mandag den 16. maj 2011

Favrskov i bund med netværksanbringelser

De østjyske kommuner anvender netværksanbringelser meget forskelligt. Det østjyske gennemsnit  ligger lige under landsgennemsnittet, men statistikken gemmer på store forskelle fra kommune til kommune.

I Skanderborg, som i de seneste tre år har fordoblet andelen af netværksanbringelser fra 6 til 12, har man gjort en målrettet indsats for at anbringe flere unge hos familie eller venner i  nærområdet.

Allerede fra den første kontakt vi har i forbindelse med en sag, begynder vi at afsøge  netværket for hvilke ressourcer, der findes, som kan være med til at hjælpe barnet, siger Sigrid Andersen, der er myndighedschef i Skanderborg Kommune.

Områdets mindste kommune, Samsø, bruger netværk og familie suverænt mest af de østjyske  kommuner. Vi sidder jo meget tæt på hver eneste af de her anbringelsessager, og vi har måske en lidt  større bevidsthed om, at vi skal tage vare på hinanden, siger Marcel Meijer, der er øens  viceborgmester og sidder i social- og kulturudvalget.

I den anden ende af skalaen ligger Randers med 4,6 procent af kommunens 237 anbragte børn i  netværkspleje. Helt i bunden ligger  Favrskov Kommune, hvor kun en enkelt af kommunens 66  anbringelser foregår i netværket.

Det er selvfølgelig godt at kunne anbringe børn i deres eget netværk, men det er jo stadig en  professionel vurdering, om det er det bedste for barnet. Det afhænger jo meget af, hvad det er  for et barn, der skal anbringes, siger Mie Nørgaard, børne- og familiechef i Favrskov Kommune. Men vi har nu lavet et team, som har særligt fokus på plejefamilier, så det venter vi os  meget af, fortæller Mie Nørgaard. Kilde: DR P4

Klik og læs mere



Socialpædagogiske opholdssteder i Nordjylland,-