge ud af kommunen for at modtage den såkaldte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Målet er at kommunen allerede til august kan tilbyde de første unge uddannelsen her i Viborg Kommune. Kilde: Viborg Folkeblad

Udsatte børn og unge - Udsatte børn og unge glemt i debat om madpakker

Der er godt nok blevet sagt og skrevet meget om den nye, obligatoriske madordning i landets daginstitutioner i de seneste dage.

Men de børn, som den nye madordning først og fremmest skulle være til gavn for, blev stort set glemt i den ophedede og til tider pinlige debat- de udsatte børn og unge.

De børn, som har madkassen fyldt med Nutellamadder og Kinder Milkeschnitte, og som ikke har forældre med overskud til at skære figurer ud af den friske agurk og tegne glade smileyer på indpakningspapiret, blev der ikke ofret meget tid på. Og det til trods for at det netop er udsatte børn fra ikke-ressourcestærke familier, der virkelig kunne have gavn af en velfungerende madordning i børnehaven. I stedet blev der gjort ihærdige forsøg på at skyde ordningen i sænk:

'Rendyrket socialisme', lød dommen over madordningen fra Folketingets formand, Venstre-manden Thor Pedersen.

Læs mere: Unge med ADHD,-

'En skrækkelig ordning,' lod partifællen Britta Schall Holberg forstå.

'Det er ikke en blomst, der er groet i vores have', lød det i forskellige versioner fra politikere fra Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance – de fire partier, der ellers har lagt stemmer til den forkætrede ordning.

Ressourcestærke forældre tordnede også mod fællesspisningen – frostmad skulle deres poder i hvert fald ikke spises af med. Underskrifter blev indsamlet i protest – det kunne ikke gå hurtigt nok med at slippe af med madordningen, der knap nok er kommet i gang.

På torsdag mødes socialminister Karen Ellemann (V) med de fire forligspartiers ordførere i håb om at finde frem til en mere spiselig mad-model, som alle – partier, kommuner, institutioner og forældre – vil kunne slutte op om. En ny model, hvor en større grad af fleksibilitet, frivillighed og medbestemmelse er at spore, når Dagens Ret skal serveres for de små.

Læs mere: Tilbudsportal - Århus Konsulenternes Tilbudsportal,-

Det er let nok at skyde den nye madordning i sænk. Det har vi set adskillige eksempler på. Let nok at harmes over færdigretter, latterliggøre kommunale gulerødder og kræve perfekte løsninger fra dag ét.

Realiteten er, at de udskældte måltider på længere sigt vil kunne bidrage til den fælles velfærd, hvis også de udsatte børn får grundlagt gode spisevaner tidligt i livet. Læg dertil, at gode kostvaner baner vejen for børns indlæring.

Spisevaner er som udgangspunkt et personligt anliggende og et personligt ansvar, men hvis et dagligt, fælles måltid på Eventyrstuen kan bidrage til, at færre skal døje med livsstilssygdomme senere i livet, er den gevinst bestemt værd at tage med. Kilde: BT

søndag den 17. januar 2010

Utilpassede unges kriminalitet

Diskussion om den kriminelle lavalder er evigt tilbagevendende, og den får ny næring, efterhånden som nye sager om børn, der begår meningsløs kriminalitet, dukker op i medierne.

Især Dansk Folkeparti er varm fortaler for, at børn helt ned til 12 år skal kunne stilles for en dommer og stilles til ansvar for deres handlinger. Men nu melder også Venstre sig i koret af dem, der vil fjerne eller sænke alderen.

Også i befolkningen er der et stadig større ønske om at nedsætte den kriminelle lavalder. Således mener 20 procent af den danske befolkning ifølge en rundspørge foretaget i marts, at den kriminelle lavalder skal sættes ned til 12 år. I 2003 var det 13 procent, der var for en sådan nedsættelse.

Læs mere: Kort anbringelse til kriminelle unge,-

Det er allerede i dag muligt at spærre utilpassede unge under den kriminelle lavalder inde på en sikret institution, hvis en kommune vurderer, at den unge er til fare for sig selv eller samfundet.

Men det mener Dansk Folkeparti og en femtedel af befolkningen altså ikke er godt nok.

Der er en lille gruppe utilpassede unge under den kriminelle lavalder, der begår alvorlig og gentagende kriminalitet, som vi ikke når, og her har vi brug for flere værktøjer, siger næstformand i DF og formand for folketingets retsudvalg Peter Skaarup til krimi.tv2.dk.

Læs mere: Børn og unge med ADHD,-

DF ønsker, at der oprettes en særlig ungdomsstol til at afgøre sager, hvor den tiltalte er mellem 12 og 18 år. Her skal det ud fra den enkelte sag vurderes, om den tiltalte skal gennem et socialpædagogisk forløb, idømmes en form for samfundstjeneste eller have en reel fængselsstraf.

Men spørger man fagfolk og eksperter, som arbejder på området med unges kriminalitet, er det langt fra den løsning, de peger på.

Her er hvad nogle af dem mener om at nedsætte den kriminelle lavalder:

Og det, mener DF, vil både være til gavn for retsfølelsen og for de unge selv, som vil få en forsvarer, som kan forsvare dem i retten.

Læs mere: Kriminelle unge tilbydes job og uddannelse,-

At sænke den kriminelle lavalder er at dæmonisere børn og unge udsat for massivt omsorgssvigt. Ved at sænke alderen havner vi i en situation, hvor vi berøver børn deres barndom.

Det er betænkeligt og bekymrende at stigmatisere utilpassede børn og unge på den måde.For dels viser statistikken, at voldskriminalitet generelt er faldende, dels vil en kriminel lavalder på ned til 12 år blot fastlåse børn og unges kriminelle løbebane; det har engelske erfaringer vist. Tvang løser ikke noget, men fører kun til, at udsatte børn og unge bliver presset længere ud i kriminalitet.

En lavere kriminel lavalder er ikke løsningen. Regeringens strafskærpelser har ikke virket på voksne - og de virker formentligt heller ikke på børn. Desuden har undersøgelser påvist, at straffe i sig selv kan medvirke til at fastholde utilpassede unge i kriminalitet.

Læs mere: Kriminelle unge kommer videre,-

Peter Skaarup kan da heller ikke lige komme i tanke om andre fagpersoner eller eksperter på området end politiet, som bakker op om ideen om at sænke den kriminelle lavalder.

Men alligevel fastholder han, at en nedsættelse er den bedste løsning for alle parter.

I dag ser vi, at fødekæden til bander er ubrudt, fordi der rekrutteres blandt utilpassede unge. Hvis ikke den fødekæde skæres af, går det galt. Men det handler da også om befolkningens retsfølelse, siger DF's næstformand. Kilde: TV-2

Utilpassede unge - Projekter for utilpassede og socialt belastede unge

Haderslev Kommune nedsatte i 2007 en fundraisinggruppe for serviceområdet Børne- og Familieservice, og det skulle vise sig at være en god ide.

Siden opstarten har gruppen, der i daglig tale kaldes “Puljepatruljen”, været involveret i 13 projektansøgninger til statslige og andre eksterne midler.

Sammenlagt har vi siden dengang fået penge til otte projekter for utilpassede unge, i alt omkring 20 millioner kroner. Så der er tale om rigtig mange penge, konstaterer direktøren for Børne- og Familieservice, Jens Houmann, fra Haderslev Kommune.

Læs mere: Unge skal ikke straffes som voksne,-

Puljepatruljen afventer stadig svar på to projektansøgninger og har fået forhåndstilkendegivelse på et projekt. I perioden er der desuden givet afslag på to projektansøgninger.

Puljepatruljen er et tværfagligt netværk, der består af syv personer fra hver deres fagområde under Børne- og Familieservice. Netværket mødes en gang om måneden og drøfter, hvilke puljer for utilpassede unge det bedst kan betale sig at søge.

Hvis der er en pulje, som vi synes skal søges, bliver forslaget drøftet i chefgruppen. Kan det godkendes, laver vi en meget udførlig beskrivelse af det projekt, vi søger penge til. Når vi på den måde i detaljer formulerer et projekt med støtte til udsatte unge, betyder det samtidig, at der er tale om meget gennemarbejdede beskrivelser, forklarer Jens Houmann.

Læs mere: Utilpassede unge kommer i arbejde,-

Det er de meget detaljerede beskrivelser, der skaffer penge til Haderslev Kommune. Men projektbeskrivelsen bærer også næsten lønnen i sig selv, fordi den sikrer, at dyre fejlprojekter undgås.

Det er en stor fordel, og vi bliver bedre og bedre til at beskrive og få ressourcer til utilpassede unge hjem. 13 af de 20 millioner kroner er hentet i 2009. Nogle af projekterne løber over en kortere periode – andre over to eller tre år.

Men det bedste ved det er, at pengene kommer direkte ud og virker til gavn for borgerne, siger Jens Houmann, der understreger, at pengene giver mulighed for at rette fokus på unge med særlige behov og andre borgere, uden at det går ud over den daglige drift.

Eksempelvis har projekt “Efterværn” – der er et tilbud om efterværn til tidligere anbragte unge – fået ni millioner kroner i perioden 2009-13 og “Unge i vækst” har fået to millioner fra Sundhedsstyrelsen. Kilde: Berlingske Media

Unge kriminelle skal ikke straffes som voksne

I P1 Morgen 12.1.10 udtalte Brian Mikkelsen; ”Hvis man er gammel nok til at slå et andet menneske ihjel, så skal man også være parat til at tage straffen”. Anledningen er, at et lovforslag om fjernelse af det særligt lave strafmaksimum på otte års fængsel for kriminelle unge under 18 år netop er sendt i høring.

Udover dette forslag er også forslaget om sænkelse af den kriminelle lavalder til 14 år og et knapt så omdiskuteret forslag om skærpelse af straffen for medvirken til kriminalitet begået af børn blevet udsendt.

Af bemærkningerne til lovforslagene fremgår, at de nye regler skal sikre samfundet mod kriminalitet, give de unge en hjælpende hånd til en bedre fremtid og at tiltagene bygger på anbefalingerne fra Ungdomskommissionen. Det kan i høj grad diskuteres.

Læs mere: Udsatte børn og unge i dagtilbud,-

For at tage det sidste først, så er det alene lovforslaget om at skærpe straffen for at medvirke til kriminalitet begået af unge, som kan genfindes i Ungdomskommissionens betænkning.

Derimod advarer kommissionen både imod at sænke den kriminelle lavalder og imod at fjerne strafmaksimum for kriminelle unge. Og i modsætning til justitsministeren, ulejliger Ungdomskommissionen sig med at argumentere på baggrund af viden.

Advarslerne mod at sænke den kriminelle lavalder baserer sig således på erfaringer, som viser, at børn under 15 år ikke har den fornødne modenhed til at forstå rækkevidden og konsekvensen af deres handlinger. Der er altså ikke tale om, at unge ”får rabat” under det nuværende system, men om et system, der tager hensyn til at unge er unge. Hverken mere eller mindre.

Læs mere: Tilbudsportalen - Socialpædagogiske opholdssteder med intern skole,-

Der er desuden intet videnskabeligt belæg for at hævde at tidlig/hurtig indespærring har en afskrækkende effekt på unge lovovertrædere, og Danmark vil da også, hvis forslaget vedtages, være det eneste Nordiske land som har en kriminel lavalder under 15.

Tværtimod går de internationale anbefalinger i retning af, at man bør mindske brugen af frihedsstraf over for utilpassede unges kriminalitet og altid have resocialisering som en målsætning. Det er principper, der nedstammer fra FN’s Børnekonvention, som også Danmark har underskrevet.

Betragtningerne omkring tidlig straf går igen i spørgsmålet om længden af straffen. Den særligt nedsatte straf til børn, som stammer tilbage fra straffeloven af 1866, skal ses i lyset af, at børn ikke kan gennemskue konsekvenserne af at begå kriminalitet, og at de, netop på grund af deres unge alder, er særligt påvirkelige i negativ retning overfor fængselsstraf.

Læs mere: Socialpædagogiske opholdssteder har fast takst,-

Dertil kommer, at otte års fængsel til en 14-årig må skønnes at være en meget streng straf, alene taget i betragtning, at den unge dermed sættes uden for samfundet i de mest betydende år af ungdommen. Derudover bør vi naturligvis tænke over, hvad det er for nogle mennesker, der kommer ud af fængslerne i den anden ende.

Der er således god grund til at frygte, at mulighederne for vellykket resocialisering af børnene forringes med længere fængselsstraf samtidig med at risikoen for tilbagefald til kriminalitet øges. En rigtig dårlig cocktail, hvis intensionen er at bekæmpe unges kriminalitet og række de unge en hjælpende hånd.

I en situation, hvor der er brug for mere – og ikke mindre – kriminalitetsbekæmpelse og hvor der er gode grunde til at styrke den forebyggende indsats for udsatte unge forekommer både Brian Mikkelsens udtalelse og de aktuelle lovforslag både besynderlige og forfejlede. Kilde: Institut For Menneskerettigheder

lørdag den 16. januar 2010

Udsatte børn og unge i dagtilbud

Projektet om udsatte børn og unge i dagtilbud er i KL-regi unikt fordi det baserer sig på nye samarbejdsformer og derved adskiller det sig fra de fleste andre projekter på to områder: ved at involvere sig dybere med de deltagende kommuner og ved at have en privat, humanitær fond, Bikubenfonden, som samarbejdspartner og bevilgende part.

Læs mere: Anbragte børn og unge har ofte et handicap,-

Baggrunden for projektet: Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i forhold til indsatsen for udsatte børn og unge, og familier. Dagtilbuddene skal medvirke både til at forebygge vanskeligheder hos børn og til at opspore og støtte familier, og børn og unge med særlige behov.

Formålet med samarbejdsprojektet er at udvikle og styrke dagtilbuddenes rolle i forhold til en tidlig opsporing af og målrettet støtte til udsatte børn og unge. Der er flere elementer, som kan være med til at styrke dagtilbuddenes rolle. Kilde: KL

Anbragte og udsatte børn og unge har ofte et handicap

Anbragte børn lider langt hyppigere af et handicap, end børn, der bor hos deres forældre. De anbragte børn har ofte flere handicap og lider betydeligt hyppigere af børnepsykiatriske sygdomme, ADHD eller er udviklingshæmmede. Det viser en ny SFI-undersøgelse om anbragte og udsatte børn og unge.

Rapporten blev til som del af en større evaluering af anbringelsesreformen fra 2006. Reformen satte mere fokus på anbragte og udsatte børn og unges skolegang- og helbredsforhold, men nu er det blevet undersøgt, hvordan anbragte børn klarer sig i forhold til jævnaldrende ikke-anbragte børn.

Læs mere: Udsatte børn og unge har ofte psykiske lidelser,-

Rapporten ”Anbragte børns sundhed og skolegang – udviklingen efter anbringelsesreformen.” sammenligner 11-årige anbragte og ikke-anbragte børn og resultaterne er nedslående.

Det viser sig, at anbragte og udsatte børn og unge i langt videre udstrækning end andre børn og unge har et handicap eller en langvarig sygdom. Andelen af børn og udsatte unge med sammensatte diagnoser er også større blandt dem, der var anbragt end blandt dem, der ikke var anbragt. Desuden lider anbragte og udsatte unge langt hyppigere af børnepsykiatriske sygdomme, DAMP/ADHD eller er udviklingshæmmede.

Læs mere: Unge misbrugere søger hjælp,-

Omkring halvdelen af anbragte og udsatte børn og unge med en diagnose er udviklingshæmmede. Tilsvarende er det kun 17 procent af de ikke-anbragte børn, der har en diagnose, udviklingshæmmede.

Ifølge de socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner har 89 procent af de anbragte og udsatte børn og unge i skolen psykiske problemer, koncentrationsproblemer, taleproblemer eller konflikter med lærere eller andre elever. Ikke anbragte børn har markant færre skoleproblemer. Kilde: Center for Ligebehandling af Handicappede

Udsatte børn og unge har ofte psykiske lidelser

Psykiske problemer er meget udbredte blandt børn, der har kontakt til det sociale system. SFI har siden 1995 fulgt en hel årgang børn født samme år. Opgørelsen viser, at omkring 20 procent af de børn, der har kontakt til det sociale system går rundt med en psykiatrisk diagnose.

Det gælder både blandt de børn, der er anbragt udenfor hjemmet, og dem, der bor hjemme men modtager hjælp fra det sociale system. Det kan fx være i form af en kontakt-pædagog eller en aflastningsfamilie. Til sammenligning har 3 procent af de ”almindelige” børn uden kontakt til det sociale system en psykiatrisk diagnose.

Diagnoserne for de psykisk syge børn cirkler især om tre former for lidelser: Mental retardering, adfærdsforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser. Fem procent af de børn, der er i kontakt med det sociale system – både dem, der er anbragt og dem, der bor hjemme og modtager hjælp – har fået stillet diagnosen ”mental retardering”. Andre fem procent lider af adfærdsforstyrrelser, hvoraf de fleste er unge med diagnosen ADHD.

Læs mere: Utilpassede unge - Skal prisen alene afgøre tilbuddet for utilpassede unge,-

Der er forskel på, hvilken diagnose, der dominerer i de to grupper af børn med kontakt til det sociale system. Blandt de børn, der bor hjemme, men modtager hjælp, er der flest med autisme eller andre former for udviklingsforstyrrelser (8 procent). For de børn, der er anbragt uden for hjemmet vejer de sociale funktionsforstyrrelser tungest (7 procent). Det kan fx være vanskeligheder med at knytte sig til andre mennesker.

Oven i diagnoserne viser tallene fra undersøgelsen, at næsten halvdelen af de anbragte børn – 48 procent – har trivselsproblemer. Det er især hyperaktivitet, problemer i kontakten til de jævnaldrende og problemer af følelsesmæssig karakter, som de anbragte børn møder. Det i en sådan grad, at de statistisk set ligger uden for normalområdet.

Børnenes trivselsproblemer er målt med et såkaldt SDQ spørgeskema (Strength & Difficulties Questionnaire). Det bygger på forældres, plejeforældres og professionelles viden om det enkelte barn og beskriver barnets vanskeligheder og styrkesider.

Læs mere: Tilbudsportalen - Registrering af socialpædagogiske opholdssteder med intern skole,-

Undersøgelsen viser en række kendetegn for de anbragte børn: Der er en klar overvægt af drenge, ligesom der er mange, der har en psykisk syg forælder. De fleste kommer fra en etnisk dansk familie og har i gennemsnit ikke så mange søskende. Desuden har mange af dem en enlig mor.

Det er ifølge undersøgelsen de samme fem kendetegn, der – når der forekommer på samme tid – præger forholdene for de børn, der har fået en psykiatrisk diagnose. Det betyder, at det er sværere at sætte forebyggende ind over for de psykisk syge børn. For de røde lamper lyser allerede for de børn, der vokser op i familier præget af de fem kendetegn, men det er ”kun” en femtedel af de børn, der bliver anbragt, der har en psykisk lidelse.

Det kan derfor godt være, at der er endnu flere end de 20 procent blandt de socialt udsatte børn og unge anbragt på socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner, bosteder-botilbud eller modtager pædagogisk støtte og efterværn, der har psykiatriske diagnoser. For de lever allerede med de samme fem kendetegn.

Læs mere: Kriminelle unge oplever ny kurs,-

”Man må forvente, at mange af de børn, der bliver anbragt, har en høj sandsynlighed for også at have en psykisk lidelse. Nogen er nødt til at se på, om børnene har psykiske problemer, som de skal have hjælp til”, siger Mette Lausten, en af de to forskere bag undersøgelsen.

Hun anbefaler derfor, at de professionelle, der arbejder med gruppen af anbragte børn får mere støtte, så de bliver bedre rustet til at sætte ind over for børn med psykiske lidelser.”Når problemerne med børnenes psykiske tilstand er så markant som undersøgelsen peger på, må de professionelle være klædt på til det,” påpeger Mette Lausten.

At det især er drengene, der bliver behandlet for deres problemer kan, ifølge Mette Lausten, skyldes, at de er mere synlige. For når drenge kommer i vanskeligheder eller har det dårligt, reagerer de typisk med en mere påfaldende adfærd end pigerne gør – de reagerer udad.

”Det er meget nemmere at reagere på en dreng, der kravler op ad væggene end at gøre noget ved en pige, der sidder stille med nogle perler, selvom begge kan have et psykisk problem”, siger Mette Lausten. Kilde: SFI

Utilpassede unge -Skal prisen alene afgøre tilbudet?

Kommunerne er blevet tilbageholdende med at anbringe børn og unge på døgninstitutioner. De skal spare penge og vælger billigere løsninger. Men antallet af børn, der behøver døgnanbringelse på et socialpædagogisk opholdssted, bliver ikke mindre - derfor er det vigtigt, at der øremærkes penge til den form for anbringelse.

Der sker noget på feltet for anbringelse af marginaliserede børn og unge - noget, som fortjener nærmere opmærksomhed.

Og det vel at mærke INDEN regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance fastlægger detaljerne i den aftale om Barnets Reform, de er politisk enige om at gennemføre og finansiere ved hjælp af de såkaldte satspuljemidler.

Læs mere: Socialt udsatte unge har store problemer,-

Siden forsommeren 2009 har danske kommuner været meget tilbageholdende med at anbringe børn og utilpassede unge på socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner. Både når det gælder spædbørn og større børn. Det kan ikke forklares med ændret lovgivning, men skyldes derimod, at kommunerne sparer penge for tiden - og derfor vælger andre og billigere løsninger, typisk familiepleje, til omsorgssvigtede børn.

Vi er begge forstandere - på hver ‘sit’ observationshjem - og kommer derfor fra den del af behandlingssektoren, som mærker denne nedgang. Og på den baggrund kan vi sikkert blive beskyldt for blot at prøve at sikre ‘kunder i butikken’ med dette indlæg.

Virkeligheden er imidlertid, at det til enhver tid er og har været politikerne, som regulerer belægningsprocenterne på døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, socialpædagogiske projekter og bosteder. Det er i alle henseender et politisk spørgsmål - og et politisk valg.

Læs mere: Tilbudsportalen - Servicestyrelsens Tilbudsportal,-

Når det gælder de fremtidige rammer for anbringelse af børn og unge på socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner, der skal fastlægges via Barnets Reform, er det imidlertid af stor betydning, at politikerne er klar over visse fakta.

Vi vil her udelukkende tage udgangspunkt i observationshjemmene, som vi kender bedst. Men vi ved fra kolleger, at der også, når det gælder døgninstitutioner, bosteder-botilbud til unge med specifikke vanskeligheder, vil være lignende forhold, som bør medtænkes.

Ser man på den overordnede tekst for den politiske aftale bag Barnets Reform (den kan læses på www.ism.dk), finder man visse hovedbetragtninger om tildeling og tilrettelæggelse af hjælp og støtte til udsatte børn og unge.

Indsatsen skal blandt andet være »sammenhængende og helhedsorienteret - og myndighederne skal »altid vurdere den enkelte sag og på baggrund af en konkret vurdering træffe de nødvendige beslutninger og iværksætte relevante foranstaltninger med henblik på at sikre omsorgen for barnet.

Læs mere: Akut anbringelse af unge - Akut anbringelse af unge i Randers Kommune,-

Aftalen indebærer, at 928 millioner kr. i årene 2010-13 skal bruges på de forskellige indsatsområder, reformen omfatter. Og det er her, detaljen for alvor bliver interessant. For når kommunerne allerede nu - inden reformen er trådt i kraft - er begyndt at gå fra døgnanbringelse af utilpassede unge til anbringelse i plejefamilier, melder der sig en række spørgsmål. Blandt andet hvor godt disse familier egentlig er klædt på til at modtage de mest omsorgssvigtede børn og unge?

De børn, der de seneste 10 år er blevet visiteret til observationshjem, er i alt overvejende grad henvist som følge af udtalt bekymring for barnets aktuelle velfærd og mere langsigtede udviklingsmuligheder. Og har det efter en pædagogisk-psykologisk udredning vist sig, at barnet burde kunne fungere i en familiepleje, er det blevet forsøgt - ofte med succes.

På observationshjemmene får vi børn, som har været eksponeret for alkohol i fostertilstanden, hvilket ofte har givet dem en hjerneskade. Sådanne skader kan i spædbarnealderen vise sig som neurologiske problemer og afvigende reaktions- og adfærdsmønstre - og senere tit i form af indlæringsproblemer, forsinket motorisk-/ intellektuel udvikling samt adfærds- og opmærksomhedsproblemer.

Læs mere: Socialpædagogiske opholdssteder malker ikke kassen,-

Vi får også børn, som har været eksponeret for narkotika i fostertilstanden. Når de kommer til observationshjemmene, har de været igennem en livsnødvendig abstinensbehandling i hospitalsregi.

Konsekvenserne af narkotika-eksponeringen i fostertilstanden er imidlertid, at de er særdeles følsomme over for ydre stimuli og ofte udviser afvigende reaktionsmønstre. Disse børn skal derfor have en særlig god behandling, der skal målrettes og tilpasses det enkelte barn.

På observationshjemmene får vi også småbørn af psykisk syge mødre. På anbringelsestidspunktet er disse børn tit stærkt understimulerede. De er derfor i fare for at udvikle alvorlige tilknytningsskader, hvis de ikke tilbydes kontinuerlig omsorg tilrettelagt ud fra en grundig pædagogisk-psykologisk udredning.

Det er problemer af denne tyngde, der de seneste 10 år har været hovedhenvisningsgrund til behandling på landets observationshjem.

Læs mere: Socialpædagogiske opholdssteder - Konsulentbistand til socialpædagogiske opholdssteder,-

I aftalen om Barnets Reform taler man om, at plejefamiliesystemet skal udbygges. Både med professionelle plejefamilier og med såkaldte netværksanbringelser hos familie eller venner, som børnene kender i forvejen.

Man kan efter vores opfattelse ikke generelt sige, at eksempelvis netværksanbringelser ud fra en faglig betragtning er en dårlig ide. Lige som man heller ikke kan sige, at flere plejefamilier er en dårlig ide. Hvad man derimod kan sige, er:

At hvis de sociale myndigheder anser et barn for at være så velfærds- og udviklingstruet, at en
anbringelse på et socialpædagogisk opholdssted eller en døgninstitution ud fra en pædagogisk-psykologisk vurdering kan forekomme relevant, bør de endelige beslutningstagere stille særdeles veldefinerede behandlingskrav, hvis de i sidste ende vælger en anden løsning. Og som Barnets Reform i dag er beskrevet, er det meget vanskeligt at få øje på garantier for, at det vil ske.

Læs mere: Misbrugstruede unge - Tidlig indsats over for misbrugstruede unge,-

Det er efter vores opfattelse altafgørende, at der i forbindelse med Barnes Reform stilles specifikke krav om, at de plejefamilier, der modtager unge i grænseområdet mellem pædagogik og psykiatri, har de nødvendige faglige forudsætninger for at løse opgaven, herunder sikre de unge en god og hurtig behandling i forhold til blandt andet skole og fritid.

Der vil imidlertid - uanset intentionerne om at vægte forskellige typer plejefamilier højere end i dag - også efter Barnets Reform er iværksat, vil der være brug for at kunne anbringe børn i de særlige rammer, socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner kan give. Hvilket leder frem til spørgsmålet om, hvordan reformens midler vil blive kanaliseret fra staten til kommunerne.

Efter vores opfattelse er regeringen og dens støttepartier nødt til at øremærke en del af pengene til døgnanbringelser og bosteder-botilbud til unge med særlige behov. Hvis pengene blot gives ‘til området’, vil kommunernes fristelse til at vælge den billigste løsning nemlig let kunne blive ret uimodståelig. Ikke mindst i perioder som den, vi lige nu befinder os i, hvor det er vanskeligt at få de kommunale budgetter til at hænge sammen.

Konsekvensen af i højere grad at vælge den billigste løsning kan imidlertid blive, at nogle alvorligt truede og udsatte unge ikke får den behandling, de har brug for - og dybest set også har krav på.

Læs mere: Unge misbrugere søger hjælp,-

I virkeligheden er der måske allerede taget hul på denne udvikling, for selv om akut anbringelse af utilpassede unge er faldet støt det seneste halve år, så tyder intet på, at der i samme periode er blevet færre tilfælde af alvorlig vantrivsel blandt de socialt udsatte og utilpassede unge her i landet.

Endelig er det vigtigt, at der forskes mere på anbringelsesområdet, og at der sker en mere systematisk erfaringsudveksling mellem døgninstitutioner og plejefamilie-sektoren.

Jo færre børn, der behøver døgnanbringelse, desto bedre - det skriver vi gerne under på. Men det skal hvile på beslutninger, som er truffet på et kvalificeret pædagogisk-psykologisk udredning og ikke primært ud fra økonomiske overvejelser.

Otto Bernt Juhl er forstander på Bagsværd Observations- og behandlingshjem, og Bodil Bruun er forstander på Glostrup Observations- og behandlingshjem. Kilde: Information

Socialt udsatte unge har store problemer

Psykiske problemer er meget udbredt blandt de udsatte børn og unge, der har kontakt til det sociale system. Hvert femte barn har mindst én psykiatrisk diagnose. Det viser en ny undersøgelse fra SFI, der har kortlagt hele årgang 1995.

20 procent af børnene, både dem der er anbragt udenfor hjemmet og hjemmeboende, der modtager sociale ydelser, har fået en psykologisk diagnose. Desuden har næsten halvdelen af børnene trivselsproblemer.

Læs mere: Tilbudsportalen - Opholdssteder med intern skole,-

Mette Lausten, der er en af forskerne bag projektet, vurderer, at der måske er tale om endnu flere børn med psykiske lidelser, fordi man overser mange af dem, der bliver anbragt på socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner.

Man må forvente, at mange af dem, der bliver anbragt, har en høj sandsynlighed for også at have en psykisk lidelse. Nogen er nødt til at se på, om der er tale om unge med psykiske problemer, som de skal have hjælp til, siger Mette Lausten.

Læs mere: Kriminelle unge - Antallet af kriminelle unge falder endnu engang,-

Hun anbefaler, at de folk, der arbejder med gruppen af socialt udsate unge, og anbragte børn og unge, får mere støtte og hjælp til at forebygge problemerne.

Når problemerne med udsatte børn og unges psykiske lidelser er så markant, som undersøgelsen peger på, må de professionelle være klædt på til det, siger Mette Lausten.

Læs mere: Socialpædagogiske opholdssteder for unge,-

Det er især de unge socialt udsatte drenge, som bliver behandlet for psykiske problemer, da de ofte er mere adfærdsvanskelige end piger. Det er dog ikke ensbetydende med, at pigerne er raske.

Det er meget nemmere at reagere på en dreng, der kravler op ad væggene, end at gøre noget ved en pige, der sidder stille med nogle perler, selvom begge kan have et psykisk problem, siger Mette Lausten. Kilde: Fynske Stiftstidende

Socialpædagogiske opholdssteder - Himmelvid forskel i tilsynstakster!

LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud har indhentet de tilsynstakster som kommunerne opkræver for at føre tilsyn med de private socialpædagogiske opholdssteder og botilbud for en stor del af landets kommuner, og LOS kan på denne baggrund konstatere, at der er himmelvid forskel i taksterne i de forskellige kommuner.

I Struer Kommune udgør tilsynstaksten 0,21 % af de godkendte budgetter, svarende til 9.555 kr. for et gennemsnitligt opholdssted. I Favrskov Kommune udgør tilsynstaksten 11.762 kr. pr. plads, svarende til 82.334 kr. for et gennemsnitligt privat socialpædagogisk opholdssted. LOS kan således konstatere, at for et opholdssted med 7 pladser, der svinger tilsynstaksten alt mellem 9.555 kr. og 82.334 kr. pr sted pr. år!

Læs mere: Akut anbringelse,-

Forskellene i tilsynstaksterne kan ikke forklares ud fra forskelle i hvordan tilsynet udføres, eller hvor mange tilsyn der gennemføres. Den vilkårlighed som har præget prisfastsættelsen i denne sag, mener LOS er et eksempel på, at det kommunale selvstyre ikke altid er løsningen.

Kommunerne har siden 1. juli sidste år skullet fastsætte tilsynstakster for det driftsorienterede tilsyn med de private opholdssteder og botilbud, der befinder sig i kommunen. Tilsynstaksten tillægges budgettet for de enkelte opholdssteder og botilbud. Budgettet ligger til grund for den pladspris som de anbringende kommuner betaler for en plads på et socialpædagogisk opholdssted eller botilbuddet. På den måde kommer de anbringende kommuner i sidste ende til at betale for det driftsorienterede tilsyn.

Med de store forskelle i taksten påvirkes konkurrencen mellem opholdssteder og botilbud negativt, fordi de steder, der har en høj tilsynstakst får en dyrere pladspris end de opholdssteder og botilbud, der befinder sig i kommuner med en lav tilsynstakst. Desuden er det uklart, hvordan kommunerne fastsætter taksterne for tilsyn med egne tilbud.

Læs mere: Opholdssteder for unge giver rabat,-

Gennemskuelighed bør være et nøgleord, også når det handler om prisfastsættelse for opgaver som kommunerne skal løse, ligesom at prisen for at anbringe et barn eller en voksen på et socialpædagogisk opholdssted ikke bør afhænge af i hvilken kommune stedet befinder sig. Alle - både de sociale tilbud og anbringende kommuner - bør vide hvad man betaler for,” siger Geert Jørgensen, direktør i LOS.

Dansk Erhverv, som LOS er medlem af, bakker op i sagen. De private tilbud på det sociale område er en vigtig part i vores moderne velfærdssamfund og det bør anerkendes ved at staten sikrer fair konkurrence. Kun hvor de forskellige leverandører - både offentlige og private – konkurrerer på lige vilkår kan vi sikre den konkurrence der skal til for at levere bedst mulig velfærd til borgerne, siger Katia Knipschildt Østergaard, direktør i Dansk Erhverv. Kilde: LOS

Socialpædagogisk opholdssted kritiserer krav om lavere takster

Kommunen presser citronen for meget, når den beder om, at vi sætter vores i forvejen nedsatte takster ned. Det mener lederen af det socialpædagogiske opholdssted Altinget ved Farsø, Jeppe Graarup.

Flere socialpædagogiske opholdssteder og botilbud føler sig truet af nordjyske kommuner, der forsøger at få dem til at sænke prisen på deres arbejde. Et af dem er det socialpædagogiske opholdssted Altinget, som er blevet bedt af Veshimmerlands kommune om at sætte taksten ned i år med tilsammen 80.000 kroner, fordi den havde overskud i 2008.

Læs mere: Socialpædagogisk opholdssted skal spare,-

Jeg mener, det er urimeligt, fordi vi i forvejen har nedbragt vores takster for 2010, siger Jeppe Graarup. Kravet om at bruge en del af overskuddet fra 2008 til at nedsætte taksten for i år med cirka yderligere en procent finder han særligt urimeligt, fordi Altinget netop har fusioneret med det nærliggende opholdssted, Fjordbo.

Det kræver nogle omkostninger at starte et nyt botilbud op, og der synes jeg, kommunen spænder ben for at vi tager nogle initiativer og igangsætter noget nyt for at lave et bedre tilbud, siger han. Opholdsstedet klarer sig, selvom den må nedsætte taksten, men det motiverer ikke til at lave forbedringer, mener han. Man imødekommer ikke, at man tager nogle initiativer for at lave noget bedre. Der synes jeg, man bliver bremset, siger han.

Læs mere: Opholdssteder og botilbud regulerer ikke selv taksten,-

Vesthimmerlands kommune har iøvrigt ikke selv anbragt nogle personer på opholdsstedet, så kommunen sparer altså ingen ting selv ved at kræve taksterne sænket. Socialudvalget behandler sagen på sit møde mandag. Kilde: DR

fredag den 15. januar 2010

Socialpædagogisk opholdssted skåret i taksten

Der bliver færre kroner end forventet at gøre godt med på det socialpædagogiske opholdsted Altinget ved Farsø i år. Vesthimmerlands Kommunes socialudvalg har besluttet, at det socialpædagogiske opholdssted skal nedsætte taksten med tilsammen 80.000 kroner.

Læs mere: Socialpædagogiske opholdssteder i Nordjylland,-

Trods protester bliver Altinget tvunget til at sætte taksten ned, fordi stedet havde et overskud på 335.000 kroner i 2008.Vi følger en beslutning fra november, som betyder, at Altinget ligesom andre private socialpædagogiske opholdssteder i kommunen, må nedsætte taksten, når de har haft overskud, siger socialudvalgsformand, Kurt Friis Jørgensen fra Venstre.

Lederen af det socialpædagogiske opholdssted, Jeppe Graarup, havde gerne set hele overskuddet gå til nye initiativer i forbindelse med at opholdsstedet er fusioneret med det nærliggende Fjordbo. Kilde: DR

How To Use Twitter For Business

Videoguide til virksomheders brug af Twitter: How To Use Twitter for Business

Læs mere: Udsatte unge,-

torsdag den 14. januar 2010

Social sammenhængskraft skal sikre udsatte unge

Regeringen vil gennemføre en omfattende og flerårig plan med henblik på at sikre lige muligheder for udsatte børn og unge.

Læs mere: Børn og unge med særlige behov,-

Planen indeholder initiativer, der skal styrke forældrenes evner til at tage ansvar for deres eget og deres børns liv. Initiativer, der skal styrke de udsatte børn og unge og deres forældre gennem en tidlig indsats. Og initiativer, der skal styrke udsatte børn og unges netværk.

Samlet skal planen styrke de sociale ressourcer hos børnene og deres familier og medvirke til at bryde den negative sociale arv. Kilde: Socialministeriet

Udsatte unge - Støtte til udsatte unges fritidsaktiviteter

Regeringen vil styrke kommunernes mulighed for at yde økonomisk og anden støtte til udsatte børn og unge, som ønsker at deltage i fritidsaktiviteter fx sport camps i udsatte byområder, i samarbejde med lokale idrætsforeninger og SSP-netværk.

Læs mere: Børn og unge med ADHD,-

Studier viser, at børn og unge i udsatte familier i mindre grad end andre børn deltager i såvel organiseret som uorganiseret fritidsliv. Det er et problem, da netop fritidsaktiviteter kan give socialt udsatte børn og unge en mulighed for at mødes på lige fod med andre og også give adgang til at møde rollemodeller og få et netværk. Kilde: Socialministeriet

Indsats for socialt udsatte nydanske unges forældre

Forældre indtager en central rolle i deres børns udviklings- og læringsproces. Såfremt alle socialt udsatte børn og unge skal sikres lige muligheder til at begå sig i det danske samfund, er det derfor vigtigt, at forældrene klædes på til at kunne varetage forældrerollen.

Desværre er der socialt udsatte forældre, for hvem det er en udfordring at varetage forældrerollen og forældreansvaret, da de ikke besidder de nødvendige ressourcer.

Denne udfordring kan være særlig alvorlig for socialt udsatte nydanske forældre, som ud over manglende ressourcer heller ikke besidder det fornødne kendskab til det danske samfund og de socialpædagogiske tilbud, som offentlige institutioner kan tilbyde familierne.

Læs mere: Hårdere straf til utilpassede unge skaber mere kriminalitet,-

På baggrund heraf igangsættes en styrket tidlig indsats over for socialt udsatte nydanske forældre med henblik på at medvirke til, at de kan varetage forældrerollen i en dansk sammenhæng, så barnet trives samt har den aldersvarende sociale og sproglige udvikling.

Sundhedsplejen spiller her en vigtig rolle, da sundhedsplejerskerne har kontakt til næsten alle småbørnsfamilier. Sundhedsplejen kommer ofte til at indtage en central rolle for familien, da sundhedsplejerskerne gennem tæt kontakt til familien medvirker til at sikre barnet en god opvækst.

Læs mere: Børn og unge med ADHD,-

Undersøgelser viser endvidere, at hjemmebesøg til småbørnsfamilier har positive effekter – særligt for socialt udsatte familier. Der er ligeledes gode erfaringer fra Sverige med forældrekurser for vordende forældre, hvor førstegangsfødende par er blevet tilbudt frivillige forældrekurser.

Integrationsministeriet iværksætter på baggrund heraf en styrket tidlig indsats for socialt udsatte nydanske forældre, hvor der er særlig fokus på sundhedsplejen. Puljen har til formål at støtte nydanske forældre med viden og redskaber, der sætter dem i stand til at støtte udsatte børn og unges trivsel, sociale læringsproces samt dansksproglige udvikling. Kilde: Ny I Danmark

onsdag den 13. januar 2010

Utilpassede unge - Hårdere straffe vil skabe mere kriminalitet

Børn helt ned til 14 år skal kunne straffes med 16 års fængsel, hvis det står til regeringen. Det forslag vil ramme mange unge med psykiske problemer og skabe flere langvarigt kriminelle, mener Geert Jørgensen, direktør for Landsforeningen af opholdsteder, som blandt medlemmerne tæller de private botilbud for bl.a. unge kriminelle.

Børn under 18 år, der begår grove forbrydelser, skal kunne straffes lige så hårdt som voksne, foreslog justitsminister Brian Mikkelsen (K) i går. Samtidig sænkes den kriminelle lavalder, så børn ned til 14 kan straffes med op til 16 års fængsel.

Men de tiltag risikerer at få den helt omvendte effekt: Nemlig at vi får flere langvarigt kriminelle, mener formand for Børnesagens Fællesråd Geert Jørgensen, der er direktør for Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud (LOS) og har været medlem af Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet.

Læs mere: Unge kriminelle søger accept,-

At skærpe straffene for udsatte unge og sænke den kriminelle lavalder tager luften ud af dækkene på mange af de tiltag, der skal mindske ungdomskriminaliteten. Især sænkelsen af den kriminelle lavalder er virkelig en hæmsko, fordi den efter alle undersøgelser at dømme vil skabe flere unge kriminelle. Jo tidligere du kommer ind i det strafferetslige system, jo dårligere er prognosen for at komme ud igen, siger Geert Jørgensen, der også er formand for Børnesagens Fællesråd.

Han finder forslaget om at straffe utilpassede unge ligeså hårdt som voksne problematisk, fordi den bestemmelse oprindeligt er indført ud fra ideen om, at børn og unge ikke i fuld udstrækning kan overskue følgevirkningerne af deres handlinger. Derfor kan børn og unge ikke gøres fuldt ud ansvarlige.

Men en fængselsstraf er også forholdsmæssigt meget hårdere for en ung. Forestil dig at være indespærret fra du var 14 til du blev 31 år gammel - det er hele den periode, du skulle udvikle dig som menneske. Det er også hårdt for en 35-årig at sidde indespærret i mange år, men tiden opleves på en helt anden måde, jo yngre du er, siger Geert Jørgensen, der derfor reelt ikke mener, at straf af børn og voksne kan sammenlignes.

En stor del af de utilpassede børn og unge, der i dag idømmes hårde straffe, har psykiske og udviklingsmæssige problemer som f.eks. ADHD og manglende evne til behovsudskydelse.

Børn og unge, der begår hård kriminalitet, har derfor oftest brug for psykologisk og psykiatrisk behandling og ikke et fængselsophold, forklarer Geert Jørgensen.

Læs mere: Kriminelle unge undgår straf,-

Der er mange forskellige forklaringer på, hvorfor unge bliver kriminelle, men den dårlige psykiske habitus går igen, fordi de utilpassede unge ofte har været udsat for omsorgssvigt, forskellige former for misbrug eller har en lettere hjerneskade, forklarer Geert Jørgensen.

Det, der er brug for, er socialpolitiske tiltag over for de unge kriminelle, som dem kommissionen for ungdomsarbejdsløshed kom med, ellers risikerer samfundet at skabe en endnu større afgrund mellem de udsatte og sårbare unge og det normale Danmark, frygter Geert Jørgensen:

Vi skaber en større modsætning og en større afgrund mellem normalsystemet og hele det her kriminelle miljø, men som det hedder populært: Så skal vi give de her unge noget, de kan miste, men mange af dem siger, at de har ikke noget at miste, og de eneste, der tilbyder dem noget er HA og banderne, fordi du her kan få lov til at vise, hvad du er i stand til.

Geert Jørgensen mener, at hele diskussionen er med til at tegne et billede af et utroligt voldeligt miljø, der rekrutterer børn. Mens realiteten er, at det aldrig har været mere fredeligt at være borger i Danmark.

Læs mere: Akut anbringelse af unge kriminelle,-

Før i tiden hørte det ungdommen til at være småkriminel, men den tendens er markant faldende. De socialt udsatte unge er ikke særligt kriminelle, og stort set alle typer af kriminalitet er faldende, siger Geert Jørgensen.

Hvis det kun er ganske få utilpassede og kriminelle unge, der begår hård kriminalitet, ville hårdere straffe så ikke være et fornuftigt signal at sende til de mest hårdkogte?

Det opdager de slet ikke, for de følger ikke med i samfundsdebatten på den led eller spekulerer i kriminalitet på den måde. Og lige netop grov voldskriminalitet er jo i den grad impulsstyret, så de lader sig ikke påvirke af den slags tiltag, derfor bliver vi nødt til at påvirke dem igennem det forebyggende arbejde, siger Geert Jørgensen.

Hvilken virkning vil skærpede straffe så have på dem? De gør ikke godt for noget. Vi skal sætte ind langt tidligere med socialpolitiske tiltag, hvor vi f.eks. får en forstærket pædagogisk-psykologisk opfølgning på eksempelvis tvangsanbragte børn eller får en ordentlig kontakt med unge via mentorordninger. Det, mener jeg, er tilstrækkeligt, siger Geert Jørgensen, der dog ser regeringens tiltag som et skridt i den forkerte retning.

Læs mere: Opholdssteder for unge,-

Hvis udsatte unge får rabat for grove forbrydelser, vil det krænke retsfølelsen hos danskerne, lyder justitsminister Mikkelsens argument for forslaget. Hvad mener du om det?

Det er jo svært at få fingre i retsfølelsen. Nogle mennesker vil helt givet føle, at den bliver krænket, mens andre ikke vil. Men de undersøgelser, hvor borgerne rent faktisk har fået indsigt i, hvad de unge kriminelle bliver dømt for, viser, at almindelige mennesker ville dømme langt mildere, end politikerne ofte går rundt og tror, forklarer Geert Jørgensen. Kilde: Information

Utilpassede unge - Hårdere straf virker ikke

Det er en rigtig dårlig ide, at fjerne strafrabatten til socialt udsatte unge under 18 år. Det mener formanden for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting.

Man skal tænke sig om to gange. Jeg har stor forståelse for, at man mener, at man må tage sin straf. Man skal bare huske på, at al statistik siger, at de utilpassede unge bliver stærke vaneforbrydere, når de får lange fængselsstraffe, siger han til DR Nyheder.

Læs mere: Børn og unge med sociale vanskeligheder,-

Sandsynligheden for, at de utilpassede unge kan få et normalt liv efter fægslet er meget lille, mener John Hatting. Fængsler er en slags universiteter i kriminalitet, så de sociale kompetancer man får kan kun bruges i fængslerne - ikke ude i samfundet.

John Hatting mener, at man i stedet bør arbejde på, at få de utilpassede unge væk fra det kriminelle miljø. Vi skal resocialisere dem, så de kan tage del i samfundet. Vi kan jo ikke spære folk inde for altid. Vi bliver nødt til at have dem ud i den anden ende og derfor skal vi tænke straffen klogt.

Læs mere: Private socialpædagogiske opholdssteder malker ikke kommunernes kasser,-

Han bakkes op af Inge Bryderup lektor på Intitut for Pædagogik. Hun har lavet en undersøgelse om ungdomskriminalitet, som bygger på interviews med udsatte unge med kriminel baggrund.

De lange straffe kan jo forhindre, at utilpassede unge starter en kriminelle løbebane. Hvis man kommer i fængsel som 15-årig og først kommer ud, når man er over 30 år, så er man jo forbi den alder, hvor man normalt ville tage en uddannelse. Men de unge bliver også frataget muligheden for at udvikle sociale kompetancer, siger Inge Bryderup. Kilde: DR

Udsatte unge med sociale vanskeligheder

Specialundervisningen i folkeskolen styrker elevernes faglighed, men der bliver ikke taget højde for sociale vanskeligheder. To nye undersøgelser fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU viser at specialundervisningen har en positiv effekt i forhold til elevernes faglighed.

Børn, der har problemer med at læse eller regne, har stor gavn af specialundervisningen. Mens de børn der har socio-emotionelle vanskeligheder, bliver overset. Analyserne viser, at der her er behov for en bedre indsats.

Læs mere: Overgreb mod udsatte børn og unge,-

Undervisningsminister Bertel Haarder er glad for rapporten, som gerne skal indgå i et større udredningsarbejde om specialundervisning. I forhold til børn og unge med sociale vanskeligheder ønsker han undervisningsassistenter i klasseværelserne.

Undersøgelsen viser, at indsatsen kan forbedres. Der er brug for nytænkning i forhold til elever med socio-emotionelle vanskeligheder. Der kan undervisningsassistenter vise sig at være en god ide.

Der er også behov for mere målrettet brug af it-hjælpemidler i undervisningen af svært handicappede elever, og for at sikre læreren lettere adgang til pædagogisk støtte i form af rådgivning og supervision, siger Bertel Haarder. Kilde: Videnscenter For Autisme

Udsatte børn og unge - Overgreb mod udsatte børn og unge

SISO har udarbejdet en undersøgelse, der afdækker omfanget og karakteren af seksuelle overgreb mod udsatte børn og unge anbragt uden for hjemmet eller i aflastning.

Undersøgelsen består af tre delundersøgelser foretaget i landets kommuner samt på socialpædagogiske opholdssteder og blandt familieplejere.

Læs mere: Utilpassede unge,-

Delundersøgelsen fra kommunerne estimerer, at der på landsplan er 2,7 % af alle børn og unge anbragt udenfor eget hjem eller i aflastning, der på et tidspunkt i deres liv har været udsat for seksuelle overgreb eller mistanke herom. Det svarer til 840 sager, der kommer til kommunernes kendskab.

de socialpædagogiske opholdssteder estimeres omfanget på landsplan til 13,2 % af alle børn under 18 år anbragt i socialpædagogiske opholdssteder, der har været udsat for seksuelle overgreb eller mistanke herom. Det svarer til 528 børn og unge.

Plejefamilierne har kendskab til 143 børn, hvor der er konkret viden eller mistanke om seksuelle overgreb. De 143 børn udgjorde knapt 16 % af de 958 børn, som de deltagende plejefamilier havde i pleje i perioden.

Utilpassede unge - Frygter hårdere straf til utilpassede unge

Det giver flere utilpassede unge og mere hårdkogte kriminelle, hvis et forslag om at fjerne strafrabatten for mindreårige bliver fjernet. Sådan lyder advarslen fra to ungarbejdere, der er ansat i SSP-samarbejdet (Skole, Socialforvaltning og Politi)

Forslaget er bekymrende. Man får kun flere kriminelle ved at bure de utilpassede unge inde. Utilpassede unge, som laver en fejl, skal i stedet gribes i det forebyggende arbejde, siger SSP-konsulent Linda Krüger Nielsen fra Københavns Vestegns SSP kreds.

Læs mere: Spareplan for unge med særlige behov,-

Også i Aalborg er SSP-koordinator Carsten Møller Jakobsen imod at ændre loven og opfordrer i stedet for politikerne til at lytte til regeringens ungdomskommission, som har frarådet hårdere straf til de kriminelle unge. Det er en rigtig skidt idé. Udsatte børn skal ikke straffes, men behandles i stedet for, og jeg synes, man skal tage ungdomskommissionens pointer alvorligt, siger han.

Forslaget kommer blandt andet som følge af en sag fra Aalborg, hvor en 16-årig dreng fik syv års fængsel for at have banket en 48-årig mand ihjel ved byens stadion. Havde drengen været 18 år ville han i stedet have fået mellem 12 og 14 års fængsel.

Læs mere: Socialpædagogiske opholdssteder i Nordjylland,-

Sådan en situation sætter en masse følelser i gang, og det har jeg respekt for. Men det er nødvendigt at se ud over enkeltsager og i stedet på et overordnet perspektiv, når man skal forholde sig til lovgivningen, siger Carsten Møller Jakobsen fra Aalborg.

Og Linda Krüger Nielsen fra Københavns Vestegn er enig, og mener samtidig, at politikerne bør overveje at gå den anden vej og være mere lempelige overfor mindreårige. Danmark går den fuldstændig modsatte vej af alle andre lande, som er begyndt at rykke den kriminelle lavalder opad. Al forskning peger på, at straf ikke virker over for utilpassede unge, siger hun. Kilde: Horsens Folkeblad

Spareplanen for børn og unge med særlige behov

I økonomiudvalget blev forvaltningens forslag til besparelser på området for børn og unge med særlige behov godkendt. SF og Beboerlisten var dog imod.

Randers: Sidste år vedtog man i budgettet for 2010- 2014 en samlet besparelse på anbringelsesområdet på 27,3 mio., heraf 9,8 milioner alene i 2010, da Randers Kommune har vist sig dyrene i drift på anbringelsesområdet end andre kommuner.

Læs mere: Hårdere straf til utilpassede unge rammer forkert,-

Samtidig sker der store besparelser overalt i kommunens budget, og derfor er et flertal i økonomiudvalget nu blevet enige om fremtidens serviceniveau over for udsatte børn og unge.

Syv ud af ni medlemmer af udvalget stemte nemlig for at vedtage forvaltningens forslag til de kommende besparelser. En trist, men nødvendig handling ifølge borgmester Henning Jensen Nyhuus.

Læs mere: Unge kriminelle vil gerne studere,-

Jeg er aldrig tilfreds med besparelser, men når man har sat bremsen i, hvad angår budgettet, så må man også have mod til at sige, at det skal udmøntes i en besparelse, lød det fra borgmesteren umiddelbart efter mødet.

Ifølge Henning Jensen Nyhuus var det vigtige ikke blot besparelser, men også at disse kommer til at foregå på ordentlig vis. At vi skal spare, er der ikke noget nyt i. Vi har skulle sikre os, at der ikke sker noget ulovligt, lyder det fra borgmesteren. Kilde: Amtsavisen

Unge kriminelle - Hårdere straf rammer forkert

Regeringens forslag om hårdere straffe til kriminelle unge skyder over målet, mener SSP-konsulent i Silkeborg Kommune.

Hold fast i den kriminelle lavalder og sats på mere forebyggelse. Det mener Jørgen Pedersen, der er SSP-konsulent i Silkeborg Kommune og landsformand for SSP-samrådet. Han vender sig mod forslaget fra regeringen om, at unge ned til 14 børn skal kunne straffes som voksne.

Læs mere: Unge kriminelle - S modstander af voksenstraf til unge,-

Det er tankevækkende, at man har en Ungdomskommission, der anbefaler, at man fastholder den kriminelle på 15 år og satser mere på social forebyggelse, at man alligevel vælger at gå efter mere straf, siger Jørgen Pedersen.

Baggrunden for regeringens ønske om at skærpe kursen overfor utilpassede unge er den såkaldte Stadion-sag, hvor en 16-årig dreng i Aalborg bankede en 48-årig musiklærer ihjel. Han fik syv års fængsel, men hvis han var blevet straffet som en voksen ville han have fået 12-14 års fængsel.

Læs mere: Unge kriminelle i dialog med voksne,-

Der vil altid være enkeltsager, som det er umuligt at gardere sig imod, og det er meget farligt at lovgive ud fra få opsigtsvækkende sager, siger Jørgen Pedersen, som i stedet mener, at der brug for en større social og forebyggende indsats overfor den gruppe af utilpassede unge, der kan være på vippen til at komme ud i kriminalitet.

Man fjerner muligheden for at give dem en blød landing ved at fare så hårdt frem med politi og straf i stedet for at styrke indsatsen gennem skoler og deres fritidsliv, siger Jørgen Pedersen. Kilde: Midtjyllands Avis

Unge kriminelle - S vil ikke indføre voksenstraf til unge

S vil ikke være med til at fjerne maksimumstraffen for unge under 18 år. Det kan kun komme på tale i sager om overlagt og planlagt drab, mener partiet.

Socialdemokraterne vender sig mod justitsminister Brian Mikkelsens (K) forslag om at fjerne maksimumstraffen på otte års fængsel til børn under 18 år. S-retsordfører Karen Hækkerup kalder forslaget tåbeligt.

Læs mere: Opholdssteder for unge giver rabat,-

Brian Mikkelsen er dybt usmagelig, når han vil have en lovændring igennem på baggrund af enkelt ulykkelig sag, siger Karen Hækkerup med henvisning til at justitsministeren har peget på sagen om den 16-årige dreng, der fik syv års fængsel for at tæske en mand til døde i Aalborg.

Ifølge Karen Hækkerup vil forslaget betyde, at flere utilpassede unge vil få en kriminel løbebane.

Vi ønsker at forhindre, at der bliver flere ofre. Det gør man ikke ved at straffe børn hårdere, længere og tidligere. Så vil man tværtimod få flere utilpassede unge ud af fængslerne, som ikke er blevet en del af samfundet og som vil begå mere kriminalitet, siger Karen Hækkerup.

Læs mere: Utilpassede unge oplever succes,-

Hun mener kun, det kan komme på tale at fjerne maksimumstraffen i sager, hvor der er tale om overlagt planlagt drab.

Vores retspleje skal tage hensyn til at børn er børn, men i sager om overlagt mord, hvor man gennem sin opførsel har vist, at man ikke er at regne som et barn, kan det komme på tale, siger Karen Hækkerup. Kilde: Nordjydske

tirsdag den 12. januar 2010

Udsatte unge fra specialskoler falder igennem

Når efterskoleopholdet slutter for unge med særlige behov eller læsehandicap, er det svært for dem at komme videre i uddannelsessystemet.

Alt for mange elever fra specialefterskolerne påbegynder eller gennemfører ikke en ungdomsuddannelse. Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse af efterskoleelevers uddannelsesforløb, som Capacent har foretaget for Efterskoleforeningen.

Men undersøgelsen peger også på, at specialefterskolerne løfter en samfundsmæssig vigtig opgave med skræddersyede tilbud til en stor gruppe fagligt svage og sårbare unge.

Læs mere: Specialiserede botilbud,-

I gruppen af efterskoleelever med særlige behov påbegynder kun 32 % af eleverne en ungdomsuddannelse. Samtidig afbryder denne gruppe unge oftere deres uddannelse. Efter fire år har kun 26 % af denne gruppe elever gennemført en ungdomsuddannelse.

Noget bedre ser det ud for elever fra ordblindeefterskoler. Her begynder godt 76 % af eleverne på en ungdomsuddannelse, oftest af erhvervsfaglig karakter, og 43 % af denne gruppe elever har efter fire år gennemført en ungdomsuddannelse.

Der er altså lang vej til regeringens målsætning om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.Forklaringen skal ifølge undersøgelsen findes i, at specialefterskoler tiltrækker mange unge fra mindre stærke hjem. Det vil sige familier, der har en lav indkomst og et lavt uddannelsesniveau.

Læs mere: Unge misbrugere søger hjælp,-

Samtidig er der flere unge med anden etnisk baggrund på specialefterskolerne. Hvor elever fra mindre stærke hjem udgør 25 % på de almene efterskoler, udgør denne gruppe unge ca. 41 % på skoler for ordblinde og 54 % på efterskoler for unge med særlige behov.

Samtidig kommer de unge på specialefterskolerne, ikke overraskende, med markant svagere faglige standpunkter end på de almene efterskoler.

Sekretariatsleder i Efterskoleforeningen, Sophus Bang Nielsen, hæfter sig ved, at rapporten dokumenterer, hvad efterskoleverdenen længe har vidst: Specialefterskoler har en markant svagere gruppe unge og løfter derfor en vigtig samfundsmæssig opgave, siger han.

Sophus Bang Nielsen mener dog alligevel, at specialefterskolerne kan bruge tallene til at gøre deres tilbud endnu bedre. Han siger: Undersøgelsen fra 2009 viser, at vi i efterskoleverden skal være meget opmærksomme på, om vejledningen på de enkelte specialefterskoler er god nok. Specialefter-skolernes tilbud har fokus på at styrke elevernes faglige standpunkt og mindre fokus på overgangen til ungdomsuddannelsen. Det kan være, vi skal se nærmere på denne prioritering.

Læs mere: Unges kriminalitet er rekordlav,-

Samtidig kritiserer Sophus Bang Nielsen, at nye regler for brobygning, forhindrer specialefterskoler i at indbygge brobygningsforløb på mere end fem uger i efterskoleopholdet. Flere efterskoler har nemlig erfaret, at sandsynligheden for, at eleverne fastholdes på erhvervsskoler stiger efter lange brobygningsforløb i forbindelse med et efterskoleophold.

Efterskoleforeningens sekretariatsleder peger også på, at Capacent undersøgelsen kun har haft mulighed for at bygge på tal fra før, elever kunne sammensætte uddannelsesforløb for unge med særlige behov via for eksempel STU uddannelsen, og før rækken af uddannelsestilbud, eksempelvis produktionsskoleophold, EGU, højskoleophold, til denne elevgruppe blev betragtet som ungdomsuddannelsestilbud. Kilde: Efterskolen

Specialiserede botilbud

Botilbud for udviklingshæmmede, handicappede og sindslidende skal udvikles for 24 mio. kr. Så meget har Indenrigs- og Socialministeriet afsat til udvikling kvalitet og kompetencer inden for botilbud for samfundets svageste.

Pengene kan søges af kommuner og regioner. Samtidig har samtlige professionshøjskoler inden for de pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige områder aftalt et samarbejde på tværs af regionerne, som sikrer den bedste faglige support til de kommende udviklingsprojekter.

Læs mere: Unge med særlige behov - Botilbud for unge med særlige behov,-

Professionshøjskolerne har kompetencer til at hjælpe kommuner og regioner med at udvikle projekter, der kommer beboerne i botilbuddene til gode. Det nye i det landsdækkende samarbejde er, at professionshøjskolernes på denne måde i langt højere grad udnytter sit indbyrdes netværk.

Det enkelte University College forpligter sig til at kigge ud over egne spidskompetencer og se, hvor i landet ekspertisen inden for et bestemt område ligger. Det gør det muligt at trække den relevante viden og undervisning ind i forbindelse med kompetenceudvikling på bostederne, uanset hvor projektet har hjemme. Netværket bliver således garant for kvaliteten, når det enkelte UC indgår aftaler med kommuner og regioner. Kilde: BUS 

Unge med særlige behov - Botilbud for unge med særlige behov

Landsforeningen Ligeværd har modtaget kr. 865.000 i støtte fra Realdania til udfærdigelse af et bo-katalog, en cd-rom samt en webside for unge med særlige behov.

Unge mellem 18-25 år med særlige fysiske eller psykiske behov mangler overblik over, hvilke botilbud der eksisterer uden for de traditionelle institutionstilbud, og dette vil Landsforeningen Ligeværd nu råde bod på med udarbejdelsen af et bo-katalog. Oversigten vil blive formidlet som katalog-udgivelse, cd-rom og website.

Læs mere: Kriminelle unge - Børn på 14 år skal kunne straffes,-

Et omfattende opsøgende arbejde om de eksisterende botilbud hos kommuner, amter og forskellige foreninger skal danne grundlag for kataloget. Indholdet bliver oplysninger om botyper, organisationsformer, faciliteter, geografisk beliggenhed, beliggenhed i forhold til uddannelsesinsitutioner, tilgængelighed samt oplysninger om lovgivning (boligsikring, hjælpemidler m.m.).

Landsforeningen Ligeværd, der i 35 år har arbejdet for, at samfundet skal rumme ligeværdige muligheder for alle, samarbejder om projektet med Bo- og UdviklingsSelskabet for borgere med særlige behov (B-U-S). Herved sikres et indgående kendskab til målgruppen.

Der udgives 20.000 kataloger og 2.000 cd-rom’er, der sendes til blandt andet foreninger og sagsbehandlere. Interesserede vil kunne rekvirere bo-kataloget gratis. Læs mere på http://www.ligevaerd.dk/

Kriminelle unge - Børn på 14 år skal kunne straffes

Børn på 14 år er gamle nok til det strafferetslige system, fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) endeligt i sin åbningstale i Folketinget.

Regeringen vil sænke den kriminelle lavalder fra de nuværende 15 år, selv om et flertal i Ungdomskommissionen fraråder det. Vi skal have fat i kraven på de unge kriminelle, som er på afveje, siger statsministeren. Dermed vil regeringen vise, at samfundet ikke har opgivet dem, fortæller Lars Løkke Rasmussen.

Læs mere: Unge misbrugere søger hjælp,-

Ifølge Ungdomskommissionen tyder intet på, at unge under den kriminelle lavalder skruer markant ned for kriminaliteten, når de bliver gamle nok til at blive straffet. Et nyt centralt tilsyn skal holde øje med, hvad kommunerne gør over for kriminelle unge. Tilsynet skal gælde særligt grove tilfælde og være midlertidigt i op til tre år.

Regeringen vil samtidig have, at særligt uddannede dommere skal tage sig af kriminelle unge under 18 år. Den er klar med flere ressourcer til blandt andet nye institutionstyper, der skal forebygge, at unge bliver kriminelle. Først onsdag vil regeringen fremlægge sin samlede plan mod ungdomskriminalitet. Kilde: JP

mandag den 11. januar 2010

Udsatte unge kæmper med psykiske lidelser

Et voksende antal unge bukker psykisk under for de krav og forventninger, samfundet stiller dem. Det er en gruppe, som det kommunale system ikke er gearet til at håndtere, viser ny rapport. Eksperter efterlyser en langt mere individuel og håndholdt indsats for over de meget sammensatte problemer, de unge står med.

Da arbejdsmarkedet for et par år siden glødede, og arbejdsløsheden var på vej til at gå i minus, var der mange, der undrede sig over, at vi skulle til Polen og Sverige for at finde avis- og postbude. Hvorfor ikke bare ruske lidt op i alle de unge, som stadig gik passive rundt i det sociale system på offentlig forsørgelse.

Læs mere: En glad dag for udsatte børn og unge,-

Det var der rigtig gode grunde til, viser en rapport, som konsulentfirmaet LG Insight har lavet for Høje-Taastrup Kommune om problemer og udfordringer for kommunens ikke-arbejdsmarkedsparate unge. Rapporten er så langt fra at være en kollektiv jobansøgning, som noget tænkes kan.

Undersøgelsen, der ligger til grund for rapporten, er foretaget blandt alle unge under 30 år i Jobcenter Høje-Taastrup på sygedagpenge, ikke-arbejdsmarkedsparate kontakthjælpsmodtagere, revalidering og unge omfattet af integrationsloven. I alt 396 personer, heraf langt de fleste på kontanthjælp.

Læs mere: Unge misbrugere søger hjælp,-

Ud over interview med sagsbehandlere og de aktører, de samarbejder med kommunen om aktivering af de unge, bygger den på indsigt i de unges journaler. Den viser blandt andet, at:

53 procent af de unge i gruppen har en psykisk lidelse. Depression, angst og psykisk sårbarhed er langt de mest udbredte lidelser. En tredjedel af de unge har mere end én psykisk lidelse i deres journaloplysninger og 14 procent mere end to.

55 procent af de unge med psykiske lidelser er kvinder. Kvindernes psykiske problemer dominerer især i gruppen under 25 år, mens en del mænd over 25 år har psykiske lidelser betinget i hash- og stofmisbrug.

Læs mere: Akut anbringelse og fleksible løsninger,-

70 procent af de unge med psykiske lidelser har også andre problemer, som udgør tårnhøje barrierer i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet: Misbrug, kriminalitet, dårlig økonomi og boligforhold, manglende evne til at fastholde job og uddannelse, svagt eller ikke-eksisterende socialt netværk og problemer med at håndtere hverdagen.

Indsatsen for de svage unge er organiseret uhensigtsmæssigt. Den udføres af mange forskellige aktører og myndigheder, som fysisk og organisatorisk er adskilt og som arbejder under forskellige lovgivninger, faglige traditioner og politiske ledelser. Myndigheder og faglige aktører må arbejde helt anderledes sammen, hvis de unge skal hjælpes videre og ikke selv gå med besked fra det ene kontor til det andet, fremgår det af rapporten.

Det er det socialdemokratiske byrådsmedlem i Høje-Taastrup Svend-Erik Hermansen, der som formand for det lokale beskæftigelsesråd har bestilt rapporten ’Unge med psykiske problemer’. Han er rystet over de problemer, der bliver afdækket.

Læs mere: Opholdssteder og botilbud regulerer ikke selv taksten,-

Beskæftigelsesrådet skal på sit møde i februar behandle rapporten og lægge en plan for, hvordan man gearer systemet bedre til at håndtere de nødstedte unge. Men Svend-Erik Hermansen er næsten mere optaget af, hvordan det menneskeligt kan gå så galt i et af verdens rigeste lande, og hvordan man i fremtiden undgår at stå med grupper af unge med massive problemer.

Han hæfter sig ved, at det ikke er de rendyrkede psykiatriske lidelser som skizofreni og grænsepsykoser, men mere socialt betingede psykiske lidelser som depression og angst, der plager de unge. Lidelser, som kunne være undgået.

Vi er i gang med at gentage miseren fra firserne, hvor man opgav store grupper af de unge, fordi der ikke var brug for dem, og de er aldrig kommet videre siden. Vi producerer førtidspensionister, men det er for mig ikke det væsentligste, selv om det er åbenlyst, at de kommer til at oversvømme det sociale system på alle fronter. Vi producerer først og fremmest dårlige liv, og det er det værste.

Læs mere: Opholdssteder for unge,-

Høje-Taastrup Kommune fik for et år siden foretaget en tilsvarende undersøgelse blandt kommunens arbejdsmarkedsparate, unge ledige, og her var forekomsten af psykiske lidelser også betydelige. En femtedel af de arbejdsmarkedsparate unge viste sige at have psykiske problemer.

Problemet er langtfra lokalt. Eksperter og kommuner landet over melder om de samme problemer med et voksende antal udsatte unge, som ikke kan klare de udfordringer, livet byder dem.

Går man ud fra, at andelen af unge ikke-arbejdsmarkedsparate med psykiske lidelser er den samme i andre kommuner som i Høje-Taastrup, så viser et regnestykke, som LO har lavet, at der i øjeblikket er godt 12.000 unge på landsplan med så store psykiske problemer, at det gør deres adgang til uddannelse og arbejde mere end vanskelig.

Læs mere: Børn og unge med ADHD,-

Det er rigtig triste skæbner, fortæller Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, som i mange år har beskæftiget sig med udsatte unge. Unge med massiv brug for hjælp, som heldigere stillede unge kan hente i familie og netværk. På dagens arbejdsmarked kan man ikke bare snige sig ind og opnå en accept af, at man er lidt sær, hvis bare man passer sin arbejdsfunktion, påpeger hun.

Unge i dag har jo masser af krav at leve op til. De skal præstere fagligt, personligt og socialt ved at indgå i socialt samspil med andre mennesker. Der er en meget kompleks sammensætning af krav, som de fleste af os kæmper for at leve op til, men som mange unge står magtesløse over for på grund af utilstrækkelig opbakning i opvæksten. De er smækfyldte af angst og har det så skidt, at de skal have hjælp og støtte. Ikke yderligere pres, siger Noemi Katznelson.

Pres er netop det, hun har været vidne til, når hun har fulgt kommunernes tilbud til de svageste unge. For eksempel når de sidder over for en sagsbehandler og bliver bedt om at afklare deres egne ønsker. De er spejlblanke og aner ikke, hvad de ønsker. Hvis du ikke kan komme op om morgenen, har angst, ikke kan være på en arbejdsplads og ikke kan drømme om noget som helst og i det hele taget mest har lyst til at kaste dig ud ad vinduet, så er det altså ikke det mest nærliggende at få udarbejdet en kompetenceprofil, siger hun.

Læs mere: Unge med særlige behov - Dyre hovsa`løsninger,-

Der mangler i katastrofal grad viden om de svage unges problemer, og hvad der virker på dem, mener Noemi Katznelson. Derfor bifalder hun Høje-Taastrups forsøg på som første trin i en forbedret indsats at få kortlagt problemernes art og omfang. I det videre arbejde er det vigtigt, at kommunen etablerer tilbud, som tager udgangspunkt i de unges og ikke arbejdsmarkedets behov, for det ligger som udgangspunkt langt væk, påpeger hun.

Jeg kunne ønske mig, at man samlede de her unge med særlige behov, etablerede nogle fællesskaber med tilknytning af psykologer og gik over til at yde håndholdt støtte. I årevis har man jo talt om ’Mennesket før systemet’, men der er langt til at gøre det til praksis. Vi må for enhver pris ikke gentage tidligere tiders aktiverings-brølere og sende de unge i ligegyldige forløb bare for at fylde dem op, mener hun.

En fast, personlig støtte, der kan hjælpe udsatte og truede unge ikke bare med uddannelse og jobsituation, men også med personlige problemer lige fra 16-18 års alderen, er det bedste bolværk mod de problemer, der ellers kan ramme de unge senere, mener Jill Mehlby, programleder i AKF, Anvendt Kommunal Forskning.

Læs mere: Socialpædagogiske opholdssteder i Nordjylland,-

Hun har lige foretaget en undersøgelse om unge, der modtager specialundersvisning. Det er unge med indlæringsproblemer samt følelsesmæssige og psykiske problemer. Undersøgelsen fulgte elevernes uddannelsesforløb i fire år, efter de forlod folkeskolen. Og selv om intellektuelle evner naturligvis spillede en rolle for den enkelte elevs succes, var der et andet, klart mønster i undersøgelsens resultater:

De, der klarede sig bedst, var dem med de konstante vejledere, altså den samme person. Der er nok af folk omkring de unge – studievejledere, ungdomsvejledere, jobcentervejledere og så videre. Men det er vigtigt, at der er en person, som har den personlige og kontinuerlige relation til den unge og i enhver situation er i stand til at følge op, hvis den unge løber ind i problemer på uddannelsen eller i arbejdspraktikker og er på nippet til at give slip, siger hun.

Serviceloven giver kommunerne mulighed for at bruge den slags støtte-kontaktpersoner. Hvor meget de udnytter den, er Jill Mehlby i tvivl om, men hun opfordrer til intensiv og kontinuerlig brug af ordningen. Ressourcerne på de udsatte unge vil blive brugt alligevel, og dertil kommer de besparelser, der kan opnås ved at forebygge livslange førtidspensioner, påpeger hun.

Læs mere: Socialpædagogiske opholdssteder,-

De socialt udsatte unge har så svært ved at klare sig og oplever så mange fallitter, at jeg synes, det må være urimeligt hårdt for dem. Og vi har jo mulighed for at sætte ind med en helhedsorienteret, vejledende støtte på et tidligt tidspunkt, hvor der er chance for, at den virker. Enhver lærer i grundskolen vil kunne udpege de elever, der ellers vil løbe ind i problemer, siger hun.

I Viborg Kommune er man allerede gået over til et håndholdt, individuel indsats over for det stigende antal unge med psykiske problemer. Det har man gjort i erkendelse af, at det er den eneste måde at komme til bunds i sagerne, hvor psykiske, økonomiske, sociale og misbrugs-problemer er vævet ind i hinanden, og det er umuligt umiddelbart at se, hvad der skyldes hvad, og hvor man først og fremmest skal sætte ind. Det fortæller Charlotte Burvil, afdelingsleder for beskæftigelsesområdet i Jobcenter Viborg.

Vi har lavet et særligt tilrettelagt projekt for de udsatte unge, hvor for eksempel pædagoger går ind som mentorer og arbejder med de unge. Når vi kommer et stykke videre er det meningen, de skal støtte dem i at komme ud på virksomheder i små praktikker, siger hun.

Læs mere: Rådgivning af forældre om unge,-

Allerede nu kan Charlotte Burvil se, at projektet hjælper på unge med for eksempel angst, depression og tvangstanker. De føler tryghed ved at have nogen at sparre med og ved at komme i et netværk, hvor de kan snakke med andre unge med de samme problemstillinger, som de selv kæmper med, fortæller hun.

Jobcentret vil gerne opruste indsatsen yderligere og har en ansøgning liggende hos kommunens økonomiudvalg om penge til et større netværk for de unge. Det er, påpeger Charlotte Burvil, umuligt for den almindelige sagsbehandler med stakkevis af andres sager at overskue kompleksiteten i de tunge sager og pleje den kontakt, der er nødvendig for, at indsatsen skal virke.

Jeg tror ikke, vi kan få alle videre i uddannelse eller arbejde. Men hvis vi kan give de unge et bedre liv og medvirke til, at deres børn ikke havner i samme situation, har vi også opnået noget. Det handler jo ikke kun om, at samfundet er blevet mere krævende. Der er også meget social arv indblandet. Vi kender både søskende og forældre til mange af de unge, siger Charlotte Burvil. Kilde: Ugebrevet A4