Kriminelle unge i forbryderskole?

Ham ville jeg godt nok ikke lave et knæk med. 18-årige Thomas griner, da snakken falder på en af de andre kriminelle drenge, der efter hans mening er alt for let at skræmme.

På Stevnsfortet bliver der talt en del om kriminalitet. Både om det drengene har lavet, og det de ikke skal lave, så når jeg kommer hjem herfra, har jeg ikke ligefrem lyst til at tænde for tekst tv og læse om de sidste nye forbrydelser, siger socialpædagog Søren Olsen.

Netop det, at der tales om kriminalitet, bliver af kritikere fremført som argument for, at de sikrede institutioner virker stik mod hensigten.
Det påpegede professor Tine Egelund fra SFI fx i forbindelse med fagbladet Socialpædagogens tema om fremtidens døgninstitution:

Rent forskningsmæssigt ved vi, at ophold på lukkede institutioner ikke er det bedste tilbud til kriminelle unge. De er ekskluderede, før de kommer ind, men opholdet stadfæster eller fordyber den sociale eksklusion. En god måde at lære børn og unge mere sofistikeret kriminalitet eller lære dem at blive misbrugere, er at sætte dem sammen med andre børn og unge med normbrydende adfærd.

Sociolog Tea Bengtsson er netop nu i gang med et forskningsprojekt, der peger lidt i samme retning. Hun har været på to måneders feltarbejde på en sikret institution, og er for øjeblikket ved at skrive en ph.d. om emnet. Her vil hun referere til, at andres forskning viser, at det kan skabe yderligere kriminalitet, når man sætter mange utilpassede kriminelle unge sammen i institutionaliserede rammer – og derefter påvise, hvordan hun konkret observerede en form for gangsteroplæring.

Tea Bengtsson vil ikke gå i detaljer, før hun har fået offentliggjort sit materiale i et videnskabeligt tidsskrift, men hun vil gerne give et eksempel på, hvordan der sker en utilsigtet kompetenceudvikling:

Snakken om kriminalitet kører hele tiden – ind og ud mellem andre emner. Hvordan bryder man ind i huse? Hvordan stjæler man de hurtigste biler? For eksempel snakkede drengene om, at mange af de nye biler er svære at stjæle, fordi der er start-spærrere på, og så gav de hinanden tips og ideer: Ude i nogle af de pæne villakvarterer, låser folk aldrig deres køkkendør, og når de kommer hjem lægger de pung og nøgler på køkkenbordet. Så hvis man kommer derud ved femtiden, kan man bare gå ind i køkkenet, stjæle nøglerne og køre i bilen, genfortæller hun.

Tea Bengtsson oplevede også helt klart, at det gav status mellem drengene, hvis man havde været i fængsel – eller kendte nogen, der havde. På den ene side er hun overbevist om, at personalet på de sikrede institutioner rigtig gerne vil yde støtte til de unge kriminelle.
På den anden side mener hun, at opgaven næsten er umulig.

Det er urealistisk at tro, at man kan spærre de kriminalitetstruede unge inde i gennemsnitlig et par måneder og så tro, at der er noget, der kan rykke ved deres livsanskuelse. Kriminalitet er en meget integreret del af de unges liv. Det er ikke bare en biting, og på de sikrede institutioner danner de unge nye netværk med andre unge, der også har en kriminel livsanskuelse, siger hun.

Kritikpunkterne er på ingen måde nye for medarbejderne på de sikrede institutioner, der også er vant til at høre deprimerende statistikker med store tilbagefald – altså unge, der begår ny kriminalitet efter, at de har forladt den sikrede institution.

Men hverken afdelingsleder Marianne Nielsen eller socialpædagog Søren Olsen vurderer, at et ophold på Stevnsfortet er til skade for de unge. Mange gange synes jeg faktisk, at det er godt for dem, siger hun. De får en pause fra det problematiske netværk, som de ellers er i. De bliver mandsopdækket af voksne, og det giver dem mulighed for at tænke over deres liv.

Jeg synes heller ikke, at det er en ulempe, at der bliver snakket om kriminalitet, fordi vi er med til at sørge for, at der bliver en ordentlig dialog omkring det. Man skal jo også tænke på, hvad alternativet er. Det er i hvert fald meget mere skadeligt at være i et voksenfængsel, for det her er et pædagogisk døgntilbud på Tilbudsportalen. Og det er ofte også særdeles skadeligt for de unge, at blive i det miljø, de er vokset op og færdes i, siger hun.

Da fagbladet Socialpædagogen taler på tomandshånd med en af de kriminelle drenge på Stevnsfortet, er han da også overraskende positiv, når man tænker på, at han er tvunget til at være her. Det er et fedt sted. Et dejligt sted, siger 17-årige Peter, der er varetægtsfængslet i surrogat og venter på at komme i retten for en sag om røverisk overfald.

Selvfølgelig vil jeg hellere være ude, for det er nederen at være spærret inde, og mine venner skal for eksempel i byen i aften, og så er det kedeligt at skulle sidde og se fjernsyn – men jeg synes også, at det er meget rart at få en pause. At få tænkt lidt over tingene. Slappet af og få lidt ro i hovedet. Der sker så fucking meget derhjemme, når jeg er sammen med mine venner og skal sælge hash og alt muligt, begynder han. Og stopper så sig selv:

Altså det er ikke fordi, jeg sælger særlig meget hash. Det er mest en ven, jeg har, der gør det… Men vi er også tit så fucking fulde derhjemme, og her må vi jo ikke få alkohol, og jeg kan faktisk godt bruge at slappe lidt af. Jeg kunne godt bruge en måned mere til at tænke lidt over tingene, men så lidt slipper jeg nok ikke med.

Peter medgiver, at der bliver snakket en del om kriminalitet. Vi spørger selvfølgelig hinanden, hvorfor vi er her, og man kan måske også godt få nogle fif. Men en læreplads til kriminalitet og en kriminel løbebane, det vil jeg nu ikke kalde det, siger han.

Peter ved heller ikke om han ligefrem har forandret sig i løbet af den ene måned, han har været på Stevnsfortet. Men jeg har da i hvert fald tænkt lidt over, at jeg har været et fjols. Kilde: Socialpædagogen

Læs mere: Socialpædagogiske opholdssteder for kriminelle unge,-