Tilbudsportalen - Socialpædagogiske opholdssteder - Døgninstitutioner - Jess Bødiker

LOS: Politikerne må gribe ind nu

2012-01-27T16:23:00.001+01:00

Spar en anbringelse og vind 20.000 kr. er Faxe Kommunes tilbud til kommunens sagsbehandlere i børne- og ungeafdelingen.

Udsatte børn og unges muligheder for at få en anstændig tilværelse og chancen for en meningsfuld fremtid er altså blevet til et lotteri, hvor de mennesker, der afgør, hvad det offentlige skal tilbyde svigtede børn og unge, kan vinde i lotteriet. Jo mere kommunen kan spare, jo større er gevinstchancen.

Det må være ved at gå op for politikerne, at den lovgivning, der skal sikre, at udsatte børn i hvert fald får en chance for en værdig tilværelse, forvaltes ikke blot uanstændigt, men direkte ulovligt. Og det må kræves, at der politisk gribes ind overfor denne uanstændighed og ulovlighed.

Ganske vist har Faxes borgmester, Knud Erik Hansen, hurtigt været ude med en erklæring om, at lotteri-projektet er ”et klart fejlskud”. Men tanken er tænkt og lotterispillet sat i gang, og Faxe Kommune er ikke den eneste kommune i Danmark, hvor der i disse år udfoldes ihærdige bestræbelser på at finde besparelser på netop anbringelsesområdet.

Netop Faxe Kommunes rådgivningschef på børne- og ungeområdet indtil for kort tid siden, Flemming Bøchmann Andersen, deltog for nogen tid siden på initiativ af LOS i en debat om kommunale discountløsninger på børne- og ungeområdet.

I denne debat fastslog den tidligere rådgivningschef bl.a., at kommunalreformen i 2007 betød større kommuner og dermed større faglig ekspertise, større slagkraft og større indsigt på en række områder. Kommunerne er simpelt hen blevet dygtigere, fastslog han.

Med lotterispillet kunne man få den tanke, at dygtigheden nu er sluppet op. Realiteten er nok snarere, at nogle kommunale embedsmænds higen efter succes, som ikke blot er dybt problematisk, men direkte ulovlig, har taget over.

Lotteri-initiativet i Faxe er ikke blot en hån og en skændsel i forhold til indsatsen for udsatte børn og unge. Det er også en hidtil uset nedgørelse af den faglige kompetence, som socialrådgivere og andre, som beskæftiger sig med børne- og ungeområdet, udgør i vort samfund.

I den nævnte debat erkendtes det, at der i Faxe er situationer, hvor sagsbehandlere indstiller børn og unge til anbringelse, men hvor denne indstilling fejes af bordet. Men den daværende rådgivningschef benægtede, at Faxe Kommune er ude i et økonomisk eksperiment.

Med kommunens lotterispil om børn og unges muligheder må det være bevist, at denne gruppe af ren og skær spareiver er udsat for økonomiske eksperimenter. Og eksperimenter, som er så useriøse, at dette samfund ikke kan være det bekendt.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til Geert Jørgensen, på tlf. 40 63 67 09. Kilde: LOS

Klik og læs mere

Socialfaglig konsulent Jess Bødiker,-

Hjælp til kriminalitetstruede børn og unge,-

Socialpædagogiske opholdssteder, bosteder og botilbud,-

Socialminister har fokus på anbragte børn og unge

2011-10-14T14:15:00.001+02:00

Der er for stor usikkerhed om, hvor meget kommunernes indsats for socialt udsatte børn og unge batter, mener socialminister Karen Hækkerup (S). Derfor vil hun kulegrave hele området og gennemføre en egentlig anbringelsesreform.

Vi har store ambitioner på det her område og vil lave en reform. For vi kan ikke leve med mistanken om, at indsatsen hænger sammen med økonomien, siger Karen Hækkerup til Ritzau.

Ministerens reformtanker får ikke ubetinget støtte fra HK/Kommunals socialpolitiske udvalg. Udvalget formand, Per Støve, siger nemlig god for den eksisterende lovgivning, som den kommer til udtryk i Barnets Reform fra 2010. Til gengæld opfordrer Per Støve ministeren til at se på hele finansieringen af indsatsen overfor anbragte børn og unge.

Som det er i dag, hvor kommunerne langt hen ad vejen selv skal finansiere anbringelserne af børnene, er der meget, der tyder på, at kommunernes økonomi i alt for høj grad er styrende for indsatsen. Derfor er der brug for en ny finansieringsmodel, hvor staten påtager sig en væsentlig del af den økonomiske forpligtelse på området, siger udvalgsformanden.

Med sit initiativ vil Karen Hækkerup skaffe bedre dokumentation for, hvor godt indsatsen virker, og hvordan den kan gøres bedre. En kommission skal blandt andet finde ud af, om der er afsat penge nok til området.
Socialministeren mener også, der er brug for en skrappere lovhjemmel for kommunerne til at gå ind i folks boliger uden samtykke fra forældrene for at undersøge mistanker om vanrøgt.Kilde: HK

Klik og læs mere

Akut anbringelse af utilpassede unge,-

Aarhus Konsulenterne v. Jess Bødiker,-

Alternative løsninger for unge med særlige behov,-

Bornholm vil spare millioner på anbringelser

2011-09-28T18:43:00.001+02:00

Det er muligt at spare store million beløb på at flytte udsatte børn og unge fra anbringelser på opholdssteder og botilbud til sociale tilbud på Bornholm.

Det viser tal fra Faxe Kommune, der er gået fra 140 til 100 anbringelser af udsatte børn og unge de sidste par år.

Lige nu har vi her på øen også 140 anbragte børn og unge, og man er ved at gøre en indsats til glæde for kommunekassen. Og det er altså muligt, fortæller formanden for Faxes børne- og familieudvalg, Steen Klintø Gunnarson.

Men det kræver lokale tilbud. Og endnu vigtigere en klar politisk opbakning til de ansatte og deres nye tiltag. Også selv om kommunen kommer til at tabe nogle sager ved Ankestyrelsen. Så må man bare sige ok og rette ind, siger Steen Klintø Gunnarson. Kilde: DR

Klik og læs mere

Socialpædagogiske opholdssteder, bosteder og botilbud,-

Hjælp til kriminalitetstruede børn og unge,-

Socialkonsulent Jess Bødiker,-

Socialministeren vil kulegrave kommunernes tilsyn

2011-07-25T12:50:00.001+02:00

Børn og unge skal sikres trygge rammer, når de anbringes uden for hjemmet. Det er baggrunden for, at socialminister Benedikte Kiær sammen med Børnerådet vil have kulegravet kommunernes tilsyn med anbringelsessteder.

Socialminister Benedikte Kiær understreger, at kommunernes tilsyn med plejefamilier, døgninstitutioner og private opholdssteder for børn og unge er afgørende for at sikre, at børn og unge er i gode og trygge rammer, når de anbringes.

Socialminister Benedikte Kiær siger:

Det er dybt tragisk, at udsatte og meget sårbare børn kan risikere at blive anbragt i familier eller institutioner, som ikke er egnede til at have anbragte børn og unge. Netop gennem tilsynet skal kommunerne sikre, at anbringelsesstederne er rustede til at tage godt hånd om de udsatte børn, og at børnene trives. Det er vigtigt, at vi får kulegravet, hvordan kommunerne udfører deres tilsyn i dag, så vi kan får klarlagt, hvordan tilsynet indrettes bedst muligt.

Formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen siger:

Jeg er utrolig glad for, at socialministeren tager initiativet til denne vigtige undersøgelse. På den måde kan vi få undersøgt, om anbragte børns retsstilling er sikret tilstrækkeligt – også når det gælder børn i familiepleje.
Undersøgelsen skal kortlægge både kommunernes tilsyn med anbringelsesstederne og med de børn og unge, som er anbragte.

I undersøgelsen vil man se på kommunernes interne retningslinjer for tilsyn, og hvordan de tilrettelægger og organiserer tilsynet. Samtidig vil man gennemføre interviews med de tilsynsførende og deres ledere for at se på, hvordan tilsynet udføres i praksis.

Socialministeren har allerede bedt Børnerådet lave en undersøgelse af børns oplevelser og erfaringer med at være anbragte. Undersøgelsen skal give ny viden om, hvad anbragte børn synes er væsentligt under en anbringelse, og kommunerne kan derfor bruge denne undersøgelses resultater til at styrke deres tilsyn.

Undersøgelsen af kommunernes tilsyn med plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner gennemføres af Ankestyrelsen med Børnerådet som rådgiver og færdiggøres i november 2011. Kilde: Mynewsdesk

Klik og læs mere

Tilbudsportalen,-

Botilbud med social vicevært,-

Hjælp til kriminalitetstruede børn og unge,-

Socialpædagogiske opholdssteder, bosteder og botilbud

2011-06-24T20:20:00.002+02:00

Private opholdssteder og bosteder er under voldsomt pres. Det konkluderer en ny rapport fra Udbudsrådet, der for første gang kortlægger en række barrierer for private og selvejende aktører på området for plejebolig, botilbud og opholdssteder.

Rapporten dokumenterer, at private opholdssteder og bosteder for børn og unge arbejder under helt urimelige vilkår. På andre områder ville det være helt utænkeligt med så dårlige forhold, siger chef for offentlig-privat samarbejde i Dansk Erhverv, Marie Louise Løvengreen Rasmussen.

Jeg er glad for, at der endelig er en rapport, der analyserer området, for nu kan man ikke længere ignorere, at de private bosteder og opholdssteder for børn og unge er under voldsomt pres, siger Marie Louise Løvengreen Rasmussen.

Reglerne for at blive godkendt som privat bosted eller opholdssted er ifølge rapporten omstændelige, og ansøgeren har ingen rettigheder. Derudover kræver mange kommuner et meget højt beløb i driftsgaranti fra private aktører, som skal under den kommunale forsyning. Samtidigt mangler der i den grad prisgennemsigtighed mellem offentlige og private tilbud. Alt i alt sker konkurrence med det offentlige langt fra på lige og fair vilkår.

Rækken af helt urimelige administrative og driftsmæssige krav til de private bosteder og opholdssteder gør det meget vanskeligt og yderst risikabelt for private aktører at lave nye botilbud. På den måde besværliggøres det socialpædagogiske arbejde med socialt udsatte og psykisk syge børn, unge og voksne, og det virker fordyrende på området generelt, siger Marie Louise Løvengreen Rasmussen.

Udbudsrådets rapport tegner desuden et billede af, at de private aktører på området oplever, at kommunen har for mange roller, da den både er kunde, konkurrent, kontrollør og klagemyndighed på én gang. Udbudsrådets rapport oplister en række opmærksomhedspunkter, men i lyset af de mange konkrete barrierer, efterlyser Dansk Erhverv langt mere håndfaste ændringer på det sociale område.

Der er behov for en erhvervspolitisk normalisering af det sociale område, der i dag er det rene vilde vest uden reel retssikkerhed for de socialpædagogiske opholdssteder og bosteder for børn og unge, siger hun.

Dansk Erhverv foreslår, at man udvikler en alternativ konkurrencemodel, som kan modernisere de nuværende driftsaftaler. Hvis man udvikler et indeks med en række parametre, som bosteder og botilbud for børn og unge skal måle sig op mod, vil kommunen nemt kunne se, hvor effektiv det enkelte tilbud er – også på prisen.

Samtidig vil ikke-offentlige aktører lettere kunne dokumentere deres resultater i forhold til kommunale tilbud. Parametrene kunne være bæredygtig økonomi, HR (f.eks. sygefravær og medarbejdertrivsel), brugertilfredshed og ventelister. Og en sådan model kan også bruges på andre områder indenfor den sociale velfærd. På den måde kan vi indføre effektivitetskonkurrence på et marked, som ellers presser ikke-offentlige aktører. Kilde: Dansk Erhverv

Klik og læs mere

Botilbud for unge med ADHD,-

Socialfaglig konsulent Jess Bødiker,-

Utilpassede unge - Skal prisen alene afgøre tilbuddet?,-

Hjælp til kriminalitetstruede børn og unge

2011-06-20T18:19:00.001+02:00

Servicestyrelsen søger kommuner, som gerne vil være med i Servicestyrelsens Projekt tidlig identifikation. De kommuner, der skal deltage skal være med til at afprøve og revidere et redskab, der tidligt kan identificere børn og unge, som har øget risiko for at begå kriminalitet.

Redskabet skal hjælpe med at finde frem til såkaldte beskyttelses- og risikofaktorer, så der kan dannes et mere præcist billede af, hvilke indsatser der bedst afhjælper risikofaktorer og fremmer de faktorer, der beskytter mod kriminalitet.

Servicestyrelsen lægger op til, at redskabet anvendes i:

SSP-samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi
SSD samarbejdet mellem socialforvaltning, skole og dagtilbud
Forbindelse med den kommunale myndigheds behandling af underretninger fra politi, samt evt. efterfølgende udarbejdelse af kriminalitetshandleplan og /eller indstilling til retten eller ungesamråd
Forbindelse med § 50-undersøgelser

Læs mere om projektet i forhold til kriminalitetstruede børn og unge og ansøgningsmaterialet servicestyrelsen.dk

Klik og læs mere

Kriminelle unge får bedre forhold,-

Om indsatsen for kriminelle unge,-

Unges kriminalitet skal forebygges,-

Spareplan for familicenter møder kritik

2011-06-17T10:58:00.001+02:00

Det sparer ikke kommunen penge her og nu, at der bliver oprettet Unge- og Børnehus og skåret ned på antallet af anbringelser på opholdssteder for børn og unge.

Det sagde Bettina Post, socialrådgivernes formand for kort tid siden under arrangementet 'Social Anstændighed' i Kærnehuset på Folkemødet i Allinge.

Hun er enig i, at det er vigtigt at sætte stærkt ind tidligt hos udsatte børn og unge, men understregede, at når man satser på forebyggelser, tager det gerne nogle år, før man kan se det i kommunekassen.

Man tror, at man ved at vende bøtten og prøve at forebygge sig ud af det her, kan spare en masse penge ved at undgå anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder. Men den holder simpelthen ikke, siger hun.

Hun fremhæver også, at omlægningen går alt for stærkt, så de involverede familier ikke kan nå at følge med. Kilde: DR

Klik og læs mere

Utilpassede unge oplever succes,-

Utilpassede unge kommer i arbejde,-

Tilbudsportalen - Opholdssteder med intern skole,-

Døgntilbud for utilpassede unge lukker

2011-06-14T13:56:00.001+02:00

I over ti år har døgntilbuddet Fru Jensens Pensionat, der ligger på en sidevej til Gl. Århusvej i Viborg, huset op til fem utilpassede unge af gangen.

Men fra årsskiftet er det slut. Socialudvalget har besluttet at nedlægge Fru Jensen. Det koster godt halvanden million om året at drive botilbuddet, og det er for dyrt, mener politikerne.

Det handler om at bruge skatteborgernes penge bedst muligt, sådan at borgerne får mest muligt service inden for den økonomiske ramme, siger formanden for socialudvalget, Mette Nielsen (S).

KFUM, der driver Fru Jensens Pensionat undrer sig over beslutningen og frygter hvad der skal ske med de unge fra målgruppen i fremtiden. Kilde: Viborg Folkeblad

Vi er det eneste tilbud af vores art, ellers er de utilpassede unge henvist til forsorgshjemmet Vibohøj. Vi er et lille sted, hvor vi lægger vægt på, at der skal være en familiær stemning. Mange af vores unge har ikke oplevet et familieliv, siger stedfortræder på stedet, Thomas Timmermann og fortsætter.

Og vi har en høj succesrate. De fleste af vores beboere kommer godt videre i livet, når de har boet her. Målgruppen på Fru Jensen er typisk stofmisbrugere eller kriminelle, der bor tre-seks måneder på stedet.

Socialudvalgets plan er, at der skal oprettes et nyt tilbud i kommunalt regi, når Fru Jensens Pensionat er fortid ved årsskiftet. I øjeblikket er der dog ikke noget tilbud parat. Vi samarbejder med børne- og ungdomsudvalget, og der bliver arbejdet på højtryk. Det skal vi nok nå, forsikrer Mette Nielsen.

Klik og læs mere

Bosteder med få unge,-

Selvskadende adfærd - Cutting,-

Kriminelle unge i forbryderskole,-

Sårbare unge skal inkluderes i klassen

2011-06-14T13:40:00.001+02:00

Der er i dag mange specialtilbud uden for klasserummet til de sårbare unge. Men det er lige så vigtigt for fastholdelsen, at de sårbare unge inkluderes i den almindelige undervisning og det sociale liv i klassen.

Projektet ”Sammenhængskraft som dynamo i klasserummet” skal udvikle nye værktøjer til at holde sammen på klassen og inddrage de sårbare unge i klassefællesskabet.

Lærere og ledere på i alt 10 ungdomsuddannelser og en 10. klassesskole har det sidste halve år arbejdet med at udvælge værktøjer, som skal afprøves i det kommende skoleår. Værktøjer, som forbedrer det sociale sammenhold i en klasse.

På Social- og sundhedsskolen Syd skal kontaktlærerne på grundforløbet som noget nyt afholde gruppesamtaler med eleverne. Samtalerne handler om elevernes sociale-, faglige og læringskompetencer.

Eleverne skal på skift have rollen som vejleder, modtager og observatør. Dermed bliver gruppesamtalerne et værktøj til at lære eleverne at blive bedre til at lytte til hinanden.

Underviser Marianne Havn siger: ”De nye gruppesamtaler skal styrke samarbejdet i klassen. Det skal også styrke den enkelte elev, som ind imellem får lov til at være ”med-lærer”. Vi glæder os meget til at komme i gang med at afprøve værktøjet efter sommerferien.

Projektet ”Sammenhængskraft som dynamo i klasserummet” blev udviklet af partnerne i Syddansk Uddannelsesaftale i 2010. Projektet løber fra 2010-2012 og har et samlet budget på ca. 10 mio. kr. Kilde: Region Syddanmark

Klik og læs mere

Opholdssteder for unge,-

Indsats for selvskadende unge,-

Socialfaglig konsulentbistand v. Jess Bødiker,-

Børn og unge anbragt i slægten har et stærkere netværk

2011-05-21T20:01:00.001+02:00

Slægtsanbragte børn og unge har et stærkere netværk i form af kontakt til forældre og øvrig familie, end børn i traditionel familiepleje har. Flere af dem har kontakt med deres mor eller far mindst en gang om måneden, og de har oftere en tæt relation til deres plejeforældre eller andre familiemedlemmer, også som voksne.

Det viser en ny rapport fra SFI, der kortlægger effekterne af slægtspleje sammenlignet med familiepleje. I undersøgelsen deltager både plejeforældre og tidligere eller nuværende plejebørn i alderen 15-24 år, som er fulgt over en periode på to år.

Rapporten er den sidste af tre i en større evaluering af anbringelsesreformen, som SFI har gennemført for Socialministeriet.

Undersøgelsen viser, at børn og unge i slægtspleje og familiepleje på en lang række områder ligner hinanden. Det gælder fx deres fysiske helbred, deres fritidsinteresser, kontakt til kammerater og hvor mange af dem, der har problemer med misbrug og kriminalitet.

Derimod har de slægtsanbragte børn sjældnere psykiske problemer i en sådan grad, at skole eller uddannelsessted har underrettet om det. Det gælder også, når man tager højde for børnenes situation, før de kom i pleje.

Undersøgelsen viser, at slægtspleje ikke er den magiske løsning for alle anbragte børn, men det kan være en god mulighed for nogle børn, siger seniorforsker Tine Egelund, som er den ene af rapportens to forfattere. Kilde: SFI

Klik og læs mere

Tilbudsportalen,-

Private opholdssteder for unge,-

Utilpassede unge skal i skole,-

Favrskov i bund med netværksanbringelser

2011-05-16T21:50:00.001+02:00

De østjyske kommuner anvender netværksanbringelser meget forskelligt. Det østjyske gennemsnit ligger lige under landsgennemsnittet, men statistikken gemmer på store forskelle fra kommune til kommune.

I Skanderborg, som i de seneste tre år har fordoblet andelen af netværksanbringelser fra 6 til 12, har man gjort en målrettet indsats for at anbringe flere unge hos familie eller venner i nærområdet.

Allerede fra den første kontakt vi har i forbindelse med en sag, begynder vi at afsøge netværket for hvilke ressourcer, der findes, som kan være med til at hjælpe barnet, siger Sigrid Andersen, der er myndighedschef i Skanderborg Kommune.

Områdets mindste kommune, Samsø, bruger netværk og familie suverænt mest af de østjyske kommuner. Vi sidder jo meget tæt på hver eneste af de her anbringelsessager, og vi har måske en lidt større bevidsthed om, at vi skal tage vare på hinanden, siger Marcel Meijer, der er øens viceborgmester og sidder i social- og kulturudvalget.

I den anden ende af skalaen ligger Randers med 4,6 procent af kommunens 237 anbragte børn i netværkspleje. Helt i bunden ligger Favrskov Kommune, hvor kun en enkelt af kommunens 66 anbringelser foregår i netværket.

Det er selvfølgelig godt at kunne anbringe børn i deres eget netværk, men det er jo stadig en professionel vurdering, om det er det bedste for barnet. Det afhænger jo meget af, hvad det er for et barn, der skal anbringes, siger Mie Nørgaard, børne- og familiechef i Favrskov Kommune. Men vi har nu lavet et team, som har særligt fokus på plejefamilier, så det venter vi os meget af, fortæller Mie Nørgaard. Kilde: DR P4

Klik og læs mere

Misbrugsbehandling for unge,-

Opholdssteder for børn og unge,-

Socialpædagogiske opholdssteder i Nordjylland,-

Botilbud med en social vicevært

2011-05-08T02:02:00.001+02:00

Ikast-Brande kommune etablerer fra 1. august tre såkaldte udslusningsboliger for udsatte unge, der skal lære at bo for sig selv.

De tre første boliger etablerets i en tidligere personalebolig på Hagelskjærvej, mens der yderligere arbejdes med fem boliger på Enghavevej, tilhørende Ikast Andelsboligforening.

Der er tale om en gruppe af udsatte unge, der ikke har brug for et døgntilbud, men alligevel behøver støtte og vejledning i at bo i egen bolig

De vil derfor få tilknyttet en social vicevært, der i morgentimerne hjælper med at få de unge op så de kan passe skole/arbejde - og senere på eftermiddagen hjælper dem ind i rutiner, der sikrer, at de blandt andet får lavet aftensmad og får en ganske normal tilværelse.

Hovedparten af de unge er tilknyttet STU-uddannelsen på Hagelskjærvej.

Der er tale om en gruppe af unge, som i forvejen må kæmpe med en række udfordringer, og på længere sigt er det også en af de løsninger vi kan tænke ind i forhold til unge med ADHD, siger Frank Heidemann. Kilde: AOIB

Klik og læs mere

Unge kriminelle,-

Opskriften på kriminelle unge,-

Udsatte unge har ofte psykiske lidelser,-

Forældre vil have diagnoser på deres børn og unge

2011-04-28T18:05:00.001+02:00

Psykiatrere, lærere og kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivninger, PPR, oplever i stigende grad forældre, der presser på for at få undersøgt og sat en diagnose på deres børn, hvis de har det vanskeligt.

Måske er det derfor køen til psykiatrisk hjælp stadig er landets længste her i Region Midtjylland.

Ifølge afsnitsleder i PPR Struer, Anne-Marie Schrøder, læser forældre ofte selv på nettet om diverse diagnoser, og har stor viden om, hvad der kan være galt, før de søger hjælp i PPR. Forældre presser på for at få en diagnose til deres børn i den forventning, at denne kan udløse ressourcer som støtte i skolen, siger hun.

Niels Callesøe (SF), der er formand for regionens psykiatri og socialudvalg ser forældre-presset som et udtryk for, at der mangler tilbud til børn- og unge med vanskeligheder. Der findes meget få tilbud til unge, som forældrene ikke selv kan håndtere; derfor ser forældre ikke længere en diagnose som stigmatiserende, men som en døråbner til hjælp, siger han.

Ledende psykiatri-overlæge Per Jørgensen, Region Midtjylland, forsøger at få luget ud i de henvisninger, der ikke hører til i psykiatrien, så ventelisten kan blive koretere. Vi får henvist flere, end vi burde, siger han.

Mere end hver fjerde barn eller ung der bliver henvist til psykiatrisk hjælp i Region Midtjylland, bliver afvist uden at nå over psykiatriens dørtærskel. Kilde: Århus Stiftstidende

Klik og læs mere

Tilbud til unge med særlige behov,-

Utilpassede og kriminelle unge får en ny chance,-

Tilbudsportalen - Opholdssteder med intern skole,-

Anbragte børn og unge fik en sang

2011-04-19T00:29:00.001+02:00

Hver dag bliver otte børn og unge anbragt uden for hjemmet i Danmark, enten på socialpædagogiske opholdssteder for unge eller hos en plejefamilie. De har ofte været udsat for vold, misbrug, sygdom eller alvorligt omsorgsvigt og har derfor brug for hjælp og støtte.

For at sætte fokus på de anbragte børn og unge i vores samfund har den danske forsikringsmægler Aon Denmark, Christianshavn og hjælpeorganisationen Børnehjælpsdagen, der har hovedkvarter på Øresundsvej, flere gange holdt koncerter til støtte for de anbragte børn.

I torsdags dannede Christians Kirke – Aon Denmarks nabo i Strandgade – igen ramme om en hjertevarm forårskoncert, hvor Julie Berthelsen, Bryan Rice, Sko/Torp og Signe Svendsen med band leverede den musikalske underholdning, mens journalist og foredragsholder Line Baun Danielsen var konferencier.

Aon Denmark har siden 2007 været storsponsor for Børnehjælpsdagen. Alle optrædende ved koncerten medvirkede ulønnet.

Vi har alle sammen et fælles socialt ansvar, og det er vigtigt for mig at træde til og hjælpe, hvor jeg kan, og i den forbindelse håbe på, at jeg kan inspirere andre til at gøre det samme. Der skal i virkeligheden så lidt til at glæde andre. Er man i stand til at hjælpe, så bør man. For fællesskabets skyld – og for menneskehedens skyld, fortæller Julie Berthelsen, som blev udnævnt ambassadør for Børnehjælpsdagen i 2010. Kilde: Din By

Klik og læs mere

Unge med en utilpasset adfærd,-

Indsats for de udsatte unge,-

Utilpassede unge på ret kurs,-

Anbragte unge spillede bold med "plæneklipperen"

2011-04-13T06:27:00.002+02:00

Et stort opbud af anbragte børn var i går samlet på fodboldbanerne ved Børne- og Ungecenter Vejle Fjord for at møde den pensionerede landsholdsspiller Stig Tøfting.

Besøget er et led i en kampagne, der er arrangeret af DGI Sydøstjylland og Sundhedsstyrelsen. Kampagnen hedder "Rummelig Idræt for Anbragte Børn, og som navnet antyder, skal den sprede sportsglæden blandt de anbragte børn og unge.

De fleste anbragte børn er understimulerede rent motorisk. Derfor er det meget vigtigt, at de kommer ud og rører sig. Og her er sport jo oplagt, fortæller Lena Hellström, der er kommunikationskoordinator hos DGI Sydøstjylland.

Hovedpersonen selv fik vist, at han stadig har en vis gennemslagskraft på en fodboldbane. Han var glad for at være med til projektet. Jeg vil meget gerne arbejde med børn, herunder børn og unge anbragt på socialpædagogiske opholdssteder. Som far til fire, er det vigtigt for mig, at børn og unge har det godt, fortalte han.

Projektet kører til slutningen af 2011 og omhandler kommunerne Vejle, Kolding, Horsens, Hedensted og Fredericia. Kilde: Vejle Amts Folkeblad

Klik og læs mere

Unge med utilpasset adfærd,-

Socialkonsulent Jess Bødiker,-

Unge kriminelle i forbryderskole?

Sparetider for børn og unge i Odense

2011-04-04T17:22:00.001+02:00

Embedsmændene i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense har udarbejdet et omfattende idekatalog til besparelser. Spareforslagene vil ramme alle børnefamilier i kommunen.

Idekataloget rummer besparelser for i alt over 100 millioner kroner. Politikerne i Børn- og ungeudvalget er som følge af planen "Odense - en ny virkelighed" blevet pålagt at spare for 61 millioner, så ikke alle forslag vil nødvendigvis blive gennemført.

Men omvendt er politikerne nødt til at gennemføre drastiske besparelser for at overholde sparekravet. Idekataloget medtager områder, der både giver små og store besparelser.

Inden for daginstitutionsområdet kan politikerne hente mange penge ved at skære i åbningstiderne og normeringen.

På folkeskoleområdet kan der spares over 17 millioner kroner ved at hæve klassekvotienten og 13 millioner ved at nedsætte antallet af timer til minimumstimetallet.

Forslagene fra idekataloget ser således ud:

Ophør af økonomisk friplads til børn i private SFO´ere

Færre ledere pr. daginstitution

Flere børn med særlige behov skal blive i folkeskolen

Kortere åbningstider i SFO´erne

Udvidelse af ferie-sampasning i SFO´erne fra 4 til 5-6 uger

Reduktion i daginstitutionernes åbningstid fra 52 til 48 timer

Takstforhøjelser i skøjtehal og svømmehaller

Højere takster i SFO´erne med 100 kr/mdr.

Klassekvotienten op fra 26 til 28 i folkeskolerne

Lukning af Yggdrasil i Vollsmose

Mindre tilskud til folkeoplysning

Reduktioner i tilskudene til fx Fjordens Dag, H.C.A. Maraton, Havnekulturfestival, fodboldskoler m.m.

Lukning af nyindviede musikbørnehaver og ophør af musiktilbud i børnehaver

Minimumstimetal i folkeskolen

Nedlæggelse af "knast" (tilbud til svage børn i børnehuse)

Lukning af Præventionsklikken og stop for samarbejde med sex og sundhed

Reduktion af personalet i børnehuse

Reduktion i udgifterne til udsatte børn i daginstitutioner

Lukning af specialrådgivning vedr. børn og unge

Skrappere regler for anbringelse af udsatte unge på sociale tilbud fra Tilbudsportalen

Færre tale/hørerlærer, psykologer, børnetandplejere, ergo- og fysioterapeuter og sunhedsplejersker

Intet besluttet Politikerne har endnu ikke forholdt sig til idekataloget, og i følge rådmanden, er det ikke sikkert, at alle forslagene kommer med i det endelige sparekatalog og der kan der stadig komme nye ideer til besparelser, herunder i forhold til døgnanbringelse af unge på godkendte socialpædagogiske opholdssteder fra Tilbudsportalen.
Vi sender et forslag ud til høring i løbet af foråret, og først til efteråret vil vi træffe politiske beslutninger om hvor vi skal spare, siger børn- og ungerådmand Stina Willumsen(SF). Kilde: TV-2

Klik og læs mere

De utilpassede og kriminelle unge får en chance mere,-

Specialiserede tilbud til utilpassede unge,-

Akut anbringelse af udsatte unge,-

Kursus: Unge med utilpasset adfærd

2011-04-04T15:19:00.001+02:00

Hvordan klæder man forældre bedre på til at løse konflikter med børn og unge med udadreagerende og utilpasset adfærd?

PMTO-Danmark inviterer til informationsmøde den 1.juni i Odense om forældreprogrammet Parent Management Training Oregon (PMTO).
Et evidensbaseret program, som giver mor og far nyttige redskaber til at håndtere deres børns problemadfærd.

Mødet er målrettet: Ledere af kommunale familiebehandlings-institutioner og fagpersoner inden for familiebehandling.

Dagen vil indeholde:

Fælles information om PMTO for chefer og ledere samt information om implementering og de særlige omstændigheder for institutioner, der arbejder med evidensbaserede programmer.

For øvrige fagfolk: Konkret indføring af metoden. PMTO henvender sig til familier med adfærdsvanskelige og udadreagerende børn og unge, kendetegnet ved at være unge med begyndende eller udtalt problemadfærd.

Mødet finder sted mellem kl.11-15 i Servicestyrelsens lokaler på Edisonvej i Odense.

Tilmeld dig dagen på http://www.servicestyrelsen.dk/

Klik og læs mere

Kriminelle unge i forbryderskole,-

Utilpassede unge - Nu på egen cykel,-

Markedsføring for private opholdssteder,-

Elever i Aarhus får mere undervisning

2011-04-03T01:24:00.001+02:00

Aarhus Kommune, Aarhus Lærerforening og Aarhus Skolelederforening har indgået en ny aftale om lærernes arbejdstid. Aftalen viderefører indsatsen mod bureaukrati i planlægning af lærernes arbejdstid. Samtidig sikrer den nye aftale undervisningstid til lærerne, oplyser kommunen:

Jacob Bundsgaard Johansen, rådmand for Børn og Unge, er tilfreds med aftalen: Vi skal sikre eleverne den bedst mulige skolegang og skabe fornuftige- og fleksible rammer om arbejdet på skolerne. Det kan den nye aftale.

Vi fastholder den stædige indsats mod unødigt bureaukrati og timetælleri. og vi sikrer lærerne mere undervisningstid. Jacob Bundsgaard Johansen glæder sig også over en særlig indsats for at fastholde lærere i folkeskolen.

Aftalen bidrager til, at skolerne i højere grad kan dække vikartimer med uddannede lærere. Det vil give et løft undervisningens kvalitet og sikrer, at vi kan fastholde flere af vores dygtige medarbejdere.

Den nye aftale bygger videre på den nyskabende arbejdstidsaftale fra 2008. En evaluering har vist, at både ledere, tillidsrepræsentanter og medarbejdere udtrykker udbredt tilfredshed med aftalen. Kilde: DK Nyt

Klik og læs mere

Børn og unge med helt særlige behov,-

Mentorordning for kriminelle unge,-

Akut anbringelse af unge i Nordjylland - Kontakt Akut-Nord,-

Nyt forskningsprojekt vedr. ADHD

2011-03-18T11:05:00.000+01:00

Projektet har har til formål bl.a. at bidrage til øget forståelse for, hvordan ADHD påvirker familiers og individers relationer til arbejdsmarked og samfund, samt skabe grundlag for en strategi for en koordineret social indsats.

Som en del af Satspuljebevillingen er der afsat på 3,8 mio. kr. til et toårigt forskningsprojekt med fokus på tværfaglig socialforskning. Forskningsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Anvendt KommunalForskning (AKF) og har titlen: Den sociale indsats over for familier og voksne med ADHD - samfundsmæssige strategier og praktiske løsninger.

Det fortæller Servicestyrelsen i et nyhedsbrev.

Forskningsprojektet har som overordnet mål at bidrage til øget forståelse for, hvordan ADHD påvirker familiers og individers relationer til arbejdsmarked og samfund, samt skabe grundlag for en strategi for en koordineret social indsats, som kan forbedre disse relationer.

Som noget nyt sætter projektet fokus på udvikling af indsatsen over for ADHD ud fra en sociologisk forståelsesramme. Det indebærer, at projektet grundlæggende bygger på et ressourceperspektiv i stedet for ensidigt at fokusere på funktionsnedsættelse og begrænsninger.

Projektet vil bidrage med ny viden om børn og unge med ADHD som socialt og kulturelt fænomen og bidrage med at gøre denne viden praktisk omsættelig i forhold til de centrale institutioner og professioner, som har håndteringsforpligtelsen af sociale problemstillinger relateret til ADHD.

Projektet tager afsæt i tre basale sociologiske kerneområder: familie, arbejde og kriminalitet. Disse kerneområder skal hver især og sammen skabe viden med hensyn til udvikling af den sociale indsats over for børn og unge med ADHD og de konkrete løsningsforslag, der kan indgå i udformningen af Den Nationale Handlingsplan.

Forskningsprojektet gennemføres inden for følgende tre forvaltningsniveauer og indsatsområder.

1. Socialforvaltningens familieafdeling og familiernes møde med behandlingstilbud, daginstitutioner, folkeskoler og ungdomsuddannelser.

2. Jobcentrene med særligt henblik på arbejdsmarkedsrettet støtte til børn og unge samtn voksne med ADHD i alderen 18-30 år.

3. Kriminalforsorgen med særligt henblik på rehabiliteringsprogrammer og udslusning (handleplansarbejde og kontakten til den kommunale myndighed).

Forskningsprojektet bygger på interview med brugere og professionelle indenfor disse kerneområder. Samtidig indgår der observationer i udvalgte familier med fokus på deres håndtering af ADHD-problematik (egne strategier og ressourcer) og relationer til det samlede tilbud, der er tilgængelig for dem.

For at skabe grundlag for en diskussion af indsatsens helhed og sammenhæng, gennemføres store dele af forskningsprojektet indenfor en enkelt større dansk provinsby.

Forskningsprojektet gennemføres i perioden fra 1. januar 2011 til udgangen af 2012 og afsluttes med en forskningsrapport. Kilde: DK Nyt

Læs mere: Akutanbringelse af utilpassede unge i Nordjylland,-

Nye projekter skal mindske antallet af anbringelser

2011-03-18T00:41:00.002+01:00

Aarhus Kommune får nu støtte fra Socialministeriet til et nyt projekt, der skal forebygge anbringelser af belastede børn og unge på socialpædagogiske opholdssteder registreret i Tilbudsportalen.

Kommunen skal som en del af projektet udarbejde en forebyggelsesstrategi, så kommunen kan udvikle indsatsen i sundhedspleje, dagtilbud og skoler.

Dsuden skal kommunen sætte øget fokus på at styrke forældrenes muligheder for at bidrage positivt til deres børns udvikling og trivsel og sikre, at der er en bred vifte af mulige indsatser, så kommunen kan sætte ind over for familiernes problemer, inden de vokser sig store.

Projektet gennemføres også i fire andre kommuner, og målet er, at erfaringerne fra projektet for socialt belastede og omsorgssvigtede børn og unge skal komme alle landets kommuner til gavn. Kilde: DR

Læs mere: Anbringelse på opholdssteder for børn og unge,-

Socialkonsulenter i nyt ekspertudvalg

2011-03-01T02:44:00.001+01:00

Grelle børnesager som dem, der blev kendt i Tønder, Tinglev, Haderslev og Brønderslev kommuner, må ikke ske igen.

Det mener socialminister Benedikte Kiær (K), der nu nedsætter et ekspertudvalg bestående af socialkonsulenter, som skal blandt andet skal se på kommunernes muligheder for at yde hjælp og støtte til udsatte børn og unge.

Med Barnets Reform har vi styrket indsatsen over for udsatte børn og unge markant. Men vi har fortsat sammen med kommunerne en opgave i at sikre, at de indsatser, der bliver anvendt, også er de mest virksomme og dermed gør en forskel for de udsatte børn og unge samt deres familier, så de får det bedre. Og det skal ekspertudvalget bidrage til, siger Benedikte Kiær.

Ekspertudvalget skal tjekke op på metoder, og finde ud af hvad der virker og ikke virker. Gruppen vil blandt andet kigge på de steder, hvor man eksperimenterer med at anbringe børn i deres lokale netværk. Eksperterne afslutter arbejdet i efteråret 2011, og erfaringerne og de gode eksempler, skal herefter formidles til alle landets kommuner.

Udvalget består af særligt sagkyndige udpeget af socialministeren samt af repræsentanter fra Børne- og kulturchefforeningen, Socialchefforeningen, KL og Børnerådet. Kilde: Danske Kommuner

Læs mere: Støtte til særligt udsatte og sårbare unge,-

Kriminelle unge i forbryderskole?

2011-02-21T00:31:00.000+01:00

Ham ville jeg godt nok ikke lave et knæk med. 18-årige Thomas griner, da snakken falder på en af de andre kriminelle drenge, der efter hans mening er alt for let at skræmme.

På Stevnsfortet bliver der talt en del om kriminalitet. Både om det drengene har lavet, og det de ikke skal lave, så når jeg kommer hjem herfra, har jeg ikke ligefrem lyst til at tænde for tekst tv og læse om de sidste nye forbrydelser, siger socialpædagog Søren Olsen.

Netop det, at der tales om kriminalitet, bliver af kritikere fremført som argument for, at de sikrede institutioner virker stik mod hensigten.
Det påpegede professor Tine Egelund fra SFI fx i forbindelse med fagbladet Socialpædagogens tema om fremtidens døgninstitution:

Rent forskningsmæssigt ved vi, at ophold på lukkede institutioner ikke er det bedste tilbud til kriminelle unge. De er ekskluderede, før de kommer ind, men opholdet stadfæster eller fordyber den sociale eksklusion. En god måde at lære børn og unge mere soﬁstikeret kriminalitet eller lære dem at blive misbrugere, er at sætte dem sammen med andre børn og unge med normbrydende adfærd.

Sociolog Tea Bengtsson er netop nu i gang med et forskningsprojekt, der peger lidt i samme retning. Hun har været på to måneders feltarbejde på en sikret institution, og er for øjeblikket ved at skrive en ph.d. om emnet. Her vil hun referere til, at andres forskning viser, at det kan skabe yderligere kriminalitet, når man sætter mange utilpassede kriminelle unge sammen i institutionaliserede rammer – og derefter påvise, hvordan hun konkret observerede en form for gangsteroplæring.

Tea Bengtsson vil ikke gå i detaljer, før hun har fået offentliggjort sit materiale i et videnskabeligt tidsskrift, men hun vil gerne give et eksempel på, hvordan der sker en utilsigtet kompetenceudvikling:

Snakken om kriminalitet kører hele tiden – ind og ud mellem andre emner. Hvordan bryder man ind i huse? Hvordan stjæler man de hurtigste biler? For eksempel snakkede drengene om, at mange af de nye biler er svære at stjæle, fordi der er start-spærrere på, og så gav de hinanden tips og ideer: Ude i nogle af de pæne villakvarterer, låser folk aldrig deres køkkendør, og når de kommer hjem lægger de pung og nøgler på køkkenbordet. Så hvis man kommer derud ved femtiden, kan man bare gå ind i køkkenet, stjæle nøglerne og køre i bilen, genfortæller hun.

Tea Bengtsson oplevede også helt klart, at det gav status mellem drengene, hvis man havde været i fængsel – eller kendte nogen, der havde. På den ene side er hun overbevist om, at personalet på de sikrede institutioner rigtig gerne vil yde støtte til de unge kriminelle.
På den anden side mener hun, at opgaven næsten er umulig.

Det er urealistisk at tro, at man kan spærre de kriminalitetstruede unge inde i gennemsnitlig et par måneder og så tro, at der er noget, der kan rykke ved deres livsanskuelse. Kriminalitet er en meget integreret del af de unges liv. Det er ikke bare en biting, og på de sikrede institutioner danner de unge nye netværk med andre unge, der også har en kriminel livsanskuelse, siger hun.

Kritikpunkterne er på ingen måde nye for medarbejderne på de sikrede institutioner, der også er vant til at høre deprimerende statistikker med store tilbagefald – altså unge, der begår ny kriminalitet efter, at de har forladt den sikrede institution.

Men hverken afdelingsleder Marianne Nielsen eller socialpædagog Søren Olsen vurderer, at et ophold på Stevnsfortet er til skade for de unge. Mange gange synes jeg faktisk, at det er godt for dem, siger hun. De får en pause fra det problematiske netværk, som de ellers er i. De bliver mandsopdækket af voksne, og det giver dem mulighed for at tænke over deres liv.

Jeg synes heller ikke, at det er en ulempe, at der bliver snakket om kriminalitet, fordi vi er med til at sørge for, at der bliver en ordentlig dialog omkring det. Man skal jo også tænke på, hvad alternativet er. Det er i hvert fald meget mere skadeligt at være i et voksenfængsel, for det her er et pædagogisk døgntilbud på Tilbudsportalen. Og det er ofte også særdeles skadeligt for de unge, at blive i det miljø, de er vokset op og færdes i, siger hun.

Da fagbladet Socialpædagogen taler på tomandshånd med en af de kriminelle drenge på Stevnsfortet, er han da også overraskende positiv, når man tænker på, at han er tvunget til at være her. Det er et fedt sted. Et dejligt sted, siger 17-årige Peter, der er varetægtsfængslet i surrogat og venter på at komme i retten for en sag om røverisk overfald.

Selvfølgelig vil jeg hellere være ude, for det er nederen at være spærret inde, og mine venner skal for eksempel i byen i aften, og så er det kedeligt at skulle sidde og se fjernsyn – men jeg synes også, at det er meget rart at få en pause. At få tænkt lidt over tingene. Slappet af og få lidt ro i hovedet. Der sker så fucking meget derhjemme, når jeg er sammen med mine venner og skal sælge hash og alt muligt, begynder han. Og stopper så sig selv:

Altså det er ikke fordi, jeg sælger særlig meget hash. Det er mest en ven, jeg har, der gør det… Men vi er også tit så fucking fulde derhjemme, og her må vi jo ikke få alkohol, og jeg kan faktisk godt bruge at slappe lidt af. Jeg kunne godt bruge en måned mere til at tænke lidt over tingene, men så lidt slipper jeg nok ikke med.

Peter medgiver, at der bliver snakket en del om kriminalitet. Vi spørger selvfølgelig hinanden, hvorfor vi er her, og man kan måske også godt få nogle ﬁf. Men en læreplads til kriminalitet og en kriminel løbebane, det vil jeg nu ikke kalde det, siger han.

Peter ved heller ikke om han ligefrem har forandret sig i løbet af den ene måned, han har været på Stevnsfortet. Men jeg har da i hvert fald tænkt lidt over, at jeg har været et fjols. Kilde: Socialpædagogen

Læs mere: Socialpædagogiske opholdssteder for kriminelle unge,-

Utilpassede unge - Nu på cykel

2011-02-20T08:25:00.001+01:00

Hold dig fra kriminalitet, læg stofferne på hylden og pas dit arbejde - så stiller kommunen dig en cykel til rådighed.

Sådan lyder tilbuddet til en gruppe utilpassede unge i et nyt integrationsprojekt, som Odense Kommunes by- og kulturhudvalg enstemmigt vedtog i denne uge.

Projektet hedder ”Cykler for socialt svagstillede” og går bl.a. ud på, at kommunen uddeler gratis cykler til en gruppe på ca. 30 teenagere i området omkring det belastede boligkvarter Skt. Klemensparken.

Mange af de unge har i dag enten ingen cykelkultur eller en cykelkultur baseret på, at de stjæler en cykel et sted og kører den til et andet sted, hvorefter den ødelægges, står der i et notat fra by- og kulturudvalget.

Ideen stammer fra Projekt A til B, der er et værestedstilbud til de unge i Skt. Klemensparken, og her understreger man, at det ikke skal forstås sådan, at Odense Kommune giver gratis cykler til cykeltyve.

Selvfølgelig har nogle af vores brugere stjålet en cykel engang, og mange er kommet ud af bandemiljøet og af anden kriminalitet. Men notatet om cykelprojektet er formuleret en smule klodset. Det primære er, at de unge skal kunne transportere sig ind til byen, når de skal på arbejde, forklarer projektleder Claus Larsen.

I alt kommer ”Cykler for socialt svagstillede” til at koste skatteborgerne i Odense godt 1,7 mio. kr., og Den Sociale Cykelpulje har skudt yderligere 770.000 kr. i projektet. Men selv om det blev vedtaget af et enigt by- og kulturudvalg, er der ikke total opbakning i byrådet.

Jeg synes, det er forargeligt at belønne tidligere kriminelle med en gratis cykel. Jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor det skal være en kommunal opgave, siger byrådsmedlem Alex Ahrendtsen (DF). Han påpeger, at der er langt vigtigere områder at bruge pengene på.

Vi har slet ikke råd til sådanne projekter. Odense Kommune skal spare og effektivisere for 700 mio. kr. de næste fire år. Alene på ældre- og handicapområdet skal vi gennem besparelser på 190 mio. kr., og her og nu spares der 1 mio. kr. på den kommunale tandpleje. Derfor forstår jeg virkelig ikke, at man vil smide næsten det dobbelte efter et tåbeligt cykelprojekt, konstaterer Alex Ahrendtsen, som nu vil indkalde de øvrige budgetforligspartier S, V, K og SF til møde og forsøge at få taget projektet af bordet.

Men formand for by- og kulturudvalget, rådmand Jan Boye (K), er uenig i DF's betragtning. Han ser projektet som en nødvendig investering i integration af utilpassede og kriminelle unge.

Det handler om at få de kriminelle unge væk fra et miljø af dårlige vaner som netop det at stjæle en cykel. Og alternativet er langt værre. Eksempelvis ville en fængselsplads koste samfundet mange flere penge, end hvad vi nu investerer i at holde de unge fra at begå ulovligheder. Nu kan de passe deres arbejde og deres uddannelse og betale tilbage til samfundet på den måde, forklarer Jan Boye. Kilde: JP

Læs mere: Konsulentbistand til opholdssteder under opstart v. Jess Bødiker,-

Opholdssted overholdt ikke kommunens krav

2011-02-17T10:54:00.001+01:00

Lyngby-Taarbæk kommunes akut-opholdssted for udsatte børn og unge, Skovhuset, der forlængst er besluttet lukket, overskred opholdsstedets budget for 2009 med ca. 100 pct.

Det overholdt heller ikke kravene til et opholdssted, og en ansat fik udbetalt 118.153 kr. for en enkelt måned i 2010. I 2009 overskred Skovhuset budgettet med 851.000 kr., hvilket er næsten 100 pct. i forhold til budgettet på 875.000 kr. Status for regnskabet for 2010 viser, at overskridelsen for 2010 bliver højere.

Af et fortroligt notat fremgår, at foruden den store lønseddel til den ene ansatte fik begge ansatte i tre måneder udbetalt voldsomt store tillæg for at stå til rådighed samtidig med, at der kun var én dreng anbragt, der med mellemrum sov hjemme og ikke var "målgruppen for en anbringelse", som det hedder i notatet. Dobbelt betaling for timer og udbetaling af store tillæg har også eksisteret tidligere, hvilket medvirkede til budgetoverskridelserne gennem flere år.

Siden sommer har opholdsstedet været uden børn og unge, den tidligere leder er gået på pension, de to ansatte blev opsagt før jul,
og den daværende børne- og familiechef er der ikke længere.

Lokalavisen har spurgt Lyngby-Taarbæk kommunes børne- og fritidsdirektør Ulla Agerskov, hvordan det kunne gå så galt med budgettet, og hvem der har ansvaret.

Jeg har selv det overordnede ansvar, men den daglige ledelse har selvfølgelig også et ansvar for at budgetterne overholdes. På det børnesociale område har der været en udstrakt kompetence langt ud i systemet, men der har manglet en overordnet linje og en detaljeret økonomistyring. Det retter vi op på, derfor er vi inde og screene alle sager. Skovhuset er ikke økonomisk rentabelt, og en budget-overskridelse på 100 pct. kalder på ledelsesmæssig handling.

Siden starten i 2004 har der været 70 børn anbragt på Skovhuset i kortere eller længere tid. Skovhuset blev oprettet som et udviklings-projekt i maj 2004, der skulle løbe i to til tre år og derefter evalueres. Baggrunden var et lokalt ønske om, at oprette en mulighed for akut anbringelse af udadreagerende unge.

Men projektet blev aldrig evalueret, ligesom man heller ikke har overholdt godkendelseskravene til et sådant sted. De faglige krav og forudsætninger var heller ikke i orden. Kun en af de tre ansatte havde en socialpædagogisk uddannelse.

Et reelt døgninstitutionslignende tilbud skal have omkring 7 ansatte for på forsvarlig måde at kunne dække hele døgnet med personale, der skal have ferie, på kurser, bliver syge mv., fremgår det af et notat fra Børne – og Fritidsforvaltningen.

Anbringelse på en døgninstitution kan være en traumatisk oplevelse, og sagsbehandlere skal ifølge loven først afsøge om barnet eller den unge kan være midlertidigt hos fx familie. Skovhuset kunne tage 2-3 børn, men ikke udføre behandling og i virkeligheden har man huset børn og unge, der måske havde brug for helt andre pædagogiske tiltag end anbringelse, fremgår det af notatet.

Skovhuset ligger i Wienerbyen i Virum med en lejekontrakt, der først udløber januar 2012. Huslejen er 14.000 kr. om måneden, men kommunen regner med at bruge lokalerne til andet formål.

Forvaltningens redegørelse for Skovhuset er taget til efterretning af Børne- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget. Der var ikke tilfredshed med forløbet, men tilfredshed med, at vi nu har handlet, siger direktør og ansvarlig for området, Ulla Agerskov.

Lyngby-Taarbæk kommune har i gennemsnit tre til fem akutte anbringelser af børn og unge om året. Forvaltningen vil satse på at tilknytte 2-3 plejefamilier i kommunen samt bruge døgnanbringelses-tilbud i nabokommunerne, der har ledige pladser. Det ligger i forlængelse af den nye lovgivning "Barnets Reform" at mindre børn skal anbringes i plejefamilie, og til de lidt større børn og unge, er der flere sociale døgntilbud i nabokommunerne.

Vi prøver at tænke mere fleksibelt, så vi ikke har en fast institution, uanset om vi har børn eller ej. Med en ordentlig forebyggende indsats bliver der ikke brug for hovsa-løsninger. Vi forventer at kunne undgå akutte anbringelser, og i stedet anbringe med det samme i en permanent ordning. Omlægningen forventes, at kunne skabe en besparelse på omkring en million kr. om året. Kilde: Lokalavisen.dk

Læs mere: Støtte til sårbare og udsatte unge,-

Opholdssteder for børn og unge får ny ejer

2011-02-15T23:42:00.001+01:00

Det omstridte Jammerbugtens Børne- og Familiecenter, som i januar fik frataget godkendelsen til at drive opholdssted af Jammerbugt Kommune, overtages nu af Ølandhus, som i forvejen driver opholdssteder for udsatte børn og unge i Jammerbugt.

Vi har indgået en rammeaftale om overtagelse 31. marts. Det betyder, at der kun mangler detaljer - og så skal vi lige have banken med på ideen, siger Søren Brink, som er medejer af Ølandhus og samtidig formand for Jammerbugt Kommunes børne- og familieudvalg.

Når jeg sidder som politisk ansvarlig for den forvaltning, som fratog Jes Simmelsgaard godkendelserne, er der selvfølgelig folk, som vil tænke, om det ikke er en sammenblanding af interesserne. Altså en sammen-blanding af mit privatliv og mit politiske liv. Det kan jeg sagtens forstå, siger Søren Brink.

Men beslutningen om at fratage Jes Simmelsgaard godkendelserne er en ren administrativ beslutning, som politikerne ikke er blandet ind i.

I øvrigt var det Jes Simmelsgaard, som rettede henvendelse til os på Ølandhus med henblik på, at vi skulle overtage Jammerbugtens Børne- og Familiecenter, tilføjer Søren Brink.

Borgmester Mogens Gade (V) ser heller ingen problemer i forbindelse med den ny ejerkreds.

Søren Brink har i efterhånden en hel del år drevet socialpædagogiske opholdssteder for unge, og han skal selvfølgelig leve op til de krav, der stilles, for at få en godkendelse, siger Mogens Gade.

Han tilføjer, at allerede da Søren Brink blev formand for børne- og familieudvalget, blev Statsforvaltningen kontaktet af Jammerbugt Kommune for at få undersøgt om der ville være generelle inhabilitets-problemer med Søren Brink som formand for et børne- og familieudvalg.

Statsforvaltningen svarede, at Søren Brink vil være inhabil, når det handler om sager, der vedrører hans private sociale virksomhed, siger Mogens Gade.

Den ny ejerkreds består desuden af Mickey Hay, som i dag også er medejer af Ølandhus, samt en tredje person, hvis navn Søren Brink endnu ikke kan offentliggøres.

Jammerbugtens Børne- og Familiecenter har seks socialpædagogiske opholdssteder med 40 børn og unge samt en intern skole. Ølandhus overtager det hele - også børn og personale.

Jeg tør ikke sige, om vi også får plads til 40 børn. I Ølandhus har vi tradition for lidt mindre enheder med omkring 5 børn og unge i hvert hus, Jammerbugtens Børne- og Familiecenter har omkring otte, fortæller Søren Brink.

Størstedelen af de børn og unge, som var anbragt hos Jammerbugtens Børne- og Familiecenter, er fortsat døgnanbragt på et af centrets socialpædagogiske opholdssteder.

Inddragelsen af godkendelserne betyder, at opholdsstederne skal lukkes inden 31. marts og børnene flyttes til hjemkommunerne.

Vi regner med, at der er fuld afklaring om overtagelsen inden for et par uger, så de nuværende anbringelser kan fortsætte, siger Søren Brink.

Når den endelige overtagelse er på plads, begynder vi helt forfra, og opholdsstederne bliver drevet efter den kultur, vi kender på Ølandhus, tilføjer han. Kilde: Nordjydske

Læs mere: Kriminelle unge skal have en mentor,-

Stevns Kommune starter nyt projekt for udsatte børn og unge

2011-02-09T15:49:00.003+01:00

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 for Stevns Kommune besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte et projekt om en forstærket tværgående indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

Der er udpeget en politisk styregruppe for projektet med deltagelse fra alle partier, udpeget eksterne socialkonsulenter, og nu skydes arbejdet i gang.

Med projektet får vi en god mulighed for at kvalitetssikre vores samlede indsats overfor særligt sårbare børn og unge. Vi skal være helt sikre på, at netop de børn modtager den rette hjælp i rette tid. Derfor er jeg glad for, at vi nu sætter gang i arbejdet.

Det er vigtigt, at vi ser nærmere på, om det er muligt at styrke det tværgående samarbejde endnu mere mellem dagtilbud, folkeskole og forebyggende foranstaltninger, helt ud til anbringelser af børn og unge på socialpædagogiske opholdssteder, fortæller borgmester Poul Arne Nielsen, der er formand for styregruppen.

I projektet skal vi både undersøge økonomien, og hvordan vores udgifter i Stevns ligger i forhold til andre kommuner.

Vi skal desuden se tæt på samarbejdet mellem alle medarbejdere og andre, der er involveret i indsats for særligt udsatte børn og unge, og vi skal se på kvaliteten i de tilbud og de foranstaltninger, vi sætter i gang for at hjælpe dem, udtaler Poul Arne Nielsen.

Projektet er et af i alt ni indsatser og projekter, som indgår i budgetforliget for 2011. Der er afsat 400.000 kr. til at gennemføre projektet, herunder til ekstern konsulentbistand. På det første møde den 18. januar besluttede styregruppen at pege på Deloitte som konsulenter i projektet.

Det skete i skarp konkurrence med to andre konsulentvirksomheder, men vi syntes godt om Deloittes dynamiske tilgang til opgaven og erfaring på området, så nu får vi den bedste hjælp til opgaven, slutter Poul Arne Nielsen. Kilde: Nyhedsinformation

Læs mere: Socialkonsulent Jess Bødiker,-

Ris og ros til dansk indsats for børn og unge

2011-02-09T02:09:00.001+01:00

Danmark får både ris og ros i en statusrapport over børns rettigheder, som FN's Børnekomité offentliggjorde lørdag eftermiddag.

Socialminister Benedikte Kiær (K) glæder sig naturligvis over den ros, som Barnets Reform får fra FN. Barnets Reform trådte i kraft den 1. januar og skal skal blandt andet sikre en bedre indsats over for udsatte børn og unge gennem en tidlig indsats, trygge rammer og fokus på barnets trav. Det hilsner FN velkommen.

Det viser, at vi har ramt rigtigt med Barnets Reform, der styrker indsatsen for børn og unge siger Benedikte Kiær.

Men socialministeren har også forståelse for et centralt punkt, hvor FN kritiserer Danmark. Børnekomitéen udtrykker bekymring over det store antal børn, der er anbragt uden for hjemmet, herunder på socialpædagogiske opholdssteder for unge. Og FN-komitéen er særlig bekymret over, at mange af disse børn er på institutioner i stedet for at bo hos plejefamilier og ikke har individuelle handlingsplaner.

Vi skal være endnu bedre til at forebygge, så vi ikke kommer så langt ud, at vi er nødt til at anbringe børn og unge på socialpædagogiske opholdssteder. Det er helt i tråd med det, som jeg gerne vil.

Jeg hører ofte fra børn, der er anbragt på socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner, at de føler sig meget alene. Når man finder en god og kærlig plejefamilie, kommer man i et mere familielignende forhold og kan knytte stærke bånd. Selv om der er gode og kærlige pædagoger på et opholdssted for børn og unge, kan de få et ny job, siger Benedikte Kiær.

Socialministeren afviser at oprette en ombudsmand for børn, som FN anbefaler. Til gengæld er hun indstillet på at styrke Børnetelefonen. Børnetelefonen er åben mandag-torsdag fra 12-21 og fredag fra 12-19. Ifølge FN brude den være åben i døgndrift.

Benedikte Kiær vil ikke sige, hvad hendes planer præcist er, men hun vil styrke Børnetelefonen.

Jeg ser på forskellige set på modeller. Jeg ved, at Børnetelefonen virker, børnene er trygge ved den, og den har sin historie, siger Benedikte Kiær. Kilde: Jyllands Posten

Læs mere: Et botilbud på Tilbudsportalen,-

Ankestyrelsen ændrer kommunes afgørelser

2011-02-04T13:54:00.001+01:00

Det er ikke let at styre eller spare sig ud af de stigende udgifter til børn og unge med helt særlige behov. Det understreger SFs medlem af Aalborg Kommunes familie- og socialudvalg, Jørgen Andersen, som netop har modtaget en redegørelse, der viser, at Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen i 9 ud af 11 tilfælde har ændret kommunens afgørelse i sager om anbringelse af unge mellem 18 og 23 år.

Ifølge redegørelsen har Aalborg Kommunes praksis været for stram i forhold til vurderingen af, hvornår betingelserne for efterværn er opfyldt. Og kommunen skal også være bedre til at begrunde, hvorfor der gives afslag og beskrive alternativet på voksenområdet.

I en principafgørelse fra Ankestyrelsen hedder det nemlig, at der ikke må gives afslag alene fordi den unge formentlig også har behov for støtte efter det fyldte 23. år.

Det viser meget tydeligt, hvor indviklet det hele er, når man gør noget for at finde andre veje eller billigere løsninger, siger Jørgen Andersen.

Når nævnet ændrer afgørelsen i 9 ud af 11 tilfælde, er det selvfølgelig ikke i orden. For selvom vi skal spare, skal vi naturligvis altid være opmærksomme på barnets tarv, fortsætter han.

Anbragte børn og unge har jo ofte brug for ekstra støtte - eller efterværn - når de skal lære at stå på egne ben. Og derfor er det også godt, at vi har fået de her afgørelser, så vi kan få ændret de ting, der ikke var i orden, forklarer han.

Jørgen Andersen fremhæver sagerne som et godt eksempel på, at det ikke er så let at stramme op og lægge en anden kurs, som Venstres Marian Geller for nylig lagde op til.

Jeg er selvfølgelig glad for, at hun deler min bekymring for de her særligt udsatte børn og unge, siger han. Men Venstres udmelding virker ærligt talt noget overraskende. For i forbindelse med den forrige sparerunde på området, hånede partiet os nærmest for at foreslå, at man også kiggede på visitationen, antallet af konsulenter og lignede.

Ifølge Jørgen Andersen burde alle byrådets partier have en naturlig interesse i at støtte op om de børn og unge, der har brug for hjælp. Og derfor undrer det ham også, at Venstre aldrig tidligere er kommet med forslag eller har stillet spørgsmål til Aalborg Kommunes strategi på området. Så det virker ikke politisk troværdigt, at de nu skyder på Mai-Britt Iversen, siger han.

Afgørelserne viser jo, at det er et område, hvor det er afsindigt svært at finde alternativer. Og derfor skal vi også blive ved med at argumentere for, at der skal være råd til at forebygge, så vi ikke får endnu større problemer på længere sigt, understreger han. Kilde: Nordjydske

Læ mere: Opholdsstedet Skagen - Viden og faglighed giver effektive forløb,-

Støtte til udsatte og sårbare unge

2011-02-02T22:58:00.002+01:00

Herning Kommunes Beskæftigelsesudvalg har besluttet, at sårbare og udsatte unge fra 18 til 25 år kan få støtte til et højskoleophold på Familiehøjskolen Skærgården. Målet er blandt andet en afklaring af uddannelsesparathed og personlig udvikling.

Sårbare og udsatte unge får nu mulighed for at få støtte til et højskoleophold, hvor fokus er på afklaring af uddannelsesparathed og personlig udvikling.

Højskoleopholdet for de sårbare og udsatte unge skal ses som et alternativ til kontanthjælp og aktivering. På højskolen vil de unge indgå i et forpligtende socialt fællesskab, hvor de får mulighed for at træne kompetencer i trygge rammer. Samtidig får de tilbud om at komme i praktik på en arbejdsplads eller ungdomsuddannelse. Praktikken skal hjælpe med at afklare den unges uddannelsesparathed.

De sårbare og udsatte unge er kendetegnet ved, at de mangler faglige forudsætninger for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse. Samtidig har de en række personlige vanskeligheder, som kræver en særlig indsats. Derfor får de unge en kontaktlærer på højskolen, som bliver deres faste holdepunkt i hverdagen. Desuden får de en mentor, som kan holder fokus på det uddannelses-mæssige aspekt af opholdet, fortæller formanden for Beskæftigelsesudvalget, Ingelis Sander (V).

Ifølge udvalgsformanden er målet med højskoleopholdet, at de unge er "på vej til uddannelse og selvforsørgelse " frem for passiv forsørgelse på kontanthjælp. De bliver m.a.o. "direktør i eget liv".

Vi er overbevist om, at det, at de ikke bliver klientgjort, både har positiv betydning for deres lyst til at tage en uddannelse og deres identitetsfølelse, siger Ingelis Sander.

Det er Familiehøjskolen Skærgården, Ungdommens Uddannelses-vejledning, Beskæftigelsesafdelingen, Herningsholm Erhvervsskole, Social og Sundhedshøjskolen, Mødrehjælpen og Ikast-Brande kommune, som samarbejder om at få flere unge i uddannelse.

Ordningen, som administreres af UU, bliver igangsat den i løbet af 1. kvartal 2011 for unge mellem 18 og 25 år som led i regeringens Ungepakke. Selve højskoleopholdet og alle udgifter i forbindelse hermed finansieres af starten. Tilskuddet fra Herning kommune dækker lommepenge og egenbetaling

Tilskuddet til et højskoleophold ydes i 2011 og 2012 som en forsøgsordning og evalueres af UU med henblik på at tilbuddet gøres permanent. Kilde: DK Nyt

Læs mere: Utilpassede unge skal ikke i fængsel - men i skole,-

Tilbudsportalen anno 2007

2011-01-24T13:59:00.000+01:00

Tilbageblik... Sådan skrev Socialpædagogerne om Tilbudsportalen op til introduktionen i 2007:

Som noget nyt etableres der fra 2007 en internetbaseret Tilbudsportal, hvor man skal kunne finde oplysninger om hvert eneste tilbud på det sociale område i landet. Det samme gælder behandlingstilbud til alkoholmisbrugere i henhold til sundhedsloven. Kun tilbud, som er registreret i portalen, må benyttes af kommunerne.

Socialministeriet har den 10. marts 2006 udsendt en bekendtgørelse, der blandt andet fastlægger, hvilke oplysninger der skal være i portalen om hvert enkelt tilbud. Et tilbud har ikke krav på, at der indgår andre oplysninger, men der skal være en link til tilbuddets eventuelle hjemmeside.

Det følgende er en kort opremsning af, hvilke oplysninger der ifølge bekendtgørelsen skal indgå om hvert enkelt tilbud.

I portalen skal der være en beskrivelse af målgruppe, adresse, juridisk grundlag med videre for tilbuddet. Der skal også oplyses antal pladser specificeret på pladstype og målgruppe, hovedydelse og delydelser i tilbuddet, behandlingsmetoder, pædagogik og værdigrundlag.

Om personaleforhold skal man blandt andet have at vide, hvem der er leder af tilbuddet, hvor mange ansatte der er, samt oplysninger om lederens og de ansattes uddannelsesbaggrund og nuværende kompetencer.

Hvert enkelt tilbuds beliggenhed og fysiske rammer, handicaptilgængelighed, handicapindretning og faciliteter til medfølgende børn skal med i beskrivelsen. Og desuden sammensætningen af bruger-, beboer-, pårørende- eller forældreråd. Endvidere skal der være oplysninger om brugerbetaling, samarbejdsrelationer (herunder til andre sektorer), evalueringer af tilbuddet, og om der er en særlig specialrådgivningsenhed i tilknytning til tilbuddet. Hvis der er indgået kontrakt med VISO - det nationale videns- og rådgivningscenter, skal det også med.

Endelig skal den samlede takst for hvert tilbud og ydelse være oplyst, og der står faktisk også, at den enkelte takst for kommunernes køb af pladser og for eventuelle individuelle ydelse i tilknytning til pladsen skal udspecificeres. Den skal - hedder det - være opgjort på de samlede direkte og indirekte omkostninger, der vedrører det enkelte tilbud eller til leverancen af den enkelte ydelse.

Det vil sige, at man skal medregne løn, der kan knyttes til det pågældende tilbud og/eller den pågældende ydelse. Man skal medregne udvikling af tilbuddet - det vil sige uddannelse af personale, opkvalificering af tilbud med videre. Desuden skal man huske at medregne udgifter til administration - altså ledelse, administration, kontorudgifter, IT-udstyr, andel af central ledelse og administration, tilsyn og ejendoms- og kapitalomkostninger (vedligeholdelse/afskrivning m.v.).

Desuden skal reguleringen i taksten i forhold til tidligere år (dækning af underskud/overskud) være oplyst, og for hvert tilbud på Tilbudsportalen skal man angive den belægningsprocent, som er indgået i beregningen af taksten.

Tilbud, der er oprettet før 1. januar 2007, skal være registreret i Tilbudsportalen inden 1. april 2007.

Endelig etableres der et statsligt tilsyn - § 14-tilsynet - som kan foretage anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i de registrerede tilbud for at kontrollere, om de faktiske forhold er overensstemmelse med det, man kan læse i portalen, og om der leveres det, der er lovet.

Hvis der er uoverensstemmelser, kan tilsynet give en kommunalbestyrelse eller et regionsråd et påbud om at bringe tingene i orden.

Det er styrelsen for Specialrådgivning og Social Service i Odense, der administrerer og varetager oplysningerne om de sociale tilbud i Tilbudsportalen og udfører de såkaldte § 14-tilsyn.

Det er kommuner og regionsråd, der har ansvaret for at levere de relevante oplysninger, men de kan naturligvis ikke leveres kvalificeret, uden at de enkelte tilbud indgår i kommunens eller regionsrådets arbejde med beskrivelserne.

Læs mere: Straf eller behandling af unge?

Ny viden om inddragende metoder

2011-01-11T11:29:00.000+01:00

Del dine erfaringer med det inddragende arbejde med andre fagersoner på en spændende erfadag den 27. januar i Odense.

Fokus på dagen vil være det kriminalitetsforebyggende arbejde. Der vil være oplæg om ungdomskriminalitet, politisk fokus og indsatsområder og Netværksmøder ift. unge, som har begået kriminalitet.

Derudover vil der gennem gruppearbejde og rollespil blive sat spot på den gode start på et netværksmøde. Her vil der være gode muligheder for, at du kan dele dine erfaringer med andre og få mere viden om, hvordan man løser udfordringer i andre organisationer.

Erfadagen er en del af en række aktiviteter, som Servicestyrelsen sætter i gang i årene 2010-2012. Tilsammen skal aktiviteterne udbrede kendskabet til og brugen af inddragende metoder i det forebyggende arbejde med kriminelle unge.

Erfadagen er gratis og henvender sig til fagpersoner, der allerede har erfaring med inddragende metoder. Kilde: Servicestyrelsen

Læs mere: Bosteder med få unge,-

Alternative løsninger for børn og unge med særlige behov

2011-01-08T21:08:00.001+01:00

Det viser et eksempel fra Svendborg, hvor almenområdet og specialområdet i samarbejde med forældrene har skabt en skræddersyet løsning, så en lille dreng kan blive i sin lokale børnehave. Oven i købet er løsningen cirka 270.000 kr. billigere om året på grund af sparet taxakørsel og en lavere dagtakst.

William var 3 år, da han fik diagnosen autist. Men hverken hans forældre eller de involverede medarbejdere i Svendborg Kommune var glade for den traditionelle løsning, som indebar, at William hver dag skulle køres i taxa til specialbørnehave i Odense. En tur på mindst tre kvarter hver vej.

Derfor gik de alle i samarbejde om at skabe en kvalificeret lokal løsning til William med en specialpædagog i 25 timer om ugen specielt til William samt supervision fra den lokale Sundhøjskolens Centerafdeling, der primært har elever med autisme.

Forældrene betegner løsningen som en Williamløsning. - Det skræddersyede tilbud, som William har fået, er et opgør med kassetænkningen, siger de. - Det er institutionernes svar på Invita-køkkenet. Vi er fri for at flytte William. Han bliver i sine vante omgivelser og blandt sine venner. Han får den hjælp, han skal have,
og hans specialpædagog har fokus på de områder, der skal bringe ham videre.

De to ansvarlige for løsningen, chefen for Svendborg Kommunes dagtilbud, Birgit Lindberg, og chefen for specialområdet Børn og Unge med særlige behov, Keld Hansen, siger:

Det vigtigste for os som fagfolk er, at vi har fået en løsning, som er optimal for William og hans forældre. Men løsningen viser os tillige, at børn og unge med diagnoser som ADHD og autisme har brug for konstruktivt samarbejde på tværs af specialområdet og almenområdet.

Vi har med held udfordret vores eget system og vist, at vi sammen kan skabe bedre og billigere skræddersyede løsninger, som kan give vores børn og unge med diagnosen ADHD og autisme mulighed for at deltage i almene dagtilbud på deres egne præmisser.

Derfor er William og hans historie særlig vigtig for os, og derfor har vi valgt at lade alle involverede fortælle om deres del af løsningen i et lille hæfte, "Historien om William". Vores mål med hæftet er at bidrage til debatten om dels inklusion af børn og unge med diagnoser, dels hvordan vi skaber de rigtige tilbud til den rigtige pris, siger Birgit Lindberg og Keld Hansen. Kilde: DK Nyt

Læs mere: Alternative sociale tilbud,-

Sagsbehandlere i gang med 1200 sager

2011-01-08T05:35:00.000+01:00

Det er gennemgangen af 1200 sager som er årsag til, at Bornholms Familiecenter i går meddelte, at der i resten af måneden kun er tid til at behandle de mest akutte sager.

En beslutning, der har vakt forundring - men nu bliver ændret, siger områdechef Peter Johannessen: Vi har ikke lukket for henvendelser, og vi ændrer ved den annonce, der kom i går. Men vi står dels med en gennemgang af centerets økonomi, og dels med en omstrukturering, og det betyder ekstra arbejde for sagsbehandlerne, siger han.

Fire konsulenter har gennemgået centerets økonomi, og fundet 1200 sager frem, som sagsbehandlerne nu skal gennemgå. De handler bl.a. om anbringelse af børn og unge på socialpædagogiske opholdssteder.

Det betyder at de ansatte er pressede, og at vi må prioritere arbejdet, men selvfølgelig tager vi imod alle henvendelser til centeret vedr. udsatte børn, unge og voksne, siger Peter Johannessen. Kilde: DR

Læs mere: Er dit opholdssted synligt på side 1 i Google?

Kriminaliteten ikke påvirket af ændret lavalder

2011-01-06T21:21:00.001+01:00

I sommer blev det vedtaget at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Det betyder, at kriminelle unge på 14 år nu kan stilles for en dommer og dømmes med straffeloven i hånden.

Den politiske begrundelse var hovedsageligt, at den nye lavalder skulle forhindre, at 14-årige blev brugt som eksempelvis hash-kurerer, fordi de ikke kunne straffes. Men lovændringen ser ikke ud til at gøre den store forskel.

Vi ser stort set ikke nogen 13-14-årige, som transporterer hash. En plade hash repræsenterer en stor værdi, og pusherne vil sikre, at de, der transporterer den, er modne, til at stole på og kan løbe fra politiet. Det er en 13-årig ikke gammel nok til.

Vi hører af og til rygter om større brødre, som får deres mindre brødre under den kriminelle lavalder til at gøre det beskidte arbejde for dem, men det er ikke udbredt, siger Torben Randrup, specialkonsulent og kriminolog i Københavns Politis Kriminalpræventive afdeling.

Ifølge Torben Randrup gør den sænkede kriminelle lavalder generelt ingen forskel i kriminaliteten blandt børn og unge. Og den erfaring bliver bakket op af statistikken.

Fra begyndelsen af juli til udgangen af oktober i år er 578 unge på 14 år i hele landet blevet sigtede for i alt 962 forhold. Det viser et udtræk af politiets statistik, som Dansk Politi har fået lavet. Tallene giver et øjebliksbillede af antallet af sigtede og sigtelser i den periode.

Bliver det omregnet til årsbasis, svarer antallet af sigtelser mod 14-årige nogenlunde til antallet i 2009. Det betyder, at kriminaliteten blandt 14-årige ind til videre ikke ser ud til at blive påvirket af, at de nu kan blive stillet for en dommer.

I øvrigt tyder de foreløbige tal på, at nedgangen i sigtelser de sidste tre år også gør sig gældende i år, siger forskningschef Britta Kyvsgaard fra Justitsministeriet, der dog tager forbehold for tallenes usikkerhed.

Ifølge forskningschefen vil det i det hele taget være vanskeligt at undersøge effekten af den kriminelle lavalder, fordi det blandt andet kræver sikker viden om, hvor meget kriminalitet de 14-årige begik inden lovændringen. Den registrerede kriminalitet er et usikkert parameter.

Heller ikke hos Østjyllands Politi mærker man nogen nævneværdig effekt af sænkningen.

Vi har ikke indtryk af, at sænkningen af den kriminelle lavalder har gjort nogen forskel overhovedet, siger kriminolog og leder af den Kriminalpræventive Sektion i Østjyllands Politi, Allan Aarslev, som også fortæller, at kredsen har haft enkelte tilfælde af ældre utilpassede unge, som brugte helt unge til at udføre kriminelle handlinger, men at det ikke er en generel tendens.

Før sænkningen af den kriminelle lavalder efterforskede politiet også sager med 14-årige, fordi kommunen skulle have oplysningerne. Nu kan efterforskningen føre til domfældelse, men arbejdsgangen er den samme. Ved alvorlige forbrydelser som røveri og grov vold har politiet dog bedre mulighed for at gribe kontant ind.

I politiet i Århus har vi talt om, at man måske kan overveje, om der er en positiv effekt i, at der er bedre mulighed for at gribe ind. Det er måske lidt nemmere at gribe konsekvent ind med straffeloven i hånden end med lov om social service, siger Allan Aarslev.

I sommer blev også lov om social service skærpet, så der inden syv dage, efter en ung er blevet pågrebet af politiet, skal foreligge en handleplan. Det gælder ved voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. Derudover skal en børnefaglig undersøgelse ligge klar efter senest fire måneder. Men kommunen har mulighed for at iværksætte tiltag, inden den er klar.

For retssystemet gør de 14-årige heller ikke den store forskel. Der står groft sagt blot et andet CPR-nummer på fødselsattesten. De indgår på lige fod med andre tiltalte under 18 år.

Justitsministeriet modtog i 2010 en række høringssvar til forslaget om at sænke den kriminelle lavalder. I næste alle høringssvar frarådede man, at alderen skulle sænkes. Kilde: Dansk Politi

Læs mere: Tilbudsportalen for udsatte og utilpassede unge,-

Staten bør overtage ansvaret for anbragte børn og unge

2011-01-01T17:59:00.001+01:00

I forbindelse med, at Barnets Reform netop er trådt i kraft ved nytår, har dele af pressen, herunder Jyllands-Posten, bragt artikler om børn og unge, som af en eller anden grund ikke kan bo hos forældrene og er anbragt uden for hjemmet. Det er fint, at der bliver taget hul på en debat om anbragte børn og unges vilkår.

I alle artikler er der en undertone af kassetænkning, hvor landets kommuner vælger billigere løsninger frem for optimale. Kommunal kassetænkning på dette område har været kendt i flere år.

De fleste husker den ulykkelige ”Brønderslevsag”, hvor en stor familie på det nærmeste blev eksporteret fra Lolland til Brønderslev, så hjemkommunen kunne slippe for de store omkostninger, en forestående tvangsfjernelse ville medføre. Lolland Kommune blev dog i en efterfølgende ankesag dømt til at betale udgifterne alligevel.

I de senere år har antallet af anbragte børn og unge på landsplan ligget omkring 12.500, hvilket påfører de anbringende kommuner en samlet årlig udgift i omegnen af 12 mia. kr. Og her er vi ved sagens kerne.

Generelt er det de fattigste kommuner, som anbringer flest børn og unge i forhold til indbyggertallet, og det er de mest velhavende kommuner, som anbringer færrest. Lolland med omkring 50.000 indbyggere er en af de kommuner, som har de største udgifter til anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet.

I 2007 blev tallet opgjort til at ligge mellem 300 og 400. I den modsatte ende ligger en kommune som Gentofte med 71.000 indbyggere med omkring 80 anbragte børn og unge. I samme opgørelsesår lå gennemsnitsindkomsten i henholdsvis Lolland og Gentofte kommuner på 229.000 kr. og 474.000 kr.

Det forekommer naturligt at stille spørgsmålet, om det ikke bør være en statsopgave at sikre, at børn og unge, der af en eller anden årsag ikke kan bo hos forældrene, får de nødvendige og optimale tilbud.
Det vil sikkert højne kvaliteten af behandlingen, og alt andet lige vil det kunne være en økonomisk fordel, fordi der kun vil være én instans at forhandle priser med og ikke som i dag 98 kommuner, som forhandler priser og vilkår med plejefamilier og de private socialpædagogiske opholdssteder.

Et andet spørgsmål er, om små kommuner, hvor anbringelser af børn og unge uden for hjemmet ikke er hverdagskost, har den faglige ekspertise, som er nødvendig for at tilgodese barnets tarv bedst muligt

Hvordan en betalingsreform kan skrues sammen, så kommunerne betaler procentvis lige meget, kan "regnedrengene" på Slotsholmen komme med et bud på, men som systemet fungerer i dag, er det urimeligt; ikke alene over for de fattige kommuner, men også over for de anbragte børn og unge.

En reform på betalingsområdet vil også fratage landets kommuner incitamentet til fremtidig kassetænkning, så på moderne dansk er der tale om en win-win-situation. Kilde: JP

Læs mere: Er dit socialpædagogiske opholdssted synlingt i Google?

Kurven for sociale udgifter knækket

2010-12-30T03:51:00.003+01:00

Opskriften er at hjemtage børn og unge fra socialpædagogiske opholdsteder til kommunens egne tilbud, et nyt IT system, der giver økonomisk overblik og socialrådgivere, der matcher kvalitet og tilbud, fordi de har overblik over økonomien for det enkelte barn.

Der bliver ikke anbragt færre børn og unge i Randers Kommune end tidligere: Vi bruger løsninger med mindre omkostninger, og med en kvalitet vi kan stå inde for, siger Søren Kjær, direktør for Børn og Skole i Randers Kommune.

En af løsningerne er, at Randers Kommune bruger egne døgninstitutioner i stedet for at sende børn og unge på socialpædagogiske opholdssteder i andre kommuner. Andre løsninger er at sende børn i familiepleje, og at flere unge bor i ungehybler med støtte:

Randers Kommunes tilbud til børn og unge har en meget høj kvalitet og et højt fagligt niveau. Det er vigtigt, at børn og unge får hjælp i deres nærmiljø, hvor de er tæt på familie og venner. Derfor beholder vi dem her i kommunen, og matcher tilbuddene til udsatte børn og unges behov, siger Sonja Møgelsvang, Børn og familiechef i Randers Kommune.

Andre forhold, der har indflydelse på nedbringelsen af udgifterne på Børn og familieområdet hedder Calibra: IT systemet Calibra er en talknuser, vi har taget i brug i år. Det har hjulpet os, så vi nu kan følge udgifterne til det enkelte barn måned for måned. Vi kan bruge det til at vurdere, om udgifter og kvaliteten i tilbuddet til det enkelte barn stemmer overens.

Det nye er også, at vi har decentraliseret økonomien, og lagt pengene ud i Randers Kommunes tre familiecentre. Socialrådgiverne i centrene har fået indblik og ansvar for økonomien og kan sikre, at kvalitet og pris hænger sammen i de tilbud, vi tilbyder børn og unge, siger Søren Kjær.

Socialrådgiverne i Randers Kommune arbejder i teams i tre familiecentre: Socialrådgiverne sparrer og reflekterer med hinanden, og det øger fagligheden. De har fået budgetterne lagt ud, og det giver større ansvarlighed og bevidsthed, når de matcher tilbud og kvalitet, siger Sonja Møgelsvang.

Ved Kommunesammenlægningen i 2007 blev den nuværende Randers Kommune dannet, ved at Randers Kommune blev lagt sammen med Purhus og Nørhald kommuner samt dele af Sønderhald, Mariager og Langå kommuner:

Det har ikke kunnet lade sig gøre at nedbringe udgifter, og samtidig bevarer kvaliteten før nu, for vi har ikke haft værktøjerne til det, og en fusionsproces tager lang tid. Vi var mange kommuner med forskellige kulturer på børne- og familieområdet. Processen hertil har været præget af usikkerhed og mangel på arbejdsro. Vi er ved at danne en ny kultur, og den er så småt ved at være grundfæstet. De tre familiecentre har været præget af et højt aktivitetsniveau, men jeg oplever, at vi nu har et godt arbejdsmiljø, hvilket blandt andet også kommer til udtryk ved et lavt sygefravær, siger Søren Kjær.

Calibra er et IT system, der anvendes af flere danske kommuner til at analysere og skabe overblik over indtægter og udgifter på det sociale område. Kilde: DK Nyt

Læs mere: Utilpassede unge skal i skole - ikke i fængsel,-

Forebyggelse er lig med sund fornuft

2010-12-11T21:52:00.005+01:00

Som samfund har vi et ansvar for dem, der har det sværest, og som har størst sandsynlighed for ikke at få et normalt liv, men derimod et liv præget af sociale problemer, kriminalitet og dårlige livsvilkår.

Vi skal være dette ansvar meget bevidst, især når det drejer sig om den gruppe i vores samfund, der er mest sårbare over for sociale problemer og ustabile livsvilkår - nemlig vores børn. De politiske argumenter for en bedre indsats på det sociale områder skal være funderet i en generel social anstændighed og medmenneskelighed, men det er også nødvendigt at man belyser de positive økonomiske vilkår og argumenter.

En netop offentliggjort undersøgelse fra Center for Alternative Samfunds Analyser (CASA) konkluderer, at en øget indsats på det forebyggende sociale område er en rigtig god investering for samfundet. Danmark kan få en årlig gevinst på op mod 14 mia. kr., hvis bare halvdelen af de mest udsatte børn og unge får et normalt liv efter deres barndom.

Dette skønnes at kunne opnåes ved at investere lige under 5 milliarder mere i det sociale område, der vedrører udsatte børn og deres familier. For hver 100 kr., der spares på udgifter til socialt udsatte, står kommunerne for 65 kr. Derfor er en bedre og mere effektiv forebyggelse af sociale problemer en god investering for både staten og lokalt i kommunerne.

Undersøgelsen fra CASA viser endvidere, at en øget forebyggelses-indsats på det sociale område er en af de bedste måder, hvorpå man kan nedbringe antallet af personer på overførselsindkomster, såsom kontanthjælp, førtidspension, revalidering, sygedagpenge, hele det specialiserede område og efterløn. Samlet set overførsler, der årligt koster statskassen mere end 140 mia. kr.

En bedre social forebyggelsesindsats kunne helt konkret være en øget mulighed for familiedøgnbehandling, psykologbehandling, intensiv familiestøtte, misbrugsbehandling eller bedre muligheder for tidlige anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder.

Ikke kun ud fra et økonomisk synspunkt, men også ud fra et menneskeligt synspunkt burde der gøres langt mere for en bedre forebyggende social indsats. Hvert år fødes der ca. 65.000 børn i Danmark, hvoraf de fleste af vil får et helt normalt liv. Dog er 10.000 af disse nyfødte børn i risikozonen for en sværere opvækst med større sandsynlighed for at ende i sociale problemer, kriminalitet mv.

Og ca. 4 pct. af disse nyfødte børn - hvilket svarer til 2.600 - vil ende i større problemer med permanent eller langvarig offentlig behandling til følge. Vi har et socialt og medmenneskeligt ansvar for, at langt færre børn kommer i risikozonen, og får så hård en opvækst, at det potentielt kan give dem store problemer senere i livet.

Og hvis vi gennem en bedre forebyggende social indsats kan sikre, at et fåtal af de disse socialt belastede børn og unge får et liv som alle os andre, så burde vi ikke tøve med at investere flere penge i en sådan indsats. Som undersøgelsen fra CASA konkluderer, så er der stor sandsynlighed for, at investeringen giver et stort positivt økonomisk afkast til samfundet. Kilde: DK Nyt

Læs mere: Konsulentbistand til visitation af børn og unge til opholdssteder,-

Alternative sociale tilbud

2010-12-11T17:18:00.000+01:00

Vi reducerer serviceniveauet generelt, men vil stadig bevare mange tilbud. Vi kan udvikle nye sociale tilbud, der er ligeså gode, ja faktisk bedre end de gamle. Og vi opretter alternativer, hvor det er nødvendigt, siger direktør Erik Kaastrup-Hansen fra magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse.

Som eksempel nævner han, at socialforvaltningen vil udvikle hybler - værelser til udsatte unge, som egentlig stod til at blive anbragt på et privat socialpædagogisk opholdssted til gennemsnitligt 900.000 kr. om året. Fremover vil afdelingen reducere pladserne på opholdssteder for børn og unge fra 133 til 93.

I stedet vil vi give støtte omkring en hybel og omkring den unges skole eller arbejdsplads. Det har andre kommuner haft succes med. Det der sker på socialpædagogiske opholdssteder er, at den unge efter måske fem år ofte kan have svært ved at komme tilbage og blive integreret i sit eget miljø.

Derfor kan det være en bedre løsning, at de bliver hjemme, men får øget støtte. Eller at de kommer i familiepleje, som kun koster 300.000 kr. om året. Sigtemålet er, at en tredjedel af de anbragte børn og unge anbringes i familiepleje.

På et andet område - socialpsykiatrien - nedlægges to kontaktsteder - Fristedet og Biffen over de næste to år. Her bliver brugerne, som er sindlidende i stedet henvist til kontaktsteder i Sct. Anna Gade og Kragelund. I stedet for kontaktsteder, hvor man kun møder folk med de samme lidelser, som en selv, arbejder vi med en model, der hedder Recovery, hvor det drejer sig om at skaffe folk tilknytning til arbejdsmarkedet, fortæller direktøren.

Socialrådmand Hans Halvorsen opfordrer direkte arbejdsmarkedet til at hjælpe med at tage folk ind, der ser lidt skæve ud. Og rådmanden opfordrer medarbejderne til at tænke nyt og billigere: Lad nu være med at hoppe i skyttegraven og skyde alt ned. Vi har brug for en dialog om at udvikle alternative sociale tilbud - både med politikerne, medarbejderne og de faglige organisationer. Kilde: Århus Stiftstidende

Læs mere: Visitation for planlagt- og akut anbringelse,-

Det sociale belastningsindeks for Århus

2010-12-06T17:49:00.002+01:00

Dette notat beskriver for Århus Kommune et socialt belastningsindeks vedrørende udgifter til 0-22-årige børn og unge med særlige behov, herunder udgifter til anbringelser uden for hjemmet og lokalt forankrede forebyggende foranstaltninger.

Belastningsindekset for Århus er beregnet for kommunen som helhed og for skoledistrikterne i kommunen. Indekset afspejler de gennemsnitlige forventede udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser på opholdssteder for børn og unge , givet en lang række demografiske, økonomiske og helbredsmæssige karakteristika for de 0-22-årige og deres forældre.

Det sociale belastningsindeks er beregnet på grundlag af en statistisk model, der er estimeret på data for Københavns Kommune. Den sociale belastning i Århus Kommune er lidt lavere end belastningen i Københavns Kommune. Der er store forskelle mellem skoledistrikterne i Århus: De gennemsnitlige forudsagte udgifter pr. 0-22-årig i det mindst belastede distrikt udgør kun 26% af gennemsnittet for kommunen som helhed, mens de i det mest belastede distrikt ligger 145% over gennemsnittet. Kilde: AKF

Læs mere: Er dit opholdssted synligt i Google?

Utilpassede unge i kort snor

2010-12-04T08:44:00.000+01:00

De tæsker ældre og jævnaldrende, stjæler mobiltelefoner, mobber groft og nogle begår sågar bankrøverier. De 10 til 17-årige i projektet Den Korte Snor er nogle af de mest udsatte unge i Københavns Kommune, men det seneste år har de begået væsentligt mindre kriminalitet, og flere af de utilpassede unge er begyndt i skole.

Resultaterne fremgår af en ny evaluering, som Rambøll har foretaget for Københavns Kommune af en række kriminalpræventive projekter over for utilpassede unge i hovedstadsområdet

Vi arbejder med nogle særligt utilpassede unge, hvor tingene ikke står stille. Der er virkeligt gang i den, og nogle gange kan man godt tænke, at det hele ramler. Derfor er det også ekstra positivt, at både indberetninger og sigtelser på de unge er blevet reduceret med to tredjedele, mens et stigende antal af de unge møder i skole hver dag, siger Steven Bendtsen, som leder Den Korte Snor.

Den samlede evaluering dækker otte kriminalpræventive aktiviteter i Københavns Kommune og behandles i Økonomiudvalget på tirsdag. Planen er, at den skal være med til at målrette paletten af i alt 85 aktiviteter med udsatte unge, der på nuværende tidspunkt arbejder på at gøre København til en sikrere by.

Overborgmester Frank Jensen (S) glæder sig over den generelt positive evaluering, men han vil gøre det endnu bedre. Frem mod næste års budgetaftale skal vi have kortlagt effekterne af alle aktiviteterne, så de enkelte aktiviteter får syn for, hvad de kan gøre bedre, og så vi politikere får syn for, hvilke aktiviteter vi skal prioritere. Det vil - sammen med den indsprøjtning på 37,7 mio. kr. i næste års budget - forbedre indsatsen yderligere, siger Frank Jensen.

Københavns Kommune bruger årligt over 200 mio. kr. på det kriminalpræventive område. De mange forskellige aktiviteter ligger under forskellige forvaltninger, og for at målrette indsatsen har kommunen opstillet fire konkrete mål for de utilpassede unge.

Færre kriminalitetstruede unge i de udsatte boligområder skal sigtes for personfarlig kriminalitet. Bande-exit programmerne skal holde de unge ude af personfarlig kriminalitet. Trygheden skal forbedres målbart i udvalgte områder af byen. Og så må ingen institutioner eller serviceydelser lukke i forbindelse med uro eller krise i et område.

Netop klare målsætninger og grundige evalueringer er grundlaget for at forbedre indsatsen over for utilpassede unge. Derfor har vi sat os for, at alle de aktiviteter, som har et kriminalpræventivt sigte, skal måles og vejes mod vores fire målsætninger, siger Frank Jensen.

Rambølls evaluering af de otte aktiviteter viser, at de primært får flere til at deltage i fritidsliv og skolegang, mens kun få aktiviteter reducerer kriminalitet og forbedrer de unges familieforhold. Samtidig har flere socialrådgivere på udsatte skoler næsten halveret det bekymrende fravær - fra 3 procent til 1,7. Derfor bliver ordningen pr. 1. februar 2011 bredt ud til alle Københavns folkeskoler.

Københavns Politi har også gode erfaringer med kommunens arbejde med de udsatte unge. Lederen af politiets kriminalpræventive indsats, Lars Nicolai Jensen, er især glad for, at projekterne er langsigtede, men han mener ikke, at man er i mål endnu. Blandt andet henviser han til, at der ifølge regeringens ghettoplan ligger 10 ghettoområder i Københavns Kommune, hvor en del unge fortsat laver ballade.

Det er klart, at vi stadig har store udfordringer på det her område. Men tingene bevæger sig i den rigtige retning, og det er især positivt, at det øgede samarbejde mellem kommune, politi og sociale tilbud kommer de unge til gode, siger Lars Nicolai Jensen.

Steven Bendtsen fra Den Korte Snor indrømmer da også, at selv om en kontant indsats kan hjælpe mange udsatte og utilpassede unge, så er der en gruppe, som fortsat skaber store problemer. Trods de gode resultater, kan vi stadig blive bedre. Og man må nok være realistisk og sige, at der er nogle af de unge, vi har svært ved at nå med sociale indsatser - men det har vi så et retssystem til at tage sig af, siger Steven Bendtsen. Kilde: Berlingske Tidende

Læs mere: Tilbudsportalen for socialpædagogik,-

Ingen fodlænker til anbragte unge

2010-11-23T00:11:00.002+01:00

Selv om ordningen og loven, der giver kommunerne mulighed for at bruge elektriske fodlænker til anbragte unge, trådte i kraft 1. juli, så eksisterer ordningen reelt slet ikke. Det er vores ansvar, og vi arbejder på højtryk med det, siger socialminister Benedikte Kiær (K).

I forvejen findes der allerede et fodlænkesystem, som bruges til folk i fængselssystemet, som har fået lov at afsone i hjemmet med fodlænke, men det system kan ikke bruges til de anbragte unge, og det er ifølge socialministeren en af årsagerne til, at fodlænkerne til de kriminelle anbragte unge ikke er oppe og køre endnu. Man kan ikke lige sætte børn og unge ind i det eksisterende system, man skal have et helt andet system, siger Benedikte Kiær.

I Assens på Vestfyn sidder en ung mand på 17 år, som håber, at fodlænkesystemet til unge snart kommer til at fungere. Den unge mand har en lang kriminel løbebane og er anbragt på Projekt Brahesholm, en døgninstitution for kriminelle unge op til 17 år.

En fodlænke er hans sidste chance for at undgå rigtig fængsel, oplyser Jesper Jensen, der er daglig leder på Projekt Brahesholm. Han står til fængselsstraf, hvis han ikke overholder de aftaler, han har med os.
Vi er et socialpædagogisk dagtilbud, og vi kan derfor bruge fodlænker til at overvåge i weekenderne, hvor det typisk går galt for de kriminalitetstruede unge, siger Jesper Jensen. Kilde: Politiken

Læs mere: Bosteder med få unge,-

Hotspot for utilpassede unge

2010-11-22T23:44:00.001+01:00

Beboerne på Indre og Ydre Nørrebro er i højere grad udsat for kriminalitet end i andre dele af København. Der er mange børn og unge med sociale problemer, der har dårlige vilkår for deres opvækst, og mange voksne er på overførselsindkomst.

To nye hotspot skal i de kommende fire år koordinere indsatsen for utilpassede unge og sikre at aktørerne i området arbejder sammen. De to hotspot placeres i Blågårdsgade-kvarteret og på Ydre Nørrebro ved Tagensvej. Der er afsat 28 mio. til de to hotspot i perioden 2011-2014. Københavns Kommune betaler 17,5 mio., mens Integrationsministeriet har bevilget 10,5 mio.

LG Insights rapport viser os, at der er mange dygtige medarbejdere og gode indsatser i begge områder. Men den fortæller også, at vi har nogle utilpassede unge mennesker i alvorlig kriminalitet, der kræver en massiv koordineringsindsats. Derfor er hotspot den helt rigtige løsning, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Klaus Bondam (R).

Socialborgmester Mikkel Warming (SF) siger om hotspot på Nørrebro: Nørrebro har i dag en masse dygtige og engagerede medarbejdere på gaden, i klubber, væresteder og andre kriminalpræventive indsatser. Vi har f.eks. i Valby set, at hotspot som en dirigent kan få aktører i et område til at spille bedre sammen, og det håber jeg også for Nørrebro, som i dag har alle de rigtige spillere, men sagtens kan bruge lidt koordinering, siger altså socialborgmesteren.

I det kriminalpræventive arbejde er børne- og ungdomsområdet centralt. Derfor glæder det også børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S), at Nørrebro nu får to hotspot. Vi skal gøre vores tilbud til utilpassede unge så attraktive som overhovedet muligt. Vi har en række gode tilbud, som de unge kan benytte sig af, så de ikke hænger på gadehjørnerne, men i stedet kan lave en masse sjove aktiviteter sammen med kommunens dygtige personale, siger Anne Vang.

Politiet bakker op om hotspot som redskab på Nørrebro. Leder af den kriminalpræventive afdeling i Københavns Politi, Lars Nicolai Jensen, lægger vægt på den tætte dialog: Et tæt samarbejde mellem hotspotchefen og Københavns Politi vil være afgørende for, at projektet får succes med indsatsen for kriminalitetstruede unge, siger han.

Københavns Kommune er netop nu ved at ansætte chefer til de to nye hotspot-områder. Hotspotcheferne får en central rolle i arbejdet, da de skal koordinere indsatsen og refererer direkte til tre borgmestre. Hotspotprogrammerne er i høring blandt de lokale frem til 14. januar.

Vi har haft en meget vellykket indsats med hotspot i Valby de sidste to år. Nu er vi klar til at tage skridtet videre og tage fat om nældens rod på Nørrebro. Det program vi skal lave her, skal ikke være magen til det i Valby. Der er andre aktører og andre udfordringer. Derfor er det vigtigt, vi får de lo-kale på banen, så vi får sat den rigtige indsats sammen, afslutter Klaus Bondam. Kilde: DK Nyt

Læs mere: Socialkonsulent Jess Bødiker,-

Uddannelse for unge med Aspergers syndrom

2010-11-22T06:18:00.001+01:00

Den nye ungdomsuddannelse med fokus på it, AspIT, har succes med at uddanne elever med Aspergers syndrom, som er en mild form for autisme. Det viser en ny undersøgelse fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, som bliver offentliggjort den 18. november.

Undersøgelsen tegner billedet af en ungdomsuddannelse, der understøtter den enkelte elevs særlige it-kompetencer og -interesser og samtidig tager hånd om vedkommendes individuelle, særlige behov.

Ifølge undersøgelsen er de unge med Aspergers syndrom selv glade for at få en uddannelse og efterfølgende et arbejde. I et bredere samfundsperspektiv åbner uddannelsen, AspIT, da også netop for, at de unge med autisme kommer i arbejde og bliver i stand til at forsørge sig selv i stedet for at ende på førtidspension, som ville være alternativet for nogle.

Virksomhederne, der ansætter eleverne, er også begejstrede, både for dimittendernes it-faglige kompetencer og deres evne til at indgå på arbejdspladsen.

Uddannelsen, der bliver udbudt inden for rammerne af loven om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov, er et eksempel på, hvordan erhvervsrettede uddannelser kan opbygges i relation til den enkelte elevs særlige uddannelsesforudsætninger.

På den måde bidrager uddannelsen til regeringens overordnede målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Kilde: UVM

Læs mere: Utilpassede unge skal i skole - ikke i fængsel,-

Misbrugsbehandling for unge

2010-11-19T15:42:00.001+01:00

Kommunernes overtagelse af behandlingen af unge misbrugere har ikke fået flere unge i behandling, viser en rapport fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

Den reaktive behandlingspolitik, som mange kommuner fører på området for behandling af unge misbrugere mellem 12-17 år, betyder, at det primært kun er unge, som selv eller via deres netværk opsøger behandling, som får hjælp til at komme ud af deres misbrug.

Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet har med rapporten, Behandling og andre sociale indsatser, der tilbydes unge, der misbruger rusmidler, kortlagt den ambulante behandling af unge med et problematisk misbrug.

Rapporten bygger på oplysninger fra ledere og medarbejdere i 31 ambulante behandlingstilbud, 8 folkeskoler, to tekniske skoler samt medarbejdere i en række ungdoms- og/eller sociale kommunale tilbud, og den er en opfølgning på en rapport fra 20073, som kortlagde de daværende amters ambulante tilbud.

På trods af det forhold, at kommunerne er hovedansvarlige for misbrugsbehandlingen i dag, så kommer de kun i kontakt med 5-10 procent af den potentielle målgruppe. Kommunerne når ikke flere unge med et problematisk misbrug af stoffer end amterne, men måske tværtimod færre, siger Leif Vind, der sammen med lektor Mads Uffe Pedersen har stået for undersøgelsen.

Kommunerne når altså en lille del af den potentielle målgruppe og kun den gruppe, som selv formår at søge behandling. Danske erfaringer har ellers vist, at det er forholdsvist let at opnå yderligere kontakt til den gruppe af unge, som ikke får hjælp til at komme ud af deres misbrug:

Der er behov for opsporingsaktiviteter som for eksempel at udstationere misbrugsmedarbejdere på tekniske skoler og produktionsskoler. Erfaringer viser, at det er forholdsvis let at skabe kontakt til unge med misbrugsproblemer, som ikke tidligere har været i kontakt med behandlere, siger Leif Vind.

Sammenlignet med rapporten om de amtslige tilbud i 2007 er der i den nye kortlægning af de kommunale tilbud en række fællestræk:

De kommunale tilbud er overordnet set bygget godt op, navnlig når det gælder de individuelle ydelser, personalet er veluddannet sammenlignet med eksempelvis USA men dårligt uddannede i de metoder, de anvender. Og som i rapporten om de amtslige tilbud fra 2007 er der i de kommunale tilbud et underskud af psykiatrisk faglighed og dermed problemer med udredning af de unges eventuelle psykiske problemer.

Rapporten fra Center for Rusmiddelforskning har også set på folkeskolens indsats og konstaterer, at der generelt er to problemer: Skolens og kommunens indsats kommer ofte så sent, at de unge misbrugere er langt inde i misbruget, og det skyldes blandt andet, at der er en tendens til at handle på vished frem for mistanke.

Et andet problem er, at man i skolesystemet har en tendens til at betragte misbrug som risikoadfærd på linje med usikker sex og derfor har mest har fokus på forebyggelse.

Kendsgerningen er bare, at det meget ofte er socialt belastede unge eller unge med psykiske problemer, der udvikler et misbrug, og misbruget kommer som kulmination på en række andre problemer. Derfor bør man overveje at målrette indsatsen mod disse særligt udsatte unge, siger Leif Vind. Kilde: DSF

Læs mere: Konsulentguiden om Århus Konsulenterne,-

Antallet af anbringelser i frit fald

2010-11-18T13:02:00.004+01:00

I første halvdel af året blev 1.188 børn fjernet fra deres forældre, fordi forældrene ikke var i stand til at tage sig af dem. Normalt bliver langt flere børn fjernet fra forældrene. Men det koster mange penge at anbringe børn og unge på socialpædagogiske opholdssteder og hos plejefamilier. Og kommunerne skal spare.

Derfor risikerer flere børn og unge at vokse op i familier, hvor forældrene drikker, misbruger stoffer eller er psykisk syge.

Professor Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet er bekymret over udviklingen. Jeg tror ikke på, at børnene har fået det bedre i deres familier. Det er mere sandsynligt, at kommunerne føler sig fristet til at spare. Kommunerne tager mere hensyn til budgettet end til barnet, siger Kirsten Ketscher. Det giver ikke kun grund til bekymring. Det er også i strid med loven, siger hun.

Tal fra socialpædagogernes forbund viser, at kommunerne især lader små børn under tre år blive hos forældrene. Vi ved ellers, at en tidlig indsats er meget vigtig for børnene. Men kommunerne holder sig altså til snakken, siger forbundets næstformand Benny Andersen.

Jane Findahl fra SF er formand for børneudvalget i Kommunernes Landsforening. Hun siger, at kommunerne bruger flere penge på at forebygge problemer i familierne. Derfor er det ikke nødvendigt at fjerne så mange børn. Vi har aldrig før brugt så mange penge på børn og unge med særlige behov, siger hun. Kilde: Lige Til Nu

Læs mere: Århus Konsulenterne på Facebook - Klik og bliv medlem,-

Akutte anbringelser

2010-11-09T18:45:00.003+01:00

Sorø Kommunes` Børne- og Undervisningsudvalg var ellers ved at have styr på økonomien, men en række akut anbringelser af unge hen over sommeren har væltet budgettet. Her og nu mangler der 3,4 mio. kr.

Det kommer blandt andet til at betyde, at forvaltningen skal vende fem-ørerne endnu mere omhyggeligt, og at der kun vil blive givet absolut nødvendig hjælp fremover, siger formand for udvalget, Anne Madsen(S).

Vi i kommer til at køre op til grænsen. Det bliver så vores fælles opgave i kommunen, at holde meget skarpt øje med, at vi ikke når den nedre grænse. Der er et etisk lavpunkt, som vi ikke skal ned på, men der vil givet komme flere klager, når vi sænker serviceniveauet over for udsatte børn og unge, siger Anne Madsen. Kilde: SN

Læs mere: Støtte til udsatte unge i egen bolig,-

Succesfuld boligsocial indsats

2010-11-08T08:03:00.003+01:00

Varbergparken i Haderslev har gennemgået en stor forvandling de senere år, og nu er fremgangen for boligområdet også officielt anerkendt. På Center for Boligsocial Udviklings seneste liste over særligt udsatte boligområder - den, der også er kendt som ghetto-listen - optræder Varbergparken ikke længere.

Der er så mange områder i Danmark, der har fået en etiket som ghetto - vi har formået at fjerne den igen. Det er en kæmpestor nyhed ikke bare for os, men for Haderslev, siger Mohammed Téta, projektkoordinator for Haderslev Andels Boligforenings (HAB) særlige boligsociale indsats i Varbergparken.

Haderslevs borgmester Jens Christian Gjesing (S) ser det som et eksempel på, at en boligsocial indsats kan gøre en forskel, når man gør det i fællesskab.

Boligforeningen besluttede i 2001 at sætte massivt ind mod den udvikling, Varbergparken var på vej mod. Et stigende antal kriminelle børn og unge gav utryghed og Varbergparken et dårligt ry, og lejlighederne blev sværere at udleje.

HAB iværksatte en helhedsplan, 'Vision Varbergparken'. Man satte ind mod adfærdsvanskelige og kriminelle unge ved at indføre en lavere tolerance - en enkelt familie blev eksempelvis smidt ud, fordi den stod bag en masse ballade. Man ansatte den tidligere nærbetjent som 'jobcop' for at skaffe jobs til de utilpassede unge i området - et arbejde, som hidtil har skaffet flere end 70 jobs til unge fra området.

Et andet initiativ, Spice, skulle aktivere områdets kvinder i et cateringprojekt. I dag leverer Spice maden til frokostordninger og selskaber mange steder i byen og landsdelen.

Og man satte ind med en omfattende renoveringsplan, der skulle gøre dårlige lejligheder attraktive.

Mest radikalt har det været, at man i samarbejde med Haderslev Kommune omdannede en blok af lejligheder til et plejehjem, sundheds- og genoptræningscenter, som i dag har betydet 300 arbejdspladser midt i området.

Formanden for Haderslev Andels Boligforening, Ole Aaris, er stolt og glad over det arbejde, der er udført:

Jeg var sikker på, at vi kunne gøre en forskel, og det har vi også gjort. Måske kan andre også få øjnene op for, at Varbergparken er et godt og dejligt område af byen. Det er i hvert fald et bevis på, at det går den rigtige vej, siger Ole Aaris.

Samme spor følger HAB's direktør Christian Skovfoged, som også understreger, at arbejdet langt fra er slut endnu, herunder indsatsen over for de kriminelle unge.

Næste renovering i området er allerede på vej. Lejligheder skal forbedres og gøres mere lyse og luftige. Der vil komme stier, torve og legepladser, en ny udkørsel vil åbne området mere op for resten af byen - og en ny dagligvarebutik vil skabe mere liv i området. Der er meget arbejde endnu, men vi kan godt glæde os over det, vi har nået allerede, siger Christian Skovfoged.

Man hører for tiden så meget om de stigende ghetto-problemer i Danmark. Og politikere drager til f.eks. Holland for at se, hvordan man kan løse problemerne. Jeg synes da, de skulle besøge Haderslev i stedet, tilføjer Christian Skovfoged. Kilde: DK Nyt

Læs mere: Markedsføring af socialpædagogiske opholdssteder,-

Nyt projekt vedr. kriminelle unge

2010-11-02T15:34:00.001+01:00

Servicestyrelsen har påbegyndt et projekt med udvikling af et dokumentationssystem, som kan dokumentere resultaterne af forløb for utilpassede unge, der som led i en strafferetlig sanktion anbringes på et socialpædagogisk opholdssted eller en åben døgninstitution.

Som led i projektet skal der udvikles eller tilpasses samt afprøves dokumentationsredskaber, der dels kan inddele de utilpassede unge i grupper efter risiko og problemtyngde, dels kan måle resultater og effekt af indsatsen på anbringelsessteder.

Servicestyrelsen ønsker som led i projektet at indgå aftale om konsulentstøtte til udvikling eller tilpasning af redskaber, til afprøvning af redskaber, justering af redskaber og efterfølgende opsamling af erfaringer, samt endelig til opstilling af scenarier for det videre forløb med implementering af et dokumentationssystem på de åbne døgninstitutioner for kriminelle unge.

Formålet med konsulentstøtten er aktivt at bistå Servicestyrelsen i gennemførelse af dokumentationsprojektet, herunder særligt den konkrete udfærdigelse af redskaber til afprøvning, implementering af redskaber i kommuner og på anbringelsessteder, monitorering, tilpasninger af redskaber mv., erfaringsopsamling, dokumentation af redskaber og proces, opstilling af scenarier samt udvikling af en letanvendelig model til rapportering i forbindelse med Tilbudsportalen.

Opgaven igangsættes 1. januar 2011 og afsluttes 30. juni 2013 - og udbydes i henhold til reglerne om EU-udbud, og beløbsrammen for udbuddet er på 1.280.000 kr. eksklusiv moms.

Tilbudsfrist er: Fredag den 10. december 2010 kl. 12.00.

Tilbud med bilag skal afgives elektronisk samt i 3 trykte eksemplarer - og må maksimalt omfatte 25 sider eksklusiv bilag.

Tilbud skal tydeligt mærkes: Tilbud vedr. konsulentstøtte ved afprøvning af dokumentationsredskaber til måling af resultater og effekt af indsatsen for kriminelle unge - Tjek i øvrigt link til Servicestyrelsen for yderligere oplysninger om projektet.

Læs mere: Støtte til udsatte unge i egen bolig,-

Hurtig handling over for kriminelle unge

2010-10-28T10:51:00.004+02:00

De 29 ghettoer kan godt begynde at kigge sig om efter flere kameraer. Regeringens ghettoplan lægger op til overvågning af beboerne i ghettoerne, der kan se big brother flytte ind.

Der skal etableres mere tv-overvågning i ghettoområderne, blandt andet ved indfaldsveje, så kriminelle unge bliver opdaget, hvis de laver ballade, sagde justitsminister Lars Barfoed (K) på dagens pressemøde for regeringens ghettoplan.

Med mere tv-overvågning vil regeringen sikre, at politiet hurtigere kan fange kriminelle og justitsministeren håber, at ikke mindst hurtig handling over for kriminelle unge i ghettoerne kan få dem til at respektere det danske retssamfund.

Det er uacceptabelt, at der er områder, hvor folk ikke føler sig trygge, fordi grupper af utilpassede unge begår kriminalitet. Vi vil have en hurtigere indgriben, hvor der maksimalt går syv dage før politiet har afsluttet sagen. Herefter skal myndighederne så lægge en plan for, hvad der skal ske med den utilpassede unge, sagde justitsministeren.

I flere af ghettoområderne har man ifølge justitsministeren parallelsamfund, hvor beboerne har oprettet egne retssystemer. Vi ser, at der er parallelle retssamfund i ghettoerne, hvor folk ikke går til politiet. Det er fuldstændigt uacceptabelt, at man går til egne retsinstanser og ikke til politiet, sagde Lars Barfoed.

Regeringen vil også bekæmpe kriminaliteten ved at nægte løsladte kriminelle unge at bosætte sig i ghettoområderne. Kilde: Avisen DK

Læs mere: Tilbudsportalen for socialfaglig indsats,-

Uddannelse for unge med særlige behov

2010-10-28T10:08:00.001+02:00

Det gamle skibsværftsområde i Ærøskøbing Havn bliver nu omdannet til et uddannelsestilbud for unge med særlige behov og et arbejdende kulturbevarings- og formidlingscenter.

Værftsområdet har udtjent sit oprindelige formål, men de mange bevaringsværdige bygninger får nu nyt liv gennem projektet "Øhavets Restaureringscenter.

Øhavets Restaureringscenter er et væsentligt projekt for Ærø Kommune. Samtidig er det et modelprojekt for resten af Danmark, fordi det konkret viser, hvordan der kan skabes udvikling i et lille øsamfund, når mange gode kræfter trækker på samme hammel, siger Ærø Kommunes borgmester, Karsten Landro(K).

Uddannelserne på Øhavets restaureringscenter skræddersyes, så sent udviklede og bogligt svage unge kan få en 3-årig ungdomsuddannelse. De unge kommer fra Helvegsminde, som er et nystartet STU-tilbud og botilbud for unge med særlige behov.

Bag planerne om at omdanne værftsområdet til uddannelser, kultur- og fomidlingscenter og turistattraktion, står Ærø Kommune, Udviklingsfonden, Syddansk Vækstforum Realdania. Centeret kommer til at koste 21,5 millioner kroner og Realdania bidrager med 14,1 millioner kroner.

Koblingen mellem værftsfunktionen og det faglige uddannelsestilbud til de utilpassede unge, der ikke kan rummes i det normale uddannelsessystem, er et fint udtryk for en social bæredygtig tankegang, som kan styrke aktiviteten i et af Danmarks yderområder, siger Marianne Kofoed, der er projektleder i Realdania. Kilde: TV Fyn

Læs mere: Tilbud på markedsføring af socialfaglige tilbud,-

Ny bog om unge med spiseforstyrrelser

2010-10-25T16:02:00.005+02:00

Jeg ville jo egentlig bare gerne være ligesom alle andre, siger den 20-årige Kristina. Hun er en af de ni unge, der er blevet interviewet i forbindelse med Per Straarup Søndergaards nye bog, kampen mod kroppen- spiseforstyrrelser blandt unge, hvor de fortæller om deres liv som unge med en spiseforstyrrelse.

Spiseforstyrrelser har den overdrevne fokus på krop og kost til fælles, men de enkelte lidelser fremtræder meget forskelligt. Anoreksi og, i mindre grad, ortoreksi medfører vægttab, mens overspisningog megareksi fører til det modsatte. Bulimikere holder ofte en normalvægt, hvilket gør lidelsen svær at opdage for omgivelserne.

Jeg ville jo egentligt bare gerne være ligesom alle andre, siger Kristina, og hun er ikke den eneste af bogens unge med spiseforstyrrelser, der har haft det ønske. Bag de alvorlige sygehistorier gemmer der sig ofte nogle basale følelser og drømme. De handler om angsten for ensomhed og om længslen efter accept og fællesskab.

De unges personlige beretninger bliver i bogen suppleret af bokse med faktuelle oplysninger og sat i perspektiv af interview med fagfolk. Temaerne er fx behandling, pårørende, ungdomskultur og spiseforstyrrelser i idrættens verden.

Kampen mod kroppen giver et nuanceret indblik i den svære situation unge med spiseforstyrrelser befinder sig i. Samtidig tegner den et billede af en tid, hvor slankhed er gud, og hvor unges liv er præget af mange valg og svære beslutninger.

Valg og beslutninger, der ikke kun handler om job og uddannelse, men også om identitet, selvværd, selvtillid… og forholdet til sin krop. Den kan formes og forandres og ligesom så meget andet i den moderne verden gøres til genstand for et projekt. Bogen udkommer den 27. oktober 2010. Kilde: Pressemeddelse fra Turbineforlaget

Læs mere: Bosteder med få unge,-

Unge og vold i familien

2010-10-20T09:41:00.001+02:00

Selvom forældres revselsesret blev ophævet for over ti år siden, bliver en del unge stadig udsat for mildere eller grovere former for fysisk vold og afstraffelse, når der er konflikter i familien.

I alt 4,8 % af 15-16-årige drenge og 9,4 % af pigerne angiver i en spørgeskemaundersøgelse, at de har oplevet enten mild og/eller grovere fysisk vold fra mor og/eller far i løbet af det seneste år.

Mild vold omfatter at være blevet skubbet, rystet, hevet i håret eller slået med flad hånd. Grovere vold er knytnæveslag, spark og trusler med våben eller andet voldsomt. Tre ud af fire har kun oplevet mildere former for fysisk vold. Den relativt høje andel af piger, der rapporterer vold, kan tyde på, at piger har en anden grænse for fortolkning af handlinger som 'vold' end drenge.

Knap 4.000 elever i 9. klasse deltog i spørgeskemaundersøgelsen om unges hverdag og trivsel i 2008. De blev blandt andet spurgt, om de havde været udsat for forskellige former for fysisk vold inden for de seneste 12 måneder. Der blev både spurgt om forældres reaktioner, når der var konflikter i hjemmet, og om mulig udsættelse for vold uden for hjemmet og om, hvem der udøvede volden.

Der har været meget fokus på risikoen for voldsudsættelse bl.a. blandt socialt utilpassede unge af anden etnisk herkomst end dansk. I denne undersøgelse blandt et landsrepræsentativt udsnit af 15-16-årige var der ikke en større forekomst af voldsudsættelse, dvs. korporlig afstraffelse, i familier af ikke-vestlig herkomst.

Undersøgelsen viser, at sparsom fortrolighed mellem forældre og børn, alkoholproblemer hos de voksne og hyppige skænderier mellem forældre øger risikoen for fysisk vold mod de unge. Der er klare sammenhænge mellem unges trivsel og deres opvækstvilkår. Konflikter i hjemmet, der søges løst med vold, øger risikoen for at de unge mistrives og har psykiske problemer.

Forebyggelse kræver blandt andet, at forældre har kendskab til følgerne af 'revselse' og at de har levevilkår, der fremmer en harmonisk opvækst for børn og unge. Forebyggelse omfatter også, at de unge i skolen og i hjemmet undervises i at være årvågne over for konflikt-situationer, vise respekt for andre og selv lærer at udsende klare signaler. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere: Opholdssteder med intern skole,-

MST: Ny forskning sår tvivl om effekten

2010-10-16T03:12:00.002+02:00

En SFI-Campbell artikel konkluderer, at MST, Multisystemisk Terapi, ikke virker bedre eller dårligere end andre kendte sociale indsatser og behandlingsmetoder. Men det er en omdiskuteret konklusion.

En SFI-Campbell artikel baseret på en systematisk Campbell forskningsoversigt konkluderer, at MST ikke virker bedre eller dårligere end andre indsatser og behandlingsmetoder til samme målgruppe.
Der er ikke desto mindre fortsat uenighed om effekten af MST.

MST er en evidensbaseret metode, som blev udviklet i slutningen af 1970´erne. MST er blevet brugt i Danmark siden 2003. Et MST-forløb varer typisk mellem 3 og 5 måneder og retter sig mod de netværk, de ofte socialt utilpassede unge indgår i.

MST kræver en aktiv indsats af forældre og andre betydende personer i netværket omkring de utilpassede unge. Et MST-forløb foregår i tæt samarbejde med den nærmeste familie, i den unges eget hjem og nære omgivelser. Det primære mål er, at forældre udvikler og fastholder nye måder at være sammen med deres børn og unge på.

Derved skulle MST fx kunne forebygge, at socialt udsatte børn og unge skal anbringes på socialpædagogiske opholdssteder og lignende institutioner, og metoden beskrives derfor ofte som værende kendetegnet ved, at være både billigere og mindre indgribende i de unges liv end en anbringelse udenfor hjemmet.

MST er udviklet af dr. Scott Henggeler ved Family Services Research Center, Medical University i Charleston, South Carolina, og metoden har vundet betydelig gehør i og uden for USA og ikke mindst i Norden.

Dette skyldes ifølge SFI-Campbells formidlende artikel sandsynligvis, at MST gentagne gange er blevet evalueret af gruppen omkring Henggeler-evalueringer, som har vist positive effekter for udsatte unge og deres familier. Kilde: Servicestyrelsens Vidensportal

Læs mere: Århus Konsulenterne på Facebook - Klik og bliv medlem,-

Indsats for unge i udsatte boligområder

2010-10-11T16:56:00.001+02:00

Et nyt erhvervsråd i Bispehaven skal være med til at forhindre uro og kriminalitet blandt unge i lokalområdet. Bliver initiativet en succes, skal ideen udbredes til andre udsatte bydele i Århus.

Det fortæller Jens Winther, som er ansat i et nyt kommunalt såkaldt hotspotcenter, som laver forebyggende arbejde i udsatte boligområder.

Jens Winther, der er cand. mag. i samfundsfag og psykologi og tidligere byrådsmedlem for Venstre, har beskæftiget sig med forebyggende arbejde i vestbyen i en lang årrække.

Han forventer sig meget af det nye initiativ, som vil inddrage forretningslivet i Bispehaven i arbejdet med at spore de unge ind på en vej med uddannelse og job - og lede dem væk fra en kriminel løbebane.

Vi har allerede samlet 11-12 virksomheder i Bispehaven. Perspektivet er, at alle ghettoer skal have et erhvervsråd, som skal medvirke til at skabe ro og tryghed i lokalområdet. Det arbejder vi på i hotspotcentret.

Det drejer sig om at få fat i de utilpassede og adfærdsvanskelige unge, inden det kører helt skævt for dem. I den forbindelse er det afgørende, at man også har et reelt, seriøst tilbud til dem - at man kan tilbyde dem et mere attraktivt alternativ end at køre rundt på en knallert og smadre omgivelserne.

Det er her, at det lokale erhvervsliv kommer ind i billedet med tilbud om bl.a. job og uddannelse. Ideen med erhvervsrådet er, at det samles hver femte eller sjette uge og mødes med repræsentanter for politiet og kommunen for at drøfte ikke bare, hvilke aktuelle problemer der er, og hvordan de kan løses - men også tage konflikter i opløbet.

Det skal være sådan, at de utilpassede og kriminelle unge kan se, at vi arbejder sammen med de lokale forretninger. Vi skal kunne præsentere en vej ud for de unge, der hærger på knallerter.

Lige nu synes de, at det hele er lige meget. De har opgivet troen på, at de kan blive til noget. De siger: ”Der er ikke nogen, der kan lide mig. Der er ingen, som vil læse min ansøgning, og i øvrigt er alle danskere racister”.

Vores svar skal være: ”Det passer ikke. Vi kan bare ikke acceptere, at du kører rundt og smadrer biler. Vi har allerede ansat din lillebror, og den dag, da du lærer at opføre dig ordentligt, kan vi også ansætte dig”.

Han nævner tre ting, som erhvervsrådet skal gøre: Foruden at lave events for at tiltrække de kriminalitetstruede unge skal rådet mødes og udveksle informationer med politi og de sociale myndigheder.

Derudover drejer det sig om, at forretningerne giver hinanden håndslag på - i det omfang det er muligt - at man vil ansætte lokal arbejdskraft. Så kan de utilpassede og udadreagerende unge se, at det er deres egne venner, der arbejder i forretningerne, og at de selv kan komme i betragtning til et job, hvis de opfører sig ordentligt, siger Jens Winther.

Han vurderer, at det kun er 10-15 unge af de 800 unge under 18 år i Bispehaven, som laver uro og kriminalitet. Problemet er, at der står 30 andre og kigger på og synes, at ballademagernes liv ser lidt spændende ud.

Vi skal have stoppet fødekæden og fjernet det glansbillede, som de kriminelle unge tegner af sig selv, siger Jens Winther. Selvfølgelig handler det om i tide at få fat i de 30, der kigger på, men det handler i virkeligheden om at nå alle 800 unge i Bispehaven.

De utilpassede unge ved godt, at de er på galt spor, siger Jens Winther. Spørger du de unge på knallerterne, ved de godt, hvad der skal til. De drømmer om at få en uddannelse og et arbejde, men de er endt et sted, hvor de ikke synes, at de kan se en vej ud.

Vi skal sige til dem: ”Der er en helt anden vej, du bør tage min ven - og hvis du anstrenger dig, kan du både få en læreplads og et job og selv begynde at betale dine regninger”. Kilde: Århus Portalen

Læs mere: Søgemaskineoptimering for private opholdssteder,-

Temadag om selvmordstruede unge

2010-10-06T01:00:00.001+02:00

Region Nordjyllands Center for Selvmordsforebyggelse inviterer den 10. september alle interesserede til en temaeftermiddag på Aalborg Psykiatriske Sygehus. Med dette åbne arrangement vil Region Nordjylland markere Verdensdagen for selvmordsforebyggelse.

Mange unge reagerer følelsesladet, impulsivt - og i værste fald livsfarligt, når de oplever frustrationer, skuffelser og nederlag. I stigende antal gør de skade på sig selv eller forsøger selvmord.

De selvdestruktive handlinger forbindes oftest med de åbenlyst grænsesøgende og utilpassede unge, men ses også i stigende grad blandt stille og pligtopfyldende unge. Og både blandt piger og drenge.

Der er ikke én simpel forklaring på, hvorfor de selvskadende unge vælger disse voldsomme handlinger. Nogle påfører sig selv en fysisk smerte for at lindre en psykisk smerte, de har svært ved at håndtere. For andre er det et signal til omverdenen om, at de har brug for hjælp – og andre igen har et ønske om at gøre en ende på livet, fordi de ikke kan overskue deres generelle livssituation.

På temaeftermiddagen den 10. september fortæller en psykolog og en socialrådgiver om de problemer mange af de unge med selvskadende adfærd oplever. Der stilles desuden skarpt på, hvad familie, netværk, lærere o.a. kan gøre for at hjælpe de unge, så de bedre kan rumme, tackle og håndtere de knubs, livet giver dem.

I løbet af efteråret igangsætter Region Nordjyllands Center for Selvmordsforebyggelse en målrettet indsats for at få flere selvmordstruede unge i behandling. Indsatsen kommer ikke kun til at rette sig mod de unge selv, men også mod kommunerne.

Vi vil gerne give dem mere viden om de advarselstegn, de skal være opmærksomme på i samarbejdet med de unge - og vejlede dem, så de føler sig godt ”klædt på” til at tale åbent med de unge om svære emner som selvskadende adfærd og selvmordsforsøg, fortæller psykolog Louise Gyde Rasmussen, der udgør en del af den daglige indsats for unge på Center for Selvmordsforebyggelse.

Center for Selvmordsforebyggelse har tidligere lavet en tilsvarende forebyggende indsats målrettet ældre borgere. Her blev der med god effekt arbejdet på at aftabuisere emnet selvmord fx blandt medarbejdere i den kommunale hjemmepleje.

Såvel unge som ældre, der overvejer eller har forsøgt at tage deres eget liv, har brug for at tale med nogen om deres situation. De har også brug for omsorg og respekt – herunder at man som medmenneske ikke ignorerer dem eller viger udenom. Med andre ord skal vi turde tale om selvmord, siger psykolog Jan-Henrik Winsløv, Center for Selvmordsforebyggelse. Kilde: Nordjydske Ugeaviser

Læs mere: Socialt udsatte unge lades i stikken,-

Strategier over for utilpassede unge

2010-10-05T23:59:00.004+02:00

Politiet har værktøjskassen i orden til at bekæmpe hardcore-kriminalitet i ghettoområder som senest i Odense-bebyggelsen Vollsmose.

Derimod udtrykker flere politikredse bekymring for den langsigtede indsats i udsatte boligområder. Det gælder om at få kriminalitetskurven knækket, men "brandslukningsaktioner" som mandag aften i Vollsmose kan i sig selv medvirke til at forstærke problemerne.

Op til Folketingets åbning har justitsminister Lars Barfoed givet rigspolitichefen besked på, at politikredsene fra 2011 skal have en ny strategi imod kriminalitet i ghettoområderne. Samtidig inviterer justitsministeren politikredsene til at komme med en ønskeseddel:

Hvis politiet kommer til mig og beder om nye beføjelser og instrumenter, vil jeg være meget åben over for det, siger justitsministeren til Jyllands-Posten i dag.

Vi har allerede midlerne til at sætte ind her og nu. Men vi er meget bevidste om, at en konsekvent indsats i sig selv kan forværre problemerne på langt sigt, siger chefpolitiinspektør Flemming Drejer i Nordsjællands Politi, som har to "hotspots" i Kokkedal og Farum.

Vi ønsker os en langt mere substantielt forebyggende boligsocial indsats på tværs af myndighederne, siger Flemming Drejer. Samme melding kommer fra Københavns Politis chefpolitiinspektør Jørn Aabye:

Vi har metoderne til at udføre hardcore politiarbejde, men vi skal passe på ikke at skabe yderligere konflikter. Det er ikke altid knytnæven, der skal frem over for adfærdsvanskelige og udadreagerende unge.

Problemer med utilpassede unge i udsatte boligområder kræver en bredspektret indsats i samarbejde med kommune, boligselskaber og idrætsklubber. Der findes ingen universalløsning, siger Jørn Aabye.

Vi er lydhøre over for nye initiativer og boligsociale projekter, men generelt handler det om hurtig konsekvens af de regler, som allerede gælder. De socialt utilpassede unge forstår det godt, når de risikerer at blive smidt ud af et boligområde, siger chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen.

Fyns Politi har senest oplevet flaskekast mod betjente og ildspåsættelser for at lokke politiet til ballade i Vollsmose:

Derfor har vi nu valgt en mere offensiv tilgang, men samtidig vil vi fortsat være i dialog med de boligsociale medarbejdere og ikke mindst beboerne, hvoraf langt hovedparten er ganske almindelige borgere, siger chefpolitiinspektør John Thorup Jacobsen.

Flere andre chefinspektører siger, at de ikke umiddelbart har nogen konkrete ønsker om flere midler og muligheder end de eksisterende. Kilde: DR - Faglig leder Jess Bødiker

Socialt belastede unge mangler efterværn

2010-10-04T04:45:00.002+02:00

Trods flere års massiv indsats og nye beføjelser til døgninstitutioner for kriminelle unge oplever flere fagfolk, at kommunerne ikke følger indsatsen op med et grundigt opsyn. Og så er både pengene og hele den sociale indsats spildt, lyder vurderingen.

Vi oplever, at de unge ikke får et tilstrækkeligt tilbud om efterværn, når de kommer ud. Ofte skal de til at bo for sig selv, og i den forbindelse får de typisk tildelt 1,5 timers samtale om ugen. Hvilke forældre ville sende sit 16 årige barn ud på de betingelser?, siger formand for Foreningen af Danske Døgninstitutioner (FADD), Tine Theker Stryhn.

Hverken Socialministeriet eller Ankestyrelsen ligger inde med tal over, hvor mange af de socialt belastede og udsatte unge fra opholdssteder, botilbud og døgninstitutioner, som efterfølgende får tilbudt efterværn eller tilknyttet en kontaktperson. Forklaringen er, at det er vanskeligt at registrere disse børn og unges videre færd..

Men ifølge Tine Theker Stryhn er det ikke den manglende statistik, der er problemet. Det er derimod økonomien i kommunerne. Tine Theker Stryhn kender til flere eksempler på socialt utilpassede unge, der ikke har fået den opfølgning, de burde. Det sker på grund af økonomien i kommunerne og ikke på grund af en faglig vurdering, siger hun.

Den opfattelse er Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen, enig i. Hun er bekymret for, om besparelserne i kommunerne går ud over de børn og unge, som skal ud og klare sig selv efter ét eller flere års anbringelse på en døgninstitution.

Det er min erfaring, at nogle kommuner finder på billigere løsninger til børnene. De bliver f.eks. placeret i en boligopgang sammen med andre belastede og udsatte unge, der har brug for en kontaktperson, for så er det nemmere at sende en person på besøg en gang om ugen.

Lisbeth Zorning Andersen peger på, at konsekvensen af den manglende indsats bliver børn og unge, der ikke får gennemført deres uddannelse. Man risikerer, at de ikke kommer op om morgenen, og det går ud over skolen og arbejdet. Til sidst ender de som bistandsklienter, og sådan får mønsteret lov til at fortsætte, siger hun.

Socialrådgivernes formand Bettina Post tvivler ikke på, at det manglende efterværn for utilpasede unge er et stort problem. Vi ved fra socialrådgiverne, at de ofte vurderer, at der er behov for efterværn, men at de ikke kommer igennem med indstillingerne, fordi der skal spares penge. Men det er et dyrt sted at spare, fordi de unge vender tilbage til systemet med psykiske problemer eller misbrugsproblemer, siger hun.

Konsulent hos Børne- og Kulturkontoret i Kommunernes Landsforening (KL) Jessie Brender Olsen afviser, at der er tale om besparelser på området. Kommunerne har faktisk megen fokus på de socialt belastede og adfærdsvanskelige unge.

Mange af kommunerne tænker i alternative løsninger for at forberede de unge på et voksenliv. Det kommer til udtryk i, at de unge f.eks. kan få deres eget værelse med en fast kontaktperson eller blive en del af en ungdomsklub, så de socialt udsatte unge stadig har en voksenkontakt og får et netværk, siger hun.

Jessie Brender Olsen understreger, at det er op til den enkelte sagsbehandler at vurdere hvilke tiltag, der er nødvendige. Det er forskelligt, hvad den enkelte unge har behov for, og der er ikke et minimumskrav for, hvor ofte en kontaktperson skal komme forbi.
Det kan være, at der er nogle kommuner, hvor man konkret har vurderet, at det er nok, hvis den enkelte støttekrævende unge får besøg i en time eller to om ugen. Kilde: Information

Læs mere: Opholdssteder for børn og unge,-

Indsats for selvskadende unge

2010-10-02T19:45:00.001+02:00

Antallet af unge med selvskadende adfærd er steget inden for de seneste år. Det er især pigerne, der skærer i sig selv eller forsøger at begå selvmord. Nu viser en ny undersøgelse, at der er en markant sammenhæng mellem depression og selvskadende adfærd hos unge.

Statens Institut for Folkesundhed præsenterer resultatet som led i en større undersøgelse om sammenhængen mellem selvskadende adfærd, seksuelle overgreb og unges misbrug af stoffer. Efter at have spurgt 4000 unge i 15-16-års alderen og 2000 unge 16-24-års alderen, viser det sig, at hver femte pige og hver tiende dreng i 9. klasse har forsøgt selvmord og/eller har skåret i sig selv eller haft lyst til det.

Undersøgelsen viser samtidig, at der er største risiko for selvskadende adfærd blandt unge med depressive symptomer, såsom tristhed, at have tabt interesse, føle alting uoverkommeligt, fornemmelse af værdiløshed, selvbebrejdelser og søvnbesvær.

Blandt unge med symptomer på depression har 65 procent inden for den seneste uge fra svartidspunktet for spørgeskemaet haft selvskadende adfærd og haft tanker om selvmord.

Karen Helweg Larsen siger, at ud af de 150.000 piger mellem 15 og 19, der har haft selvskadende adfærd, er der tre, der begår selvmord per år. Det er tre for mange, og flere forsøger, men i nogle tilfælde er tankerne om selvmord også udtryk for, at alderen er svær.

Hvis disse unge har beskyttende faktorer som for eksempel stor tillid til forældrene, er hyppigheden af selvskade lavere. Til gengæld er en kombination af depressive symptomer og mange risikofaktorer så som seksuelle overgreb, vold i familien, manglende fortrolighed med mor, alkoholproblemer i familien, misbrug af stoffer og skoleproblemer med til at skubbe den unge ud i selvskadende adfærd.

Desuden er der også sammenhæng mellem selvskade og en række sociale, familiemæssige og personlige faktorer. Jo flere risikofaktorer, jo højere forekomst af selvskadende adfærd.

Derfor mener Helmer Bøving Larsen, lektor fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet, som også har været med til at lave undersøgelsen, at forebyggelse af selvskade bør rettes mod behandling af depression og mod de risikofaktorer, der påvirker de ikke deprimerede unge. En vigtig ting er, at de voksne omkring de unge opfanger signalerne fra dem, som har det svært. Kilde: Børn og Unge

Læs mere: Opholdssteder for unge med udadreagerende adfærd,-

Forsikring for anbragte børn og unge

2010-09-23T01:34:00.003+02:00

I medfør af § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, fastsættes:

§ 1. Børn og unge, der har døgnophold på socialpædagogiske opholdssteder efter lov om social service § 66, nr. 4, eller døgninstitutioner efter lov om social service § 66, nr. 5, er sikret efter lov om arbejdsskadesikring. Sikringen omfatter ikke børn og unge i familiepleje.

Stk. 2. Sikringen omfatter følgerne af skader, der er forårsaget af aktiviteter af enhver art, der naturligt er forbundet med opholdet. Sikringen omfatter ikke følgerne af rent private aktiviteter udenfor institutionen.

§ 2. Erstatning for tab af erhvervsevne til de sikrede personer kan tidligst tilkendes på det tidspunkt, da opholdet ophører.

Stk. 2. Årslønsfastsættelsen efter § 24 i lov om arbejdsskadesikring foretages efter et skøn under hensyntagen til pågældendes eventuelle erhvervsindtægt i tiden forud for optagelsen i opholdsstedet eller døgninstitutionen, og til den udsigt til erhvervsindtægt pågældende kunne have påregnet, hvis skaden ikke var sket eller ikke havde erhvervsmæssige følger.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 938 af 26. november 2003 om sikring efter lov om arbejdsskadesikring for personer i døgnophold efter lov om social service, ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 938 af 26. november 2003 finder fortsat anvendelse på ulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2007 samt erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2007.
Kilde: Retsinformation - Socialkonsulent Jess Bødiker

Læs mere: Århus Konsulenternes Tilbudsportal,-

Et tilbud for unge med særlige behov

2010-09-23T00:14:00.002+02:00

Der kommer ingen unge misbrugere inden for dørene på et nyt kollegie, som er ved at blive etableret i Viborg for unge med særlige behov. Kollegiet er ellers blevet skarpt kritiseret for at have sådanne planer, og det endda før det er bygget færdigt.

Blandt kritikkerne findes formanden for autismeforeningen, Peter Nielsen, der har været bekymret over sammensætningen på kollegiet. Når man placerer udviklingshæmmede, autister og misbrugere sammen, er det dømt til at gå galt, mener han.

Men det bliver der fremadrettet ikke noget af, siger formand for socialudvalget i Viborg, Mette Nielsen. Der har været noget usikkerhed om, hvilke unge, der kan komme i betragtning til en af de nye lejligheder, men det bliver ikke et tilbud for misbrugstruede unge.

Formanden for handicaprådet i Viborg har rejst kritik af både lejlighedernes kvalitet og huslejens størrelse i det nye kollegie, der for de største lejligheders vedkommende koster 5000 kr. om måneden.

Mette Nielsen har selv været ude for at bese det nye kollegium: Nu er det sådan, at for de beboere, som er på kontanthjælp, er der jo regler for, hvor meget man kan få i boligsikring.

Men det man skal huske på, er, at det her er ungdomsboliger, der for de flestes vedkommende kun skal betragtes som er en midlertidig løsning, mens de er ved at tage en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, siger socialudvalgsformanden. Kilde: DR

Læs mere: Tilbudsportalen - Opholdssteder med intern skole,-

Opholdssteder for udadreagerende unge

2010-09-19T20:43:00.003+02:00

Horsens ser få meget på pengekassen og for lidt på, hvad der er bedst for de unge, når kommunen i stor stil afbryder anbringelser på opholdssteder for udadreagerende unge.

Det mener SF´s medlem af børne- og ungeudvalget i Horsens, Paw Amdisen, efter at P4 Østjylland fortalte om en 17-årig ung mand, som begik vold kort, efter at kommunen havde taget ham hjem fra et privat opholdssted for unge.

Kommunen var ellers blevet advaret mod at tage den 17-årige ud af det socialpædagogiske opholdssted.

Vi har siden kommunen igen begyndte at hjemtage unge fra socialpædagogiske opholdssteder til værelser været bekymrede for konsekvenserne og har hele tiden frygtet, at det kunne ende med bl.a. kriminalitet. Det får vi nu bekræftet, siger Paw Amdisen.

Han tilføjer, at når nogen senere har anket til det sociale ankenævn, at kommunen har hentet kriminelle unge hjem fra en anbringelse på et socialpædagogisk opholdssted, så har kommunen tabt en stor del af sagerne. Kilde: DR - Pædagogisk konsulent Jess Bødiker

Læs mere: KL "gætter og holder grimassen" om faldet i anbringelser,-

Rødegaard Kursuscenter - Et anderledes kursuscenter på Mols

2010-09-19T15:14:00.003+02:00

Rødegaard Kursuscenter - Et anderledes kursuscenter i naturskønne omgivelser i bjergene på Mols, kendetegnet ved fokus på fællesskab og nærvær i en hyggelig og afslappet atmosfære.

Hold dit næste kursus eller workshop i nyistandsatte kursuslokaler på Mols - Med rig mulighed for aktiviteter, samvær og oplevelser i naturen.

Eller benyt dig af Rødegaard Kursuscenters altid spændende og afvekslende program for kurser og arrangementer i Mols Bjerge.

Rødegaard Kursuscenter
Karlshøjvej 5
8420 Knebel
Telefon 86 37 67 67
Mobil 30 47 81 66
Mail: info@roedegaardkursus.dk
Web: Rødegaard Kursuscenter på Mols

Læs mere: Visitation for planlagt- og akut anbringelse af unge,-

Et botilbud om Tilbudsportalen

2010-09-19T12:26:00.001+02:00

Lindebjerg i Aarup på Fyn er et botilbud- og aktivitetssted for voksne udviklingshæmmede. Botilbuddet har 69 døgnpladser, heraf 10 i almene boliger fordelt på eget matriknummerr. Dertil kommer 38 aktivitets- og beskæftigelsespladser for sent udviklede voksne.

Lindebjerg er normeret til 117 fuldtidsstillinger fordelt på ca. 135 ansatte, hvoraf ca. 75 har en pædagogisk uddannelse. Lindebjerg har spidskompetencer i forhold til voksne med dobbeltdiagnoser samt for kvalificeret indsats for unge udviklingshæmmede.

Lindebjerg - Et botilbud på Tilbudsportalen

Arbejdet med at indberette til Tilbudsportalen har givet os overblik og struktur i arbejdet, mener souschef Michael Henriksen. Han er ikke i tvivl om, at Tilbudsportalen har skærpet bevidstheden om, hvad det egentlig er for ydelser, som botilbuddet leverer:

I de gode gamle dage med rigelige ressourcer har vi jo mange gange sat nye skibe i søen– også ofte uden en kaptajn ved roret og som regel uden søkort.Ved at arbejde struktureret med Tilbudsportalen er vi i dag blevet langt mere klar over, hvornår vi yder grundlæggende pleje, og hvornår vi yder en målrettet, socialpædagogisk indsats.

For nogle medarbejdere opleves det måske som en mere kasseagtig tilgang til arbejdet, men vi har i hvert fald fået et bedre overblik, siger Michael Henriksen. For ham er det derfor også særligt vigtigt, at Tilbudsportalen fastholder en åbning for både det irrationelle og det menneskelige aspekt i den sociale sektor:

Der er grænser for, hvor stramt man kan beskrive en borger og et godt liv. En evaluering skal for mig at se også være skrevet i prosa, ikke som et koldt tal i en tabel. For som socialpædagoger arbejder vi konstant i et spændingsfelt mellem omsorgssvigt på den ene side og omklamring på den anden side, hvor vi fratager borgeren initiativet.

Alt det skal Tilbudsportalen for socialfaglig indsats kunne rumme, så det har bestemt været en spændende udfordring at beskrive sit eget botilbud, så andre kan se, hvad det reelt er for en ydelse, vi leverer, siger souschef Michael Henriksen. Kilde: Servicestyrelsen

Læs mere: Akut anbringelse og fleksible løsninger,-

Tilbud på markedsføring af socialfaglige tilbud

2010-09-14T18:57:00.005+02:00

Grundet aktuel "kampagnepris" på kvalificeret konsulentbistand til søgemaskineoptimering, indeholdende garanti for resultat, for blandt andet socialpædagogiske opholdssteder, botilbud, døgninstitutioner, og efterskoler - kan dit tilbud for børn og unge øjeblikkeligt opnå en besparelse på helt op til 50% af normalprisen.

Dit konkrete tilbud for børn og unge, forstået som tilbuddets hjemmeside og/eller evt. socialfaglig blog, kan derfor aktuelt opnå at blive markedsført til maksimal eksponering på side 1. i Google, på socialfagligt relevante søgeord, og/eller kombinationer af disse, efter eget valg - for en absolut beskeden og overskuelig investering.

For yderligere information, herunder på baggrund af tilladelse herfor, referencer til aktuel og afsluttet indsats med søgemaskineoptimering for private socialpædagogiske opholdssteder, kontakt mig venligst på telefon: 29 35 03 08 og pr. mail jessboediker@live.dk.

Vidste du i øvrigt:

- At 96% af alle danskere, på nettet, konsekvent anvender Google til afsøgning af konkrete oplysninger og information om nye tilbud?

- At over 80% af alle danskere, på nettet, konsekvent ikke "klikker videre" for at tjekke søgeresultaterne på side 2 i Google?

Læs mere: Konsulentguiden: Socialkonsulent Jess Bødiker,-

Med venlig hilsen
Jess Bødiker
Faglig leder- og konsulent
Tlf. 29 35 03 08
Mail: jessboediker@live.dk
Web: Århus Konsulenterne

Anbringelser udenfor hjemmet

2010-09-13T16:54:00.006+02:00

Tine Theker Stryhn, forstander på Egebækskolen og formand for Foreningen af Danske Døgninstitutioner, skriver i pressemeddelse:

Nu må Kommunernes Landsforening fortælle kommunerne, at de er gået for vidt. En 20 procents nedgang i antallet af anbringelser af udsatte børn og unge på private socialpædagogiske opholdssteder og offentlige døgninstitutioner helt uforsvarligt.

KL har i flere år fortalt kommunerne, at de skulle holde igen med anbringelser af børn og unge på socialpædagogiske opholdssteder, behandlingshjem og døgninstitutioner. Nu begynder vi at se virkningen. Når antallet af anbragte børn og unge falder så drastisk, kan det ikke forklares med andet end økonomiske hensyn.

KL bør på den baggrund mane til besindighed og understrege over for kommunerne, at det økonomiske hensyn ikke må sættes over den konkrete, individuelle afgørelse i hver enkelt sag om evt. anbringelse på døgninstitutioner og opholdssteder for børn og unge.

Et 20 procents fald svarer til 695 børn og unge. Det lyder mærkeligt, at kommunerne i 2009 i al ubemærkethed skulle have fundet en ny, socialfaglig praksis, der gør anbringelser på opholdssteder og døgninstitutioner overflødig for så mange børn og unge.

KL har for nylig udsendt endnu et notat til kommunerne om, hvordan man kan få styr på udgifterne til det såkaldt specialiserede socialområde, som for eksempel anbringelse af børn og unge på opholdssteder hører under. Her gør KL opmærksom på, at hver enkelt kommune har ret og pligt til selv at vurdere, hvem der har behov for hjælp, og hvad der er den nødvendige hjælp inden for lovens rammer.

KL forsøger konsekvent at gå linegang mellem økonomi og socialfaglig ansvarlighed over for samfundets udsatte børn og unge. Men meget tyder nu på, at kommunerne for længst har opgivet at gå på samme tynde line. Hvis KL ikke vil give kommunerne en formaning, er det på tide, at politikerne på Christiansborg ser nærmere på kommunernes praksis. Kilde: Nordvest Nyt - Socialkonsulent Jess Bødiker

Læs mere: Effektiv markedsføring af opholdssteder for børn og unge,-

Antal anbragte børn og unge?

2010-09-10T23:50:00.001+02:00

Hvor mange socialt belastede børn og unge i Viborg Kommune, der i årene 2007, 2008 og 2009 blev anbragt på et socialpædagogisk opholdssted? Det spørgsmål arbejder Familie og Rådgivning på at besvare, for tallet er lige nu kommunen ukendt.

Ifølge en undersøgelse fra Ankestyrelsen blev der anbragt 60 børn og unge på socialpædagogiske opholdssteder i 2007, i 2008 var det tal faldet til 30, og sidste år havde kun 11 børn og unge, efter kommunens vurdering, brug for at komme væk hjemmefra.

Ankestyrelsen undersøgelse giver et fald på 63,3 procent fra 2008 til 2009, og placerer Viborg på en 6. plads over de kommuner i landet, der anbringer færrest udsatte børn og unge. Tallen holder bare ikke stik, siger Tommy Bach, der er chef for Familier og Rådgivning.

Når de rigtige tal ikke findes endnu, skyldes det, at familieområdet i 2009 var igennem en større omstrukturering, der har haft virkning på blandt andet sagsbehandlingsgangen. Dernæst har den elektroniske indberetning ikke fungeret korrekt, oplyser Tommy Bach.

Det vil der blive rette op på med det samme, men indtil de nye tal foreligger, er der kun familie- og rådgivningschefens ord for, at Ankestyrelses tal for Viborg Kommunes anbringelser på opholdssteder for børn og unge er forkerte.

Jeg kan sige med sikkerhed, at tallet fra 2009, altså de 11 anbragte børn og unge, er forkert. Og jeg vil næsten tro, at det samme gælder for 2008-tallet, siger Tommy Bach. Kilde: Viborg Folkeblad

Læs mere: Århus Konsulenterne på Facebook - Klik og bliv medlem,-

Opholdssteder for børn og unge

2010-09-08T23:34:00.005+02:00

Landsforeningen af opholdssteder og skole-behandlingshjem har nu fået et klart svar på sin henvendelse til socialminister Benedikte Kiær (V) om, hvorvidt ministeren var enig med LOS i, at det er ulovligt, når Nyborg Kommune prøver at presse priserne ned på de private socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge.

Et socialpædagogisk opholdssted på Tilbudsportalen arbejder med et budget og en takst, der er godkendt af beliggenhedskommunen, og den kan ikke forhandles af de anbringende kommuner, skriver LOS.

Ministeren skriver blandt andet i svaret: Efter ministeriets opfattelse er der således ikke adgang til for den enkelte kommune at nedsætte den godkendende kommunalbestyrelses endeligt fastsatte pladspris.

LOS rettede henvendelse til ministeren på baggrund af medieomtalen i juli af Nyborg Kommunes forhandling af priserne ved anbringelse på opholdssteder i Nordjylland, og efterfølgende udtalelser om, at kommunen ville fortsætte med at forhandle sig frem til lavere priser for anbringelser på opholdssteder for børn og unge, selvom LOS gjorde opmærksom på, at det er ulovligt.

LOS anførte i sin henvendelse, at en følge af Nyborg Kommunes fremgangsmåde er, at der i praksis enten må være tale om, at Nyborg får den samme ydelse, som de øvrige anbringende kommuner får på stedet, blot billigere, hvorved andre kommuner betaler for Nyborg Kommunes rabat på socialpædagogiske opholdssteder.

Alternativt, at Nyborg Kommune modtager et andet tilbud end det godkendte eller endelig, at det samlede tilbuds kvalitet sænkes i forhold til den mindre økonomiske ramme, hvorved de øvrige kommuner faktisk betaler for en kvalitet, de ikke modtager. Hermed er det ikke længere beliggenhedskommunen, der i realiteten har ansvaret for sammenhængen mellem pris og kvalitet, som det hidtil har været lovgivers ønske.

LOS hilser ministerens svar velkommen og forventer at Nyborg Kommune og andre ophører med at presse de private socialpædagogiske opholdssteder på taksten. Kilde: DK Nyt

Læs mere: Selvskadende adfærd - Cutting,-

Døgninstitution for kriminelle unge

2010-09-06T23:21:00.005+02:00

Vejen til Nexus går gennem Egelunden i Jægerspris. Efter en kilometer asfalteret skovvej dukker institutionen for kriminelle unge op på toppen af en bakke omringet af træer og med udsigt over vandet.

Det er her, Thomas, Ahmed, Baasim og Yazid bor. Nexus er en åben døgninstitution til anbringelse af kriminelle unge i alderen 16-18 år. Der er plads til 12, men i øjeblikket bor der kun fire. De unge kommer fra en lukket institution eller et fængsel, og på Nexus skal de bevise, at de kan administrere, at tremmerne er væk. Bliver de fristet til at begå kriminalitet, ryger de tilbage på en lukket afdeling.

Jeg har prøvet at sidde to uger i Vestre Fængsel, og hvis jeg ikke havde været under 18 år, skulle jeg have siddet der i tre år. Men i stedet kom jeg på Nexus, og det er min chance, fortæller Ahmed. Han er sytten år og ankom til institutionen efter et bankrøveri og et halvt år på en lukket afdeling. Det mærkelige ved at være her er, at døren står åben. Men nu skal jeg køre god stil, og helt undgå larm og ballade.

For to uger siden boede der to unge på institutionen, som fik lokket de andre med til at begå kriminalitet. På en weekend blev der stjålet fire biler i området og begået indbrud hos en nabo. Som konsekvens har flere beboere i området nu gjort det klart, at de vil kæmpe for at få lukket Nexus. Det er selvom de to unge nu er på en lukket afdeling.

Men hvis regeringens nye beføjelser til de ansatte på institutioner for anbragte børn og unge var trådt i kraft, kunne personalet have reageret anderledes. Det fortæller Nexus forstander Hamid Vazin.

Vi var slet ikke i tvivl om, at de to drenge mentalt var et helt andet sted, end de skulle være. De ville slås med personalet, og vi måtte overvåge deres værelser om natten, så de ikke stak af. Hvis vi havde haft mulighed for at sikre, at de blev på institutionen, ville vi både kunne have skånet de to unge kriminelle og en masse andre mennesker i området, fortæller han.

Regeringens nye beføjelser til de ansatte går blandt andet ud på, at det fremover bliver muligt at låse de unge inde i fem dage ad gangen og i op til 30 dage om året. Men Nexus venter i øjeblikket på, at Københavns Kommune skal give institutionen tilladelse til at benytte loven, og derfor er den endnu ikke taget i brug.

Der er tale om unge mennesker, der befinder sig et sted midt i mellem at kunne være på en lukket og en åben institution. I de situationer vil jeg hellere låse den unge inde i fem dage, end jeg vil sende ham tilbage til et permanent ophold i et fængsel, siger Hamid Vazin.

På Ahmeds værelse står otte par gummisko på en snorlige række.
En lille vandpibe pynter på skrivebordet, og en svag duft af aftershave hænger i luften. På væggen hænger billeder af rapperen Tupac.

Ahmed sætter sig på sin seng. Han har lige været i bad for at vaske sveden af efter en time med løb og hård boksetræning. Hver mandag står der boksning og løb på skoleskemaet. Træningen afløser undervisning på den interne skole, som er tilknyttet institution.

Men nu har Ahmed fri. Det er mandag og en af de to dage om ugen, hvor drengene skal blive på institutionen om aftenen. De andre dage plejer Ahmeds kæreste at komme forbi, ellers også besøger han sin familie i København. Uden for sit værelse støder Ahmed på Baasim, der netop har fået fri fra skole. Baasim går i skole uden for institutionen, men hver eftermiddag skal han tilbage på Nexus.

Walla, skolen siger, jeg stak af i dag. Det gjorde jeg ikke. Baasim er ophidset. Han fortæller Ahmed, at skolen har sagt til de ansatte på Nexus, at han har pjækket i tre timer. Det er løgn. Jeg har været på skolens område hele tiden, siger han.

De vil have dig til at indrømme det, selvom det er løgn. De bruger polititricks på dig. Jeg hader dem, siger Baasim.

Baasim kom til Danmark fra Somalia, da han var tre år gammel. I dag er han sytten år og tiltalt for at være medlem af en bande, for at have affyret et skud og for vold mod en tjenestemand. Jeg skal bare væk så hurtigt som muligt. De eneste jeg møder heroppe, er harer og elge.

Baasim vil hellere tilbage til den lukkede institution, han kom fra. På den lukkede institution er der et bedre fællesskab, fortæller han. Det ærgrer forstander Hamid Vazin, at nogle af de unge bliver kastebold mellem flere institutioner. For resultatet er, at de unge ofte begynder at spekulere i, hvor meget ballade de skal lave for at komme et nye sted hen og få nye bekendtskaber.

Jeg tror på en institution, der kan det hele. Institutioner, der både har åbne, delvist lukkede og helt lukkede afdelinger. På den måde kan vi tage os af de unge, lige meget hvordan de opfører sig. Men det kræver beføjelser og nye fysiske rammer, siger Hamid Vazin.

Selvom regeringens nye beføjelser har mødt hård kritik af socialrådgivere og socialpædagoger, er Hamid Vazin ikke i tvivl om, at det er den rigtige vej at gå. Det her område er blevet meget forsømt, og der er stor forskel på, hvad der er populært at sige, og hvad der rent faktisk virker i indsatsen for særligt kriminelle unge.

De her drenge ved ikke, hvad der er bedst for deres egen udvikling, og enten kan man vente på, at det går op for dem og dermed løbe en stor risiko. Eller også kan man selv overtage styringen, fordi man ikke tror på, at de selv kan styre det. Men for at kunne overtage styringen, er du nødt til at have beføjelser, siger han.

Hamid Vazin peger på, at det i den pædagogiske verden er populært at sige, at man undgår konflikter med de unge. Men hvis det er sådan, man griber en indsats for kriminelle unge an, så slår den fejl.

På Nexus opererer vi med, at de unge lærer noget af at tage en konflikt med pædagogerne. For hvis vi fastholder dem i en kunstig situation, så giver vi dem de ringeste forudsætninger for at klare sig, når de kommer ud. Tager vi til gengæld de konflikter, der er nødvendige her og nu, så hjælper vi dem, siger han.

Det handler for Hamid Vazin om at give de unge nogle realistiske oplevelser og ikke lade dem leve i en boble, mens de opholder sig i den stramt strukturerede og konsekvente hverdag på institutionen.

Hvis vi undgår konflikterne med de unge, så ender det med, at det pludselig er kassedamen i Netto, som må tage dem i stedet. Det betyder, at alle mulige andre i samfundet bliver holdt som gidsler,
fordi vi ikke tør røre ved det, der er betændt. Kilde: Information

Læs mere: Støtte-kontaktpersoner til utilpassede unge,-

Om indsatsen for kriminelle unge

2010-09-05T06:00:00.004+02:00

Trods års massiv indsats og nye beføjelser til døgninstitutioner for kriminelle unge oplever flere fagfolk, at kommunerne ikke følger indsatsen op med et grundigt opsyn. Og så er både penge og kræfter spildt, lyder beskeden fra eksperter på området.

Ofte skal de kriminalitetstruede unge til at bo for sig selv, og i den forbindelse får de typisk tildelt 1,5 timers samtale om ugen. Hvilke forældre ville sende sit 16-årige barn ud på de betingelser, siger formand for Foreningen af Danske Døgninstitutioner (FADD), Tine Theker Stryhn til Information.

Hverken Socialministeriet eller Ankestyrelsen har tal for, hvor mange af de kriminelle unge fra døgninstitutionerne, som efterfølgende får tilbudt efterværn eller tilknyttet en kontaktperson. Forklaringen er, at det er vanskeligt at registrere.

Men ifølge Tine Theker Stryhn er det ikke den manglende statistik, der er problemet. Det er derimod økonomien i kommunerne. Hun kender til flere eksempler på unge kriminelle, der ikke har fået den opfølgning, de burde.

Den opfattelse er Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen, enig i. Hun er bekymret for, om besparelserne i kommunerne går ud over de børn, som skal klare sig selv efter flere år på en døgninstitution.

Læs mere: Visitation til akut anbringelse af unge,-

Udsatte unge i Århus Kommune

2010-09-04T00:31:00.004+02:00

Århus kommune svarer nu igen på Ankestyrelsens anklage om, at den skulle have skåret kraftigt ned i antallet af udsatte børn og unge, der anbringes udenfor hjemmet på døgninstitutioner, bosteder, skole- og behandlingshjem og socialpædagogiske opholdssteder.

Den anklage, som bygger på tal fra Ankestyrelsen, passer ikke. Århus Kommune anbringer flere socialt udsatte børn og unge og ikke færre, siger den ansvarlige rådmand for området, Hans Halvorsen, der tilføjer, at Ankestyrelsens tal reelt tegner et forskruet billede af virkeligheden.

Rådmanden finder det herunder særdeles beklageligt, at en sådan historie "slippes løs" i medierne, når nu virkeligheden i Århus Kommune er en helt anden.

Tal fra egen socialforvaltning viser, at antallet af socialt udsatte unge i Århus Kommune, der anbringes på døgninstitutioner, bosteder, behandlingshjem og private socialpædagogiske opholdssteder, er steget fra 640 i 2007 til 770 i år.

Rådmand Hans Halvorsen har nu bedt kommunens socialforvaltningen om at undersøge, hvorfor Ankestyrelsens statistiske oplysninger ikke forskellige fra kommunens egne tal. Et foreløbigt bud på det kunne handle om den måde kommunen skal indberette oplysningerne på, hvilket Ankestyrelsen har ændret procudure for. Kilde: DR

Læs mere: Botilbud for unge med ADHD,-

KL "gætter og holder grimassen"

2010-09-03T04:41:00.006+02:00

Kommunerne besluttede i løbet af 2009, at 2.807 socialt udsatte og omsorgssvigtede børn og unge skulle anbringes på behandlingshjem og socialpædagogiske opholdssteder. Det tal er et udtryk for et fald i antallet af anbringelser udenfor hjemmet på 20% siden 2008.

Herunder blev 316 socialt udsatte børn og unge, svarende til 11 pct., anbragt på behandlingshjem og socialpædagogisk opholdssted uden forældrenes samtykke, hvilket skal forståes som det samlede antal af tvangsanbragte børn og unge. Det tal er siden 2008 steget med 2%.

I 2008 var 9% af de anbrage børn mellem 0-3 år. Det tal var i 2009 steget med 3% , hvilket svarer til at være tilfældet i 12% af alle kommunale afgørelser om socialpædagogisk indsats udenfor hjemmet.

Ankestyrelsen har netop offentliggjort sin årsstatistik for 2009, hvilken blandt andet indeholder ovennævnte info og statistik over kommunale afgørelser om anbringelser på opholdssteder for udsatte børn og unge.

De ny tal vækker bekymring hos både Børnerådet og socialministeren, som i den anledning har udbedt sig en "god forklaring" på faldet hos de ti kommuner, der har oplevet det største fald i antallet af anbringelser. Børnerådet har kommunerne under kraftig mistanke for at anbringe færre socialt belastede børn og unge for at spare penge, men det billede kan KL ingenlunde genkende.

Kommunerne har i 2009 brugt 800 millioner kroner mere på indsatsen for udsatte børn og unge i forhold til 2008, så besparelser har der ikke været tale om. Jane Findahl(SF), formand for KLs Børne- og Kulturudvalg er af den opfattelse, at faldet i antallet af anbringelser dækker over den positive effekt af nye kommunale tiltag og initiativer, som har medført betydelige forbedringer for de udsatte børn og unge.

Jane Findahl mener sig i øvrigt i stand til at antage/konkludere, at Ankestyrelsens statestik for 2009 kan og skal tages som et udtryk for, at ikke minst de ti kommuner, som har oplevet det største i antallet af anbringelser, herunder ligeledes i relation til både længerevarende- og kortvarige anbringelsesforløb for utilpassede unge, har igangsat flere spændende tiltag - som forbedring af kommunernes forebyggende indsats og nye lokale tiltag, som børnecentre og familiebehandling.

Med relevans for socialministerens ønske om en god forklaring på faldet i antallet af anbringelser udenfor hjemmet - Vil Århus Konsulenterne være socialministeren taknemmelig, hvis hun ved samme eller lign. lejlighed vil videreformidle følgende velmente til KL:

Århus Konsulenterne vil tillade sig at postulere, at et givent postulat først ophører med at være et postulat i det tilfælde at det pågældende postulat kan bakkes op af den nødvendige dokumentation for at sandsynliggøre, at der ikke alene er tale om et postulat.

Århus Konsulenterne vil på den baggrund tillade sig at postulere, at i det tilfælde KL kan bakke ovennævnte postulat op med den nødvendige dokumentation for at sandsynliggøre, at der ikke alene er tale om et postulat, så vil Århus Konsulenterne ikke afholde sig fra at postulere, at KL fremover kunne undgå at efterlade det indtryk af gældende praksis for indsats, at "KL gætter og holder den"grimasse", der vurderes passende ind i den konkrete situation og sammenhæng".

Hvis det mod forventning skulle vise sig at væres tilfældet, at de politiske "fritidseksperter" i KL har ret med hensyn til baggrunden for faldet i antallet af anbringelser udenfor hjemmet, skal der hermed forlods gives en uforbeholden undskyldning for at foretage og formidle den vurdering, at KLs konklusioner ikke umiddelbart fremstår som værende foretaget på et socialfagligt kvalificeret og troværdigt grundlag.

Læs mere: Århus Konsulenternes Tilbudsportal,-

Faglig leder Jess Bødiker

Ligeværd - Unge med særlige behov

2010-09-02T16:43:00.004+02:00

Nogle er sent udviklede. Andre har en diagnose. Men der er plads til dem til DHL - hvor de i aften i Fælledparken vil gøre opmærksom på sig selv under sloganet 'Ligeværd'.

Ligeværd har 65 løbere med i DHL stafetten. Fordi de unge med særlige behov her har mulighed for at dyrke motion på lige fod med alle andre. Det er ikke så let ude i det normale forenings- og idrætsliv.

Lysten til at deltage i DHL stafetten udsprang af, at vi gerne ville mødes på tværs af alle organisationer, der er med i Ligeværd. Det er en god anledning til at have det sjovt og samtidig sætte fokus på sundhed, siger konsulent i Landsforeningen Ligeværd, Anne Bech.

Ligeværd er en paraplyorganisation for seks foreninger der arbejder for at skabe bedre muligheder for børn og unge med særlige behov. Det vil blandt andet sige mennesker, der er sent udviklede eller har en diagnose såsom det er tilfældet for børn og unge med ADHD.

Der er desværre en del af de unge, som ikke tænker på motion i forbindelse med sundhed. At dyrke motion ligger ikke lige for. Der skal meget til, før de møder op i en idrætsklub. Det er svært for dem at blive integreret, siger Anne Bech.

Hun forklarer, at DHL stafetten skal bruges til at give børn og unge med særlige behov en fornemmelse af, at det kan være sjovt og socialt at dyrke sport. At en af vores unge så blev nr. 7 ud af 7000 ved DHL stafetten i Ålborg, viser jo kun, at de unge sagtens kan. Kilde: Politiken - Socialpædagogisk konsulent Jess Bødiker

Læs mere: Støtte-kontaktpersoner til efterværn for udsatte unge,-

Støtte til udsatte unge i egen bolig

2010-09-01T04:47:00.006+02:00

Ballerup Kommune - Børn & Familie vil på forsøgsbasis anbringe særligt udsatte unge i egen bolig med massivt tilsyn. Dette skal ses som alternativ til anbringelse på socialpædagogisk opholdssted eller en døgninstitution uden for kommunen.

Anbringelse af udsatte unge i egen bolig med massivt tilsyn vil ikke anvendes i de sager, hvor det vurderes at netop dét at blive flyttet væk fra Ballerup og den unges lokalmiljø er afgørende.

På trods af en generel nedgang i anbringelsestallet gennem de seneste år har antallet af anbragte unge holdt sig på samme niveau. Samtidig er andelen af særligt udsatte unge steget, således at flere af de unge må anbringes på private socialpædagogiske opholdssteder.

Disse socialpædagogiske opholdssteder er særligt gearet til de unge og derfor også meget omkostningstunge. På trods af dette opleves det desværre jævnligt, at nogle af de anbragte børn og unge ikke profiterer af opholdet og at anbringelsen derfor pludselig ophører i utide.

Denne tendens ses også i de andre kommuner i Hovedstadsregionen, og der foregår derfor en intens udveksling af viden mellem kommunerne omkring udvikling af nye tiltag over for denne målgruppe.

Hillerød Kommune har særdeles positive erfaringer med at anbringe udsatte unge med sociale vanskeligheder i egen bolig. Til hver af de unge knyttes en støtte-kontaktperson 20-40 timer ugentligt. Hillerød Kommune understreger, at det er væsentligt for det positive udfald, at de unge ikke anbringes det samme sted i kommunen.

Børn & Familie ønsker at afprøve denne mulighed i Ballerup Kommune. Tanken er at starte forsøget op med 2-3 udsatte unge og derefter gøre status på forløbene. Udvælgelse af boligerne vil ske i et tværfagligt samarbejde med Kommunens boligkontor.

I visse tilfælde kan det være en god idé at involvere den lokale vicevært og muligvis yde et beskedent kontaktpersonhonorar. Det skal endeligt understreges, at hvert forløb vil blive fulgt meget tæt.

Parallelt med forsøget med anbringelser af unge i egen bolig, med massiv støtte af kontaktpersoner, er det besluttet at gennemføre en organisatorisk sammenlægning af Hyblerne og Det udgående Team under Ungdomspensionen. Kilde: Ballerup Kommune

Læs mere: Århus Konsulenternes Tilbudsportal,-

Kognitiv adfærdsterapi

2010-09-01T03:57:00.012+02:00

Et årig misbrugsuddannelse med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi - Den kognitive adfærdsterapi har vist sig effektiv til behandling af unge misbrugere og i forebyggelsen af tilbagefald.

Formålet med uddannelse er, at deltageren tilegner sig en grundlæggende viden om behandling af mennesker med rusmiddelrelaterede problemer samt opnår færdigheder til at anvende og integrere denne viden i forbindelse med sit daglige arbejde.

Uddannelsen retter sig mod personer, der i deres daglige arbejde ofte møder mennesker med rusmiddelrelaterede udfordringer og problemer. Dette er typisk social- eller sundhedsfagligt uddannede som for eksempel sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger o. lign.

Det forventes at deltagerne er villige til at afprøve metoderne, deltager aktivt i øvelserne samt bidrager med erfaringer fra egen praksis. Det er derfor en forudsærning for deltagelse i uddannelsen, at deltagerne har kontakt med brugere, klienter, patienter eller andre, og at der er mulighed for at afprøve de kognitive metoder i kontakten med disse.

Undervisningen består både af teoretiske oplæg, eksempler fra praksis samt øvelser. Der vil være mulighed for at nedsættes studiegrupper, såfremt deltagerne ønsker dette. Kilde: Psykiatri Regionhovedstaden

Unge med diagnosen ADHD

2010-09-01T03:38:00.001+02:00

Det har tidligere været vanskeligt at diagnosticere børn og unge med ADHD, da de symptomer, der lå til grund for diagnosen, var typiske symptomer for børn og unges opvækst.

Som udgangspunkt er man født med diagnosen, men for nogen stilles diagnosen først, når de er unge eller voksne. Diagnosen tager afsæt i de symptomer den unge eller voksne har som fx den indre uro, manglende evne til at fastholde mål og afslutte opgaver.

Men der er også behov for, at der udarbejdes en redegørelse for personens udviklingskarakteristika bl.a. den motoriske udvikling, udviklingsforløbet af de sproglige færdigheder, lege- og koncentrationsevne. Det betyder i praksis, at specialisten gerne vil have supplerende information om personen fra fx en pårørende eller andre, der kan bidrage med viden om barndom og ungdom.

Nogle gange anvender specialisten også spørgeskemaer, som barnet eller den unge skal udfylde. Men disse kræver selvrefleksion, hvilket ofte er vanskeligt for børn og unge med ADHD, ligesom børn og unge med diagnosen ADHD kan have vanskeligt ved at forholde sig til tid og tidsintervaller, hvorfor det er vanskeligt at beskrive frekvens og varighed af symptomer.

I forbindelse med diagnosticeringen bliver personens sociale færdigheder også afdækket. Personer med ADHD har ofte mange partnerskift, har svært ved at forstå og acceptere de sociale spilleregler, og derfor er derfor er disse personer ofte socialt isolerede. Som for børn og unge er det kun specialister, der kan stille diagnosen ADHD. Kilde: Novartis

Selvskadende adfærd - Cutting

2010-08-29T17:42:00.015+02:00

Hver femte pige og hver tiende dreng i 9. klasse har forsøgt selvmord eller har skåret i sig selv. Det viser en spørgeskemaundersøgelse om unge med selvskadende adfærd fra Statens Institut for Folkesundhed, foretaget blandt knap 4000 unge i 9 klasse fordelt over hele landet.

I de seneste år har der været stor opmærksomhed på, at især flere unge piger skader sig selv i form af cutting, hvor de skærer i sig selv. Undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der er en klar sammenhæng mellem unges selvskade/cutting og en række sociale, familiemæssige og personlige faktorer.

Den største risiko for selvskadende adfærd blandt unge er depressive symptomer, såsom tristhed og fornemmelse af, at man ingenting er værd, søvnbesvær og selvbebrejdelser. Men trygge familieforhold beskytter de unge mod selvskadende adfærd, og fortrolighed til mor og far samt øvrigt velfungerende netværk beskytter rigtig meget.

Fortroligheden er selvfølgelig afhængig af mange ting. Hvis forældrene for eksempel har et alkoholproblem eller skændes, så er der en lille fortrolighed, siger Karin Helweg-Larsen, der er seniorforsker og speciallæge fra Statens Institut for Folkesundhed.

Andre beskyttende faktorer er, at forældrene er samboende, og at den unge ikke har været udsat for belastende oplevelser, som sygdom i familien og brud med kæresten i løbet af det seneste år.

Blandt unge med symptomer på depression har 65 procent inden for den seneste uge haft selvskadende adfærd. Kilde: Berlingske Tidende

Anbringelse på opholdssteder for børn og unge

2010-08-29T05:17:00.019+02:00

Det er en vanskelig afvejning mellem økonomi og lovens krav, at opstille et niveau for service på det specialiserede socialområde.

Balancen mellem økonomi og valg af indsats er tilsyneladende så svær at ramme, at selv KL træder ved siden af med sine socialfaglige anbefalinger til kommunernes forvaltning af ansvaret for området.

I et nyligt offentliggjort notat forsøger KL at hjælpe sine medlemmer med, hvor langt de kan gå i forsøget på at få fastsat et niveau for indsatsen. KL fremhæver i notatet en række konkrete kommuner, som de anbefaler andre kommuner at lade sig rådgive og inspirere af.

Men flere af KL’s eksempler kritiseres af eksperter for at være på kanten af loven. I et enkelt tilfælde er der ifølge eksperterne tale om decideret lovbrud. De private socialpædagogiske opholdssteder angives ikke som en mulighed for unge over 16 år. Det er ifølge juridisk lektor, Bente Adolphsen, i strid med lovgivningen på området.

Her er der tale om en intern regel, der reelt indskrænker loven. Hvis Folketinget ville have særlige regler for de unge over 16 år, havde de jo i loven bestemt, at de ikke kunne anbringes i bestemte typer af sociale tilbud. Men det skal de unge kunne, så det er en ulovlig intern regel i kommunernes forvaltning af praksis, siger Bente Adolphsen.

Den vurdering bakkes op af Kirsten Ketscher, der er professor i socialret på Københavns Universitet. Det kan forstås som om, at man udelukker anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder, og det er ulovligt. At definere et niveau for social service betyder ikke, at man kan flytte sig fra lovens begrænsninger og muligheder, siger hun.

Ifølge Kirsten Ketscher er det ikke blot ulovligt at fravælge nogle af de muligheder, som loven angiver. Allerede en lidt blødere formulering som eksempelvis, at en af lovens muligheder kun tilbydes unge i yderste nød, vil være i strid med gældende lovgivning for området.

Horsens Kommune skriver således i sit såkaldte ydelseskatalog for området for udsatte børn og unge, at når mulighederne for anbringelse i en netværksplejefamilie eller en plejefamilie er undersøgt og udtømt, kan anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder på Tilbudsportalen anvendes, såfremt den unge er under 16 år.

Tilbuddet til unge over 16 år vil ifølge kataloget lyde på en anbringelse i et af kommunens egne hybel-tilbud, et ophold på en efterskole eller eventuelt et kort ophold på kommunens egne døgninstitutioner.

I Horsens Kommune afviser familiechef Ebbe Knabe, at kommunen skulle bryde loven. En ting er ydelseskatalogets formulering, noget andet er praksis. Hvis du opfatter det sådan, at vi ikke tillader anbringelser på opholdssteder for unge, så er det uheldigt formuleret. For sådan er praksis i Horsens Kommune ikke.

Det skal forstås sådan, at man først skal have afsøgt mulighederne for en anbringelse på en ungdomshybel, før socialpædagogiske opholdssteder for unge kommer i betragtning, siger Ebbe Knabe. Formuleringen er ifølge ham et bevidst og velment forsøg på, at sætte et relativt højt niveau for kommunens valg af kvalificeret indsats fra Tilbudsportalen for socialpædagogiske tilbud.

Vi har villet understrege, at vi ikke bruger hybler til unge under 16 år, som nogle andre kommuner gør. På den her måde fremhæver vi, at politikerne i Horsens Kommune har valgt at sige, at de ikke vil lade socialt belastede og omsorgssvigtede unge bo i et tilbud med så begrænset tilsyn og støtte, siger Ebbe Knabe. Kilde: Kommunen

Servicestyrelsens Tilbudsportal

2010-08-28T13:43:00.004+02:00

Region Syddanmark ønsker at indgå i en dialog om udvikling af Servicestyrelsens Tilbudsportal for socialpædagogiske ydelser:

Region Syddanmark har rettet henvendelse til Styrelsen for Social Service med henblik på dialog om uhensigtsmæssigheder i den måde, hvorpå tilbud skal registreres i Tilbudsportalen.

Som Tilbudsportalen er opbygget aktuelt vil der være et omfattende registreringsarbejde i forbindelse med takstfastsættelse af delydelser, som ikke tilfører nogen merværdi til borgerne eller gavner anvendeligheden for de, der skal anvende Tilbudsportalen for socialpædagogiske ydelser.

Problemet kan konkret løses ved ikke at kræve en takstfastsættelse af alle delydelser, men lade delydelserne uddybe indholdet af hovedydelsen. Såfremt en delydelse ex. fysioterapi både indgår i en hovedydelse socialpædagogisk behandling men samtidig kan leveres særskilt, kunne man definere ydelsen både som delydelse af den socialpædagogiske behandling og dels som en selvstændig hovedydelse med egen takst.

Som Tilbudsportalen er opbygget aktuelt, er der ikke mulighed for at udtrække oversigter over pladser, takster m.v. på tilbuds-/institutionsniveau. Dette er der bl.a. behov for i forbindelse med lovpligtige oplysninger i rammeaftalesystemet.

Det vurderes uhensigtsmæssigt, at Tilbudsportalen for socialpædagogiske aktiviteter ikke har indbygget en "institutions - tilbudsregisterfunktion". Som Tilbudsportalen er opbygget pt. kan et tilbud være opdelt i flere/mange p.numre.

Regions Syddanmark har således gjort opmærksom på, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis Servicestyrelsens portalen i det videre udviklingsarbejde tilpasses, så der bliver mulighed for et fornuftigt samspil mellem de oplysninger, der forudsættes tilvejebragt i relation til hele rammeaftalesystemet og oplysningerne i Tilbudsportalen.

Et tilbuds-/institutionsregister over døgninstitutioner, botilbud og socialpædagogiske opholdssteder på Tilbudsportalen vil desuden være værdifuldt i relation til opbygning af ventelistesystemer, som er under udvikling i flere regioner. Kilde: Region Syddanmark

Undervisning af kriminelle unge

2010-08-24T14:23:00.000+02:00

Den undervisning, der gives til kriminelle børn og unge på de sikrede institutioner, kan blive bedre. Det konkluderer en ny rapport fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som Danske Regioner har fået lavet, oplyser organisationen.

Gennem interviews og observation har forskerne fra Danmarks Pædagogiske Universitet undersøgt den undervisning, der gives til anbragte børn og unge på landets syv sikrede institutioner.

I rapporten konkluderes blandt andet, at de kriminelle unge modtager for få undervisningstimer, og at der flere steder er behov for nye undervisningslokaler, hvor der kan gives holdundervisning.

Rapporten viser også, at der er meget stor forskellighed i pædagogikken i og omkring undervisningssituationen på institutionerne. Rapportens anbefalinger går derfor bl.a. på flere undervisningstimer, bedre skolelokaler og efteruddannelse og vidensspredning blandt underviserne.

Den undervisning, de unge kriminelle får på de sikrede institutioner, skal simpelthen være i orden. Vi ved jo, at uddannelse er én af de ting, der kan lede de unge ud af kriminalitet.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi nu står med en rapport i hånden, som giver os nogle konkrete løsninger på, hvordan vi forbedrer undervisningen i samarbejde med kommunerne, som har tilsynsforpligtelsen på området, siger formand for Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalg Flemming Stenild (S).

Danske Regioner er, på baggrund af rapportens anbefalinger, ved at udarbejde et nyt og fælles koncept for undervisning på de sikrede døgninstitutioner. Kilde: DK Nyt

Opholdssteder med intern skole

2010-08-21T15:41:00.002+02:00

De danske kommuner nedprioriterer opholdssteder med intern skole for elever med adfærds- og indlæringsproblemer. Det mærker man meget tydeligt i Karise Ungdomshus, hvor næsten halvdelen af opholdsstedets pladser nu står tomme.

Der er plads til 11 i vores bo- og skoletilbud, men lige nu har vi fem ledige pladser. Der er første gang vi oplever at have ledige pladser, Normalt er der altid en venteliste hos os. Det er en helt ny situation, siger forstanderen for Karise Ungdomshus Arne Rasmussen.

Det er det samme vi hører i hele landet. Både kommunale og private opholdssteder for unge er lukket på grund af den manglende søgning i 2010. Der er de markante besparelser i kommunerne, som er baggrunden, siger direktøren for Landsforeningen af private socialpædagogiske opholdssteder og botilbud, LOS, Geert Jørgensen.

Han påpeger, at Barnets Reform, som Folketinget har vedtaget, er medvirkende til den nuværende nedprioritering af døgninstitutioner. Intentionen om at gøre noget så tidligt som muligt for de omsorgssvigtede børn og unge er god. Og i den forbindelse kan familiepleje være den rigtige løsning.

Men en plejefamilie er ofte en meget dårlig løsning for store børn, som har boet flere år på en døgninstitution, netop fordi de ikke kom til den rigtig plejefamilie langt tidligere i deres liv, siger Geert Jørgensen. Kilde SN

Døgninstitutioner skal ligge lokalt

2010-08-21T15:29:00.004+02:00

Frederikshavn Kommune vil følge trenden med at hjemtage børn, der er anbragt uden for kommunen - det kan tilsyneladende betale sig.

Frederikshavn Kommune råder i øjeblikket over 22 pladser på tre døgninstitutioner. Børne- og ungdomsudvalget sætter nu gang i et arbejde, der skal ende med flere døgninstitutionspladser inden for kommunens grænser.

Det er dyrt at sende børn og unge med særlige behov ud af kommunen. Derfor er der god økonomi i at øge antallet af pladser, forklarer udvalgsformand, Paul Rode Andersen (SF). Ifølge ham er der også god økonomi i at indrette døgnpladser og familiehus i en ny døgninstitution. Alt tyder på, at en investering kan forrente sig.

Firmaet Kuben Management har for kommunen lavet en såkaldt fysisk handlingsplan for anbringelsesområdet. Cube har beskrevet den nuværende Institut ioner og fremtidige behov. Afhængigt af, om kommunen vælger at udvide og renovere eksisterende bygninger eller at bygge en ny institution, åbnes der for 6-12 nye pladser.

Kuben anbefaler, at ny institution i eksisterende byggeri eller som nybyggeri vil være at foretrække. Anbefalingen lyder på at sælge i Skansegade.

Der er et stigende behov for at anbringe socialt belastede børn og unge uden for hjemmet. Kuben har beregnet, at i løbet af to og et halvt år er stigningen i anbringelsessager 27 procent. I maj var 228 udsatte børn og unge anbragt uden for hjemmet.

Der er pt. 43 socialt belastede og adfærdsvanskelige unge anbragt på socialpædagogiske opholdssteder uden for kommunen. Kuben skønner, at cirka halvdelen af disse kan rummes inden for den målgruppe, som Frederikshavn Kommune selv tager sig af.
Kilde : Nordjydske

Opholdssteder og botilbud

2010-08-21T10:20:00.003+02:00

Gribskov Kommune om dialogmøder med private socialpædagogiske opholdssteder og botilbud på Tilbudsportalen:

Tilsynsenheden inviterer to gange årligt private socialpædagogiske opholdssteder og botilbud i kommunen til dialogmøde. Formålet med dialogmøderne er, at videreudvikle de private socialpædagogiske opholdssteder og botilbuds faglige kompetencer og skærpe deres opmærksomhed i forhold til forskellige relevante emner.

Ydermere afholdes møderne for løbende at sikre en god kontakt og forbindelse mellem Tilsynsenheden og de private opholdssteder og botilbud i kommunen.

Ligeledes får de private socialpædagogiske opholdssteder og botilbud for unge med særlige behov lejlighed til at mødes med medarbejdere fra kommunens øvrige opholdssteder og botilbud, herunder mulighed for at udveksle erfaringer med kolleger i lignende stillinger.

Typisk indeholder et dialogmøde oplæg fra Tilsynsenheden om forskellige emner og orientering om nye tiltag eller anden ny information. Alle private opholdssteder og botilbud vil automatisk modtage invitationerne til dialogmøderne. Kilde Gribskov Kommune

Korte anbringelser af kriminelle unge

2010-08-20T03:48:00.010+02:00

For nylig kom det frem, at flere kommuner i Region Hovedstaden bruger millioner af kroner på at anbringe nogle få kriminelle unge på socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner. I Ishøj har man vedtaget at få unge ud af kriminalitet på en helt ny måde.

De lange anbringelser af utilpassede og kriminelle unge skal afløses af korte anbringelser på et socialpæadagogisk opholdssted, hvorefter de unge får lov at komme hjem til deres forældre eller til en hybel for dem selv, afhængig af situationen derhjemme. Herefter vil et lokalt korps af gadeplansmedarbejdere mandsopdække de unge med arbejde, skole og positiv voksenkontakt.

Det er så vidt vides første gang, at en kommune forsøger at kombinere en kort anbringelse på et socialpædagogisk opholdssted med en massiv lokal socialpædagogisk indsats efter den unge er vendt hjem.

Ishøj Kommune får over de næste fire år 16 millioner til projektet, der hedder "Virksomheden i Vejleåparken". Pengene kommer fra Socialministeriets pulje "Helhedsorienteret gadeplansindsats". Målgruppen er ikke kun de 13-17-årige unge, der er kriminelle, men også kriminalitetstruede unge, der er i særlig risiko for at havne på den forkerte side af loven.

"Virksomheden" skal i samarbejde med det private erhvervsliv og lokale boligforeninger skaffe de unge et job og en mentor. De unge skal knyttes til arbejdsmarkedet ved hjælp af mentoren, og den positive voksenkontakt skal sikre, at de forbliver i jobbet.

Ishøj Kommune er lige nu i gang med at oprette "Virksomheden", der skal have et tæt samarbejde med Strandgårdskolen, som har en god kontakt til området utilpassede unge. Ishøj Byråd besluttede på seneste byrådsmøde at give projektet grønt lys:

Det er fantastisk positivt, at vi har fået så mange penge, for det er noget, vi ikke ville kunne finde penge til i vores eget budget. Projektet kommer til at give et løft til hele det kriminalpræventive område og en større tryghed for borgere, siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.

Som en del af "Virksomheden", vil der blive satset på en opsøgende indsats på gadeplan målrettet den enkelte unge kriminelle. Projektet skal bidrage til at skabe ny mening i de unges liv for på den måde at give dem en anden retning end den kriminelle. Indsatsen skal også være med til at skabe mere tryghed i Vejleåparken.

I "Virksomheden i Vejleåparken" bliver der ansat en virksomhedsleder og fire andre medarbejdere, der i samarbejde med erhvervslivet skal finde medarbejdere, der har lyst og menneskelige egenskaber til at fungere som støtte-kontaktperson for kriminelle unge.

"Virksomheden" frikøber mentoren en antal timer hver uge. Til gengæld sørger den pågældende arbejdsplads for, at den unge får et job. "Virksomheden" kan også udføre arbejdsopgaver for de lokale boligforeninger. Her vil den unge også være under vejledning og få løn for sin indsats. Dette vil samtidig gøre de unges indsats tydelig i lokalområdet. Kilde: Lokal Avisen

Botilbud til unge med ADHD

2010-08-19T05:36:00.010+02:00

Unge med særlige behov fra Holbæk Kommune vil for første gang få et særligt tilrettelagt botilbud, hvor de kan få hjælp og støtte, så de kan lære at klare sig i hverdagen.

Det har manglet længe. Et kvalificeret botilbud til unge med særlige behov mellem 18 og 25. Men nu er det på vej. Der har ikke tidligere været et sådant tilbud til særligt udsatte unge, der med bostøtte og botræning tager udgangspunkt i deres handicap.

Men den gruppe af unge har også et behov for at flytte hjemmefra. Og det er meningen, at det blandt andet skal være et midlertidigt botilbud til unge med ADHD, hvor de unge skal trænes i at lære at klare sig selv, fortæller Louise de Richelieu (SF), formand for voksenudvalget.

Hidtil har den gruppe af unge været henvist til permanente botilbud for voksne, når det ikke længere var hensigtsmæssigt, at de unge boede hos deres forældre.

Kommunens boligstrategiudvalg har foreslået, at Danhøj på Rørvangsvej i Holbæk bygges om til 10-12 kollegieboliger for gruppen af unge udviklingshæmmede mellem 18 og 25 år. Hvornår det nye botilbud bliver en realitet, er endnu ukendt. Kilde: Nordvest Nyt

Bostøtte til unge

2010-08-17T08:01:00.001+02:00

Anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder er dyre og virker ikke altid - Derfor forsøger familieafdelingen i Frederikshavn Kommune nu med "bo hjemme støtte" til unge over 13 år.

Det er uomtvisteligt, at vi ikke kan undgå anbringelser af børn og unge uden for hjemmet. På den anden side viser ny forskning, at man ikke har fundet de vises sten, når udsatte børn og unge- og deres familier skal have støtte. Det fortæller afdelingsleder i familieafdelingen, Birgitte Ammitzbøll. Derfor søger afdelingen hele tiden at udvide viften af tilbud.

Et nyt og anderledes tilbud er "Bo hjemme" støtte, der får base i den gamle tandklinik på Ørnevej 3, men i høj grad også baserer sig på pædagogisk og personlig bostøtte til unge og deres forældre der, hvor de bor. En væsentlig fordel er, at de unge kan blive i nærmiljøet, måske fortsætte skolegangen på den skole, de kender, spille fodbold eller gå i ungdomsklubben der, hvor de er vant til at komme. De kan bevare kontakten til vennerne. Andre vil have gavn af anbringelser langt fra hjemmet og langt fra "dårlige kammerater".

Den unge kan bo hjemme hos forældrene eller måske i egen lejlighed. Her kan den unge få den omsorg, støtte, rådgivning og behandling, der normalt knytter sig til en anbringelse på en døgninstitution eller et opholdssted for unge i Nordjylland, forklarer Birgitte Ammitzbøll.

Det er meget forskelligt, hvilke behov de udsatte unge har. Nogle vil have brug for støtte og behandling på bopælen, mens andre kan drage nytte af at komme i det nye støttehus på Ørnevej. Der vil sikkert være unge, som reelt kun sover hjemme, men kommer i huset og spiser morgenmad, går i bad, fortsætter i skole og kommer tilbage og får hjælp til lektier og fritidsaktiviteter, forklarer Birgitte Ammitzbøll, der understreger, at det også er vigtigt at forældrene inddrages.

Det skal være præget af hjemlighed og harmoni. Der skal være et stort fælleskøkken men også små stuer, hvor man kan trække sig tilbage, forklarer Birgitte Ammitzbøll. Hun erkender, at projektet "Bo hjemme støtte" er afprøvende og eksperimenterende. Men hun synes det er vigtigt, at kommunen har et anderledes og fleksible tilbud til målgruppen, der ellers var blevet anbragt på et socialpædagogisk opholdssted for unge.

Huset og projektet er klar til den 1. oktober. Der skal ansættes en leder og fire medarbejdere til projektet, der kan omfatte 5-18 unge. Birgitte Ammitzbøll har fået i alt cirka 100 henvendelser på de fem stillingsopslag og er derfor sikker på, at det er muligt at få ansat gode medarbejdere. Kilde: Nordjydske - v. Jess Bødiker - Socialkonsulent

Indsats for kriminelle unge

2010-08-17T00:46:00.000+02:00

En af regionernes vigtigste opgaver på det sociale område er arbejdet med ungdomskriminalitet, som primært foregår på de sikrede institutioner for unge kriminelle.

Der findes syv sikrede institutioner for kriminelle unge i Danmark med tilsammen 121 pladser. En ny institution er på vej i Region Nordjylland og forventes at stå færdig i september 2011.

De sikrede institutioner drives i henhold til den sociale lovgivning og varetager socialpædagogiske opgaver over for unge, der har begået kriminelle handlinger, eller hvor det på grund af de unges farlighed, eller vanskeligheder med at fastholde den ung, er absolut påkrævet, at de kriminelle unge får ophold i en sikret institution.

Der er fastsat en aldersgrænse på 15 år (fra 1. juli 2010 14 år) for anbringelse af unge kriminelle på sikrede døgninstitutioner, men der kan dispenseres for alderskravet for unge helt ned til 12 år.

Den helt overvejende del af de unge, der anbringes i sikrede døgninstitutioner, er utilpassede unge, der har ophold i varetægtssurrogat eller som led i en ungdomssanktion. Det betyder, at institutionerne modtager de mest kriminelle unge.

Det er samtidig adfærdsvanskelige unge, der har meget alvorlige sociale, personlige eller måske psykiatriske problemer, og hvis adfærd bedst kan beskrives som yderst udfordrende for deres omgivelser.

På enkelte af institutionerne er der etableret særligt sikrede afdelinger, som kan anvendes til akut anbringelse af udadreagerende unge med særligt voldelig eller psykisk afvigende adfærd.

Enkelte af institutionerne har også tilknyttet åbne afdelinger, hvor man arbejder med de samme pædagogiske principper som på de sikrede afdelinger. Det er med til at skabe mere sammenhæng i de unges forløb, når de – efter deres sikrede ophold – ofte flyttes videre til en åben afdeling.

Regionerne driver seks ud af landets syv sikrede institutioner, mens den sidste drives af Københavns Kommune, som arbejder tæt sammen med regionerne på området. Regionerne har også, ifølge Serviceloven, ansvaret for at koordinere kapacitet og sammensætning på de sikrede institutioner. Det betyder mere konkret, at regionerne jævnligt analyserer, om der mangler pladser og i så fald hvilke typer af pladser. Kilde: Danske Regioner - v. Jess Bødiker - Faglig leder

Unge misbrugere - Temadag

2010-08-16T08:59:00.002+02:00

Servicestyrelsen afholder til efteråret regional temadag om unge misbrugere og deres forbrug af rusmidler. Samarbejde i den tværfaglige indsats omkring unges brug rusmidler - hvad gør vi, og hvordan gør vi det sammen?

For unge med et bekymrende forbrug af rusmidler, er rusmidlerne sjældent det, der fylder mest i de unges egen opfattelse. Det er som oftest nogle andre problematikker. Derfor er det afgørende, at personer, der er i kontakt med misbrugstruede unge, ser på hele den unges situation. Både når det handler om forståelse af den unge og når det handler om det næste skridt – hvordan man handler på sin bekymring.

Læs mere: Visitation til akut anbringelse,-

Den helhedsorienterede tilgang til unge med et misbrug fordrer et samarbejde på tværs af fag og sektorer. Der er mange udfordringer i dette samarbejde. Udfordringer der kan handle om forskellige faglige perspektiver og holdninger, forskellige roller og ansvarsområder samt begrænset kendskab til hinanden. Men der er også meget at hente i form af gensidig inspiration og læring. Dialogen mellem fagpersoner er nødvendig for at kunne give unge med et problematisk forbrug af rusmidler den bedst mulige støtte.

Læs mere: Botilbud for unge med ADHD,-

På temadagen sættes der fokus på det tværfaglige samarbejde og samarbejdsvilkår i indsatserne over for udsatte børn og unge under 18 år, der bruger eller misbruger rusmidler. Vi vil komme ind på praksis og holdninger hos de enkelte faggrupper, og hvilken betydning det har for samarbejdet. Temadagen vil lægge op til en aktiv diskussion og refleksion blandt deltagerne.

Målet med temadagen er, at deltagerne kan gå hjem med idéer til, hvordan samarbejde kan udvikles og gøres til en aktiv ressource i arbejdet med misbrugende unge, der har problemer med rusmidler. Læs mere>> - v. faglig leder og socialkonsulent Jess Bødiker

Socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner til debat

2010-08-16T06:16:00.002+02:00

De dyre døgnanbringelser af børn og unge er slet ikke den rigtige løsning. Det mener borgmester i Svendborg Kommune Curt Sørensen (S). Der skal en bredviftet, tidlig indsats til, påpeger han.

På grund en anstrengt økonomi har kommunen netop taget 15 børn og unge hjem fra døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Derved sparer den 15 mio. kr. Men besparelser i Svendborg Kommune kan betyde, at der kommer en større regning senere hen, bare ikke til Svendborg Kommune.

Forklaringen er, at nogle af de hjemtagne unge kan fortsætte en kriminel løbebane og senere ende i en lukket, sikret institution. Men sådan et ophold udløser ikke en særskilt regning til kommunen. Betaling for driften af de sikrede døgninstitutioner bliver nemlig fordelt til samtlige kommuner, bl.a. efter befolkningstallet.

Et af resultaterne af kommunernes besparelser er, at der står flere ledige pladser på døgninstitutioner og private socialpædagogiske opholdssteder. Også regionens institution Bobjerg Skovgård ved Stenstrup havde ledige pladser, før den pr. 1. juli blev etableret som en sikret institution. På landsplan er der en eksplosiv stigning i behovet for sikrede pladser, så mange unge må afvises.

Det er da en udvikling, vi er bekymrede for. Når de kriminalitetstruede unge ikke kommer på en åben institution, risikerer vi, at flere kommer på en sikret institution, fordi der ikke bliver grebet ind i tide. Vi kan se, at også mange kommunale institutioner er nedlagt, siger Jens Jørn Bøvling, driftsdirektør for Region Syddanmarks sociale område.

Svendborgs borgmester ser også på situationen med alvor. Jeg ser det store antal af afviste kriminelle unge til sikrede institutioner som et vidnesbyrd om, at en lang række ting i den sociale indsats er kikset, siger han.

Men Curt Sørensen mener ikke, at de børn, som Svendborg har hjemtaget fra opholdssteder for unge, skal hjem til ingenting. En støttekontaktperson kan ikke matche behovet. Der skal kvalificerede tilbud til, siger Curt Sørensen og indrømmer:

Der er et økonomisk element i de hjemtagninger. Men jeg savner dokumentation for, at de gennemgribende døgnanbringelser er rigtige, siger han. Borgmesteren peger på en forskningsrapport, der siger, at op mod 50-60 procent af døgnanbringelserne bryder sammen.

Jeg mener faktisk, at døgnanbringelser på en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted kan være en del af problemet og ikke løsningen. Der skal som nævnt en tidlig indsats til, fastslår borgmesteren.- Hvor hurtigt slår en tidlig indsats igennem?- Det gør den allerede. Faaborg-Midtfyn Kommune har gode resultater med lokale børnehuse. For et år siden etablerede vi et børnehus, som peger i den rigtige retning, siger Curt Sørensen. Kilde: Fyns Stiftstidende - v. faglig leder Jess Bødiker

Unge kriminelle - kriminelle unge

2010-08-16T00:26:00.001+02:00

Ansatte på institutioner for anbragte børn og unge har fået mulighed for at holde de unge tilbage i op til 30 dage om året. Loven er blevet skarpt kritiseret, men flere døgninstitutioner er begejstret for ændringerne

Det er helt fantastisk, at vi har fået de beføjelser, for det har givet os nye muligheder for at gribe ind over for de kriminelle unge. Før var vi tvunget til at lade dem gå, men nu kan vi rent faktisk hjælpe dem, siger Hamid Vazin, som er institutionsleder på Døgninstitutionen Nexus i København. Nexus henvender sig til alvorligt kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem 15 og 17 år.

Hamid Vazin er uenig i den kritik af loven, som blandt andre Socialpædagogernes Landsforbund er kommet med. De fagfolk, der udtaler sig kritisk om de nye beføjelser, gør sig intet begreb om, hvilken type unge det er, vi har med at gøre. Vi arbejder med unge, hvis liv er én stor konflikt, og som kan finde på at stikke en kniv i et andet menneske, siger han.

Hamid Vazin bliver bakket op af Lars Emil Andersen, som er forstander på den sikrede døgninstitution Grenen. Det er omsorgsfuldt, at vi som samfund giver de ansatte den mulighed. Før kunne de unge få lov til at smutte, selv om vi var bekymrede for, om de ville vende tilbage i live. Men det ændrer de nye beføjelser på, siger han.

Læs mere: Markedsføring af socialpædagogiske opholdssteder,-

Lars Emil Andersen understreger, at muligheden for at låse de unge kriminelle inde i op til fem dage kun vil blive brugt i nødstilfælde, hvis alt andet er mislykket. Men hvis det bliver brugt rigtigt, kan det være stor hjælp, siger han.

Information har talt med forstandere på 10 institutioner rundt i landet, hvoraf fire mener, at ændringerne i loven om magtanvendelse kommer de ansatte til gode.

Henrik Rune Holst er forstander på Den Flyvende Hollænder i København, hvor målgruppen er 12-14-årige med alvorlige kriminalitetsproblemer, og han mener, det er vigtigt, at de ansatte på institutionerne har fået det nye redskab.

I de situationer, hvor de unge er i stand til at gøre skade på sig selv eller andre, kan det være nødvendigt. Det er gammeldags at tro, at man kan tale sig ud af tingene. Det gælder ikke for den her gruppe, siger han.

Henrik Rune Holst betegner de unge, han arbejder med, som medlemmer af en ‘hård kerne’, som ikke kan nå ved at tale om følelser. I de tilfælde kræver det noget særligt, hvis de ikke skal ud i en alvorlig, kriminel løbebane, siger han.

Læs mere: Tilbudsportalen for specialpædagogiske ydelser,-

Forstander på den sikrede institution Stevnsfortet Kaj Lauritsen peger også på, at de nye beføjelser kan være en fordel i de sjældne situationer, hvor en ung person har forladt en institution flere gange i træk. Hvis alt andet er afprøvet, kan det blive nødvendigt at ty til det middel, siger han.

Men det er viceforstander på Den Matrikelløse Døgninstitution i Næstved Kenneth Thomsen uenig i. Han mener ikke, det nytter noget at låse de unge inde. At spærre de unge inde er den nemme løsning, og det er slet ikke et redskab, vi har behov for. Hvis vi oplever, at en ung person stikker af, så følger vi med. På et tidspunkt betød det, at vi måtte tage med i et tog til Fyn. Men i sidste ende ender de altid med at komme med tilbage, siger han.

Jens Asger Hansen er forstander på Den socialpædagogiske døgninstitution Sønderbro i København, og han mener, at institutionerne har rigeligt med magtmidler i forvejen. Vi klarer en hverdag uden at lukke de unge yderligere inde. Vi opbygger en gensidig forståelse med vores børn og unge om at undgå vold og ødelæggelse, og det lykkes faktisk. Vi tror på vigtigheden af personlige relationer i stedet for straf og konsekvens, siger han.

Ifølge Jens Asger Hansen vil det være direkte skadeligt at spærre de unge inde i flere dage. Indespærring af unge, som ikke er blevet begrundet af en domstol, kan kun medføre modreaktioner, som vil optrappe konflikten,« siger han.

Men det afviser institutionsleder i København Hamid Vazin. Vi taler om unge mennesker, som ikke har noget begreb om, hvad det vil sige at have faste rytmer og gå i seng på et fast tidspunkt. Derfor er det nemmeste for mange af dem at skride, når de finder ud af, at de skal indordne sig, siger han og tilføjer, at de unge typisk falder til ro, når de har opholdt sig på institutionen i et par dage.

Ifølge Hamid Vazin er der tale om et svigt fra institutionens side, hvis de ansatte lader en ung person forlade institutionen for at passe sig selv. Til gengæld er det et udtryk for omsorg, hvis vi viser dem, at vi ikke er ligeglade med dem, og at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få dem til at blive. Kilde: Information

Unges misbrug - Misbrugstruede unge

2010-08-15T01:06:00.007+02:00

Det er godt at komme fra en familie med forældre, der stadig holder sammen. Det er skidt at vokse op som skilsmissebarn. Naturligvis er udsagnet her stærkt forenklet, og forældrenes forhold ikke den eneste udslagsgivende faktor ved unges hashmisbrug. Men ustabilitet spiller generelt en stor rolle for unge misbrugere, siger Mads Uffe Pedersen.

Han har blandt andet undersøgt 13-17-årige unge med et problematisk forbrug af rusmidler og betegner en stor del af den gruppe, der har udviklet et decideret misbrug, som identitetssøgende unge, ofte med svær skolegang og sociale og psykiske problemer, for eksempel i form af diagnosen ADHD eller voldsom aggressiv adfærd.

Vi skønner, at der konstant er 300-400 unge under 18 år i behandling for stofmisbrug. Behandlingen er ofte langvarig i form af for eksempel kognitiv terapi, og succesraten er meget svingende. Har de misbrugstruede unge fx ustabile familie- eller sociale forhold er tilbagefaldsprocenten på op til 80 inden for det første år.

Læs mere: Tilbudsportalen for socialpædagogiske ydelser,-

Hash påvirker indlæringsevnen, og ofte ser vi, at unge ikke kan klare at passe deres skole på grund af misbruget. Faste rammer og stabile strukturer, for eksempel i form af en læreplads, er meget vigtigt, og unge, der har stabile familierelationer, klarer sig generelt bedst," siger Mads Uffe Pedersen.

Sundhedsstyrelsen undersøger hvert andet år de 16-20-åriges livsstil og vaner. I seneste undersøgelse fra 2008 svarer en tredjedel, at de har prøvet at ryge hash, og at hashrygning og pjækkeri fra skole eller job er nært forbundet. Desuden er procentdelen af unge, der har prøvet at ryge hash, klart højere blandt unge fra skilsmissehjem.

Læs mere: Effektiv markedsføring af socialpædagogiske opholdssteder,-

Selvom forbruget af hash er stagneret siden 2004, peger Sundhedsstyrelsen på, at hash er årsag til, at stadig flere unge kommer i stofbehandling, får alvorlige forgiftninger eller bliver indlagt på psykiatriske afdelinger.

Behandlingstilbuddene til unge misbrugere og deres familier svinger fra kommune til kommune, men behandling nytter, viser undersøgelser fra de senere år. Især hvis forældre inddrages i for eksempel familieterapi.

Det er vigtigt at forstå, at de her unges problemer ikke løses ved en enkelt behandling. Hashrygning er ofte symptom på en række sociale problemer, herunder vanskelige familieforhold. Forældrenes betydning er enorm, siger Mads Uffe Pedersen. Kilde: Kristeligt Dagblad

Boligsocial indsats

2010-08-14T04:19:00.003+02:00

Det er konklusionen på SFI's evaluering af Landsbyggefondens uddeling af 2,2 mia. kr. i perioden 2006-10 til udsatte boligområder.

De foreløbige indsatser har ifølge rapporten givet positive resultater i boligområderne. Rapporten finder, at der er behov for en fortsat puljestøtteordning til at sikre en boligsocial indsats, og kommer med anbefalinger til, hvordan ordningen kan støtte indsatserne bedre.

Rapporten anbefaler en kontinuerlig - årlig - mulighed for at søge puljemidler. Forsker og medforfatter Gunvor Christensen siger:

Det er uhensigtsmæssigt, at ansøgning om puljemidler hidtil har været knyttet til enkeltstående tildelingsrunder. Det vanskeliggør boligområdernes planlægning af boligsocialt arbejde, når man ikke kender fremtidige støttemuligheder for det enkelte område.

Der er behov for mere støtte og faglig sparring til boligsocial indsats i de udsatte områder, når de boligsociale medarbejdere skal udarbejde helhedsplaner og styre indsatserne. Rapporten anbefaler etablering af et processtøttesekretariat, der skal give sparring og støtte samt bidrage til faglighed, kvalitet og evidens i de indsatser, der gennemføres i de særligt udsatte boligområder. Kilde: DK Nyt

Flest opholdssteder i Nordjylland

2010-08-13T11:01:00.004+02:00

Nordjyder står i kø for at få lov til at oprette private botilbud og socialpædagogiske opholdssteder for adfærdsvanskelige børn og unge.

Intet andet sted findes der så mange tilbud som i det nordlige Jylland - og flere private botilbud og socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge kommer løbende til.

Jeg kan ikke mindes, at der før er kommet så mange ansøgninger, siger Peter Harritsø, der er leder af tilsynsafdelingen for de tre kommuner Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev.

Alene i juni modtog han fire ansøgninger om at få lov til at oprette et privat socialpædagogisk opholdssted for adfærdsvanskelige unge, og afdelingen har netop nu syv urørte ansøgninger i indbakken.

I forvejen er Nordjylland dækket godt ind på området. 117 private socialpædagogiske opholdssteder i Nordjylland - eller næsten hver femte - er medlemmer af opholdsstedernes Landsorganisation, LOS.

Mange udspringer direkte fra nedlagte døgninstitutioner, og mange ansøgere giver udtryk for at de kan gøre det bedre end deres tidligere arbejdspladser, forklarer LOS´ direktør Geert Jørgensen, der også giver geografien og ejendomsmarkedet skylden for den store interesse.

Det koster årligt millioner af kroner på at anbringe især utilpassede unge på socialpædagogiske opholdssteder, og derfor undgår mange kommuner nu de private tilbud. Men ifølge Peter Harritsø har de private opholdssteder dog alligevel en fremtid.

De private socialpædagogiske opholdssteder kan tage nogle udadreagerende unge, som de kommunale døgninstitutioner ikke kan tage, men det er blevet markant sværere at drive et privat opholdssted for udsatte børn og unge, mener Peter Harritsø. Kilde: Nordjydske

Udadreagerende unge koster kassen

2010-08-12T21:46:00.004+02:00

Hovedstatens kommuner bruger flere hundrede millioner kroner på at mandsopdække 60-70 utilpassede unge på døgninstitutioner. Samdrift kan nedbringe udgifterne.

Op mod 10 millioner kroner om året. Så meget koster det Brøndby Kommune at anbringe ét barn med så ressourcekrævende behov, at kommunen har set sig nødsaget til at bygge en hel døgninstitution op om denne person alene.

Eksemplet er langtfra enestående. En ny opgørelse fra Region Hovedstaden viser, at udgifterne på området for planlagt- og akut anbringelse af børn og unge er eksploderet i regionens 27 kommuner.
I øjeblikket er mellem 60 og 70 personer placeret i såkaldte enkeltmandsinstitutioner, hvor udgifterne løber op i millioner af kroner.

Billeder er det samme i resten af landet, vurderer fagfolk. Der er flere børn og unge med udadreagerende adfærd og psykiatriske diagnoser end tidligere, og derfor har vi flere enkeltmandsforanstaltninger, siger formanden for de kommunale socialchefer, Ole Pass.

Hos kommunerne i Region Hovedstaden vil man nu skrue ned for soloprojekterne og har bedt regionen, der koordinerer den sociale rammeaftale, om hjælp til at opnå samdriftsfordele på tværs af kommunegrænserne.

Ifølge Torben Hyllegaard Nielsen, der er enhedschef i Koncern Plan og Udvikling i Region Hovedstaden, er kommunerne i klemme med opgaven, siden de overtog anbringelsesområdet fra de gamle amter. Kilde: Nordjydske

Døgninstitution søger ny leder

2010-08-11T17:00:00.001+02:00

Vil du lede en af landets bedste og mest nyskabende døgninstitutioner for kriminalitetstruede unge i alderen 14-18 år? Så læs videre her.

Københavns kommune skal som de første i Danmark oprette døgninstitutioner baseret på MultifunC-modellen, som er et intensivt og programbaseret behandlingsforløb med afsæt i den nyeste evidensbaserede forskning inden for det socialpsykologiske område.

Som leder af institutionen vil du derfor bringe både dig selv og Københavns kommune på international forkant med udviklingen af pædagogisk metode og behandling af normbrydende og kriminelle unge, ligesom du vil bidrage til den samlede indsats for at gøre hovedstaden til en attraktiv og sikker metropol.

Institutionen åbner den 1. april 2011 og får 8 døgnpladser og 8 ambulante familiebehandlingspladser. En af dine første opgaver bliver – i samarbejde med projektledelsen og centerchefen – at rekruttere personalet, som skal bestå af minimum 32 fagpersoner. Herefter skal du få personalet til at fungere som team og skabe organisationen både indad- og udadtil. Servicestyrelsen har tilrettelagt et uddannelsesforløb for personalet.

Som leder skal du desuden stå for den daglige drift, styre et budget på 24 mio. kr. årligt og sørge for, at behandlingsmiljøet har den højeste kvalitet. Du skal derfor være en faglig kapacitet, der kan sælge dine ideer og ikke mindst institutionens pladser. Læs mere: Ofir.dk

Unge med selvskadende adfærd

2010-08-11T16:28:00.001+02:00

Hver femte pige i niende klasse skader sig selv. Fortrolighed til mor og far beskytter mod selvskadende adfærd, viser en ny undersøgelse.

Hver femte pige og hver tiende dreng i 9. klasse har forsøgt selvmord eller har skåret i sig selv. Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed blandt knap 4000 unge i 9. klasse.

Læs mere: Opholdssteder skal uddannes til at forebygge,-

I de seneste år har der været stor opmærksomhed på, at især flere unge piger skader sig selv i form af cutting, hvor de skærer i sig selv. Undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der er en klar sammenhæng mellem selvskade og en række sociale, familiemæssige og personlige faktorer.

Den største risiko for selvskadende adfærd blandt unge er depressive symptomer, såsom tristhed og fornemmelse af, at man ingenting er værd, søvnbesvær og selvbebrejdelser. Men trygge familieforhold beskytter de unge mod selvskadende adfærd, og fortrolighed til mor og far beskytter rigtig meget.

Læs mere: Socialpædagogisk opholdssted skåret i taksten,-

Fortroligheden er selvfølgelig afhængig af mange ting. Hvis forældrene for eksempel har et alkoholproblem eller skændes, så er der en lille fortrolighed, siger Karin Helweg-Larsen, seniorforsker og speciallæge fra Statens Institut for Folkesundhed.

Blandt unge med symptomer på depression har 65 procent inden for den seneste uge haft selvskadende adfærd. Andre beskyttende faktorer er, at forældrene er samboende, og at den unge ikke har været udsat for belastende oplevelser, som sygdom i familien og brud med kæresten i løbet af det seneste år. Kilde: TV-2

Udsatte børn og unge i Århus Kommune

2010-08-07T21:23:00.002+02:00

Århus Kommune har udviklet et koncept for resultatdokumentation, der måler effekten af kommunens indsats overfor udsatte børn og unge. Resultatvurderingerne giver det politiske og ledelsesmæssige niveau information om, hvordan det går de børn og unge, der modtager et tilbud i Socialforvaltningens regi – samlet og på de enkelte tilbud.

For at følge op på hvordan Socialforvaltningens indsats bidrager til, at de udsatte børn og unge får det bedre, har Århus Kommune udviklet et koncept for resultatdokumentation. Konceptet er i Århus Kommune indført på alle døgn- og dagtilbud til familier, børn og unge inden for det sociale område - og dermed alle de indsatstyper, hvor der skal laves handleplan efter Servicelovens § 140. Koncpetet er IT-understøttet.

Ideen i konceptet er, at når et barn eller en ung fx indskrives på et socialpædagogisk opholdssted, foretager medarbejderne en statusvurdering og opstiller mål i forhold til i alt otte forskellige faktorer. Statusvurderingerne og målene sættes efter en skala, der går fra 0 til 4 (fra ingen problemer og intet støttebehov til alvorlige problemer og omfattende støttebehov).

De fem første faktorer i resultatdokumentationen afspejler direkte de områder, der ifølge lovgivningen skal indgå i handleplanen. Det drejer sig om udvikling og adfærd, familieforhold, skole/beskæftigelse, sundhedsforhold samt fritidsforhold og venskaber. Disse faktorer er ens på tværs af målgrupper og adskiller sig ved operationaliseringen af faktorerne. De tre sidste faktorer afhænger af målgruppen.

Efter et halvt år følges der op på de mål, man har sat sig. Det kan således opgøres, hvorvidt der er sket forbedringer for børn og unge indskrevet på socialpædagogiske opholdssteder, og hvorvidt de fastsatte mål er nået. Resultaterne anvendes på alle niveauer.
Politisk og ledelsesmæssigt anvendes resultaterne på aggregeret niveau til at vurdere, hvordan det går de børn og unge, der modtager et tilbud i Socialforvaltningens regi.

Samtidig anvender myndighedsrådgiverne resultaterne på individniveau som opfølgning på handleplanen og på aggregeret niveau til at give et overblik over kommunens tilbud. Tilbuddene anvender resultaterne som input til den løbende faglige udvikling. Tanken er, at man på denne måde kan sprede gode erfaringer i organisationen. Kilde: KL
Mvh. Jess Bødiker - Socialfaglig leder af Århus Konsulenterne

Socialpædagogiske opholdssteder for kriminelle unge

2010-08-03T00:26:00.001+02:00

En ny lov om magtanvendelse over for anbragte unge peger den helt forkerte vej. Det mener Landsforeningen af Opholdssteder, LOS.

Loven giver kun de åbne socialpædagogiske opholdsteder mulighed for at fastholde flugt- og kriminalitetstrude unge i de første 14 dage af deres anbringelse, men problemerne opstår som regel langt senere, siger direktør for LOS, Geert Jørgensen.

Loven blev vedtaget af et flertal i folketinget og trådte i kraft den 1. juli. Til gengæld skal der ifølge loven oprettes en række nye, delvist lukkede institutioner for kriminelle unge. Her vil folketingsflertallet øge brugen af tvang. Det bliver blandt andet tilladt at låse de unge kriminelle inde i fem dage ad gangen og i alt 30 dage på et år.

Men loven er både uheldig og dyr, mener Geert Jørgensen. Det er uheldigt at sammenblande straf og behandling, og det bliver dyrt rent bemandingsmæssigt at drive socialpædagogiske opholdssteder med både lukkede og åbne afdelinger, siger direktøren i LOS. Kilde: DR

Socialpædagogiske opholdssteder retter henvendelse til ministeren

2010-07-19T20:17:00.007+02:00

Åbent brev fra Landsforeningen af Opholdssteders direktør, Geert Jørgensen, fremsendt til Socialminister Benedikte Kjær:

Kære Benedikte Kiær

Jeg skal hermed henlede din opmærksomhed på forholdene omkring Nyborg Kommunes praksis med at forhandle om taksterne med private socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge.

Nyborgs Kommunes borgmester, Erik Christensen, er blandt andet fremkommet med følgende udtalelser:

”Nyborg Kommune vil fortsætte med at forhandle sig frem til lavere takster for anbringelser på de socialpædagogiske opholdssteder, selvom kommunen nu bliver beskyldt for at det er ulovligt".

"Hvis det er ulovligt at forhandle direkte med et privat socialpædagogisk opholdssted, så må der jo komme en instans og fortælle os at det er ulovligt".

"Men jeg føler mig sikker på, at Nyborg Kommune har opbakning til at forhandle om taksterne på de private socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge hos både KL og regeringen.

"Derfor fortsætter Nyborg Kommune sin praksis, for udgifterne til planlagt- og akut anbringelse på socialpædagogiske opholdssteder skal ned. Og hvis systemet forhindrer det, så skal systemet laves om".

I praksis har LOS erfaret, at Nyborg Kommune forhandler en anden takst og et andet kvalitetsniveau med de private socialpædagogiske opholdssteder for udsatte børn og unge. I LOS er vi af den opfattelse, at det er i strid med lovgivningen, der entydigt placerer kompetencen til at godkende den socialfaglig kvalitet og taksten på et privat socialpædagogisk opholdssted hos beliggenhedskommunerne.

I praksis må der enten være tale om, at Nyborg Kommune får den samme ydelse af et socialpædagogisk opholdssted, som de øvrige anbringende kommuner får på stedet, blot billigere, hvorved andre kommuner betaler for Nyborg Kommunes rabat.

Alternativt, at Nyborg Kommune modtager et andet tilbud end det godkendte på socialpædagogiske opholdssteder for kriminalitetstruede unge, herunder også i forhold til Tilbudsportalen, eller endelig, at det samlede tilbuds kvalitet sænkes i forhold til den mindre økonomiske ramme, hvorved de øvrige kommuner faktisk betaler for en kvalitet, de ikke modtager af de pågældende private socialpædagogiske opholdssteder for utilpassede børn og unge.

Hermed er det i realiteten ikke længere beliggenhedskommunen, forstået som den kommune hvor et opholdssted rent fysisk er beliggende, der har ansvaret for sammenhængen mellem pris og kvalitet på de private socialpædagogiske opholdssteder, som det hidtil har været lovgivers ønske.

I LOS går vi gerne ind i en dialog om en ændring af godkendelse og tilsyn med socialpædagogiske opholdssteder for socialt udsatte børn og unge, men mener, at der i givet fald bør nedsættes en arbejdsgruppe, der skal fremkomme med nye forslag og løsninger vedr. godkendelse og tilsyn med opholdssteder

Efter LOS’ opfattelse betyder en efterlevelse af Borgmester Erik Christensens ønsker om fri forhandling af taksterne på private socialpædagogiske opholdssteder, herunder socialpædagogiske opholdssteder med intern skole og godkendt efterværn for anbragte unge, at det ikke fremstår rimeligt, hvis der blot gives accept af Nyborg Kommunes praksis med at forsøge, at forhandle om en nedsættelse af taksten.

Hvis taksterne på private socialpædagogiske opholdssteder for omsorgssvigtede børn og unge sættes fri til forhandling, må det samtidig have den konsekvens, at det nuværende krav i lovgivningen om at beliggenhedskommunen skal godkende budgetterne bliver fjernet. Kilde: LOS

Socialpædagogiske opholdssteder skærer ned

2010-07-19T17:12:00.001+02:00

Kommunerne arbejder hårdt på at skære i udgifterne på det specialiserede socialområde, herunder planlagt- og akut anbringelse af utilpassede unge på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder.

Det kan mærkes på landets døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for udsatte børn og unge, der for manges vedkommende tvinges til at skære kraftigt ned. Det er blandt andet tilfældet i Århus, hvor knap 100 behandlere ansat på socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner har mistet jobbet i løbet af få måneder.

Udviklingen vækker bekymring hos Verne Pedersen, formand for Socialpædagogernes Kreds Østjylland. Det er voldsomt, det der sker i Århus. Det er meget problematisk, at kommunen fx lukker for planlagt- og akut anbringelse af familier til døgninstitutionen Bethesda, hvor man er eksperter i at foretage en korrekte udredning af forældres evne til at tage sig af deres børn, siger hun til avisen.

Jeg er alvorligt bekymret for, at man ved ikke længere at bruge dette specialiserede døgntilbud, og samtidigt har skruet ned for anbringelser på døgninstitutioner og private socialpædagogiske opholdssteder, vil tabe børn på gulvet, lyder det fra kredsformanden.

De økonomiske problemer i Århus har fået kommunen til at vende sig mod ambulante tilbud og familiepleje, der er billigere end en anbringelse på et socialpædagogisk opholdssted. Samtidig er en arbejdsgruppe blevet sat til at udvikle nye behandlingstilbud for social udsatte og kriminalitetstruede unge.

Lederen af kommunens familiecenter, Bent Nielsen, understreger, at omsorgssvigtede børn og unge, der har brug for det, stadig bliver placeret på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for udsatte børn og unge. Vi foretager en faglig vurdering i hvert enkelt tilfælde af, hvordan vi bedst kan støtte. Og vi skal gøre det i lyset af byrådets bevilling og beslutning om en familieplejestrategi, siger Bent Nielsen.

Han mener, at kommunen hidtil har haft for få muligheder for at hjælpe de udsatte børn og unge. Derfor er vi ved at udvikle flere tilbud, hvor vi kan lave kombinationer mellem for eksempel Bethesda og vores dagtilbud. På den måde bliver det mere målrettet det behov, som de socialt belastede børn og unge måtte have.

Gennem en mere fleksibel indsats vil vi kunne kvalificere vores tilbud for børn og unge med særlige behov, hvad vi hidtil har kunnet med anbringelse på fx et socialpædagogisk opholdssted, som i sig selv ikke er en løsning, forklarer Bent Nielsen. Kilde: Danske Kommuner

Socialpædagogiske opholdssteder - Tilsyn med opholdssteder for børn og unge

2010-07-15T19:52:00.006+02:00

Faxe Kommune har på børne- og ungeområdet en række tilsynsforpligtelser efter lov om social service, folkeskoleloven, friskoleloven og bekendtgørelsen om specialundervisning.

Kommunen har 8 socialpædagogiske opholdssteder, 4 botilbud for børn og unge med særlige behov, 3 efterskoler og 6 specialskoler samt 128 godkendte plejefamilier omfattet af tilsynet for anbragte børn og unge med særlige behov i Faxe Kommune.

Der er herudover tilsynsforpligtelse over for kommunens for tiden 116 anbragte børn, som er placeret på døgninstitutioner, private socialpædagogiske opholdssteder og plejefamilier i kommunen og i andre kommuner, og over for kommunens friskoler.

Beliggenhedskommunens tilsyn er de anbringende kommuners sikkerhed for, at opholds- og undervisningssteder lever op til lovgivningen og godkendelsen. Tilsynet omfatter også de private skoler i Faxe Kommune. Den tilsynsførende i ledelsessekretariatet for børn, familie og uddannelse har ansvaret for det generelle tilsyn med de socialpædagogiske opholdssteder for børn og unge.

Den tilsynsførende myndighed arbejder på vegne af kommunalbestyrelsen (byrådet) og har ansvaret for, at samtlige ydelser, der tilbydes inden for kommunen kontrolleres og efter godkendelse lægges ind på Socialministeriets tilbudsportal. Her kan andre kommuner søge de godkendte socialpædagogiske opholdssteder og botilbud.

Der føres tilsyn med undervisningen for alle anbragte børn i Faxe Kommune. Den undervisningsmæssige del af tilsynet føres af den tilsynsførende (det generelle tilsyn) i samarbejde med de pædagogiske konsulenter for skoleområdet, der fører det individuelle tilsyn, og specialundervisningskonsulenten fra PPR. For de børn, der modtager undervisning på en lokal skole, føres tilsynet i samarbejde med den lokale skoleledelse.

Det individuelle undervisningsmæssige tilsyn med de børn og unge, som Faxe Kommune fx har visiteret til anbringelse på et socialpædagogisk opholdssted i en anden kommune, er omfattet af den samlede tilsynsopgave, men omfatter i virkeligheden en række andre opgaver, som karakteriseres i det følgende.

De børn, der af Faxe Kommune visiteres til anbringelse på socialpædagogiske opholdssteder i andre kommuner, følges af en pædagogisk konsulent fra Ledelsessekretariatet og specialundervisnings-konsulenten fra PPR. Deres opgave er bl.a. supervision af børnene og kvalitetssikring af undervisningsdelen under anbringelsen. Dette sker i samarbejde med sagsbehandler fra Børn- og Ungeafdelingen, der tager sig af den sociale del, som fx samarbejdet med familien og behandlingen af barnet.

De væsentligste omdrejningspunkter er gennemførelsen af en handlings- og undervisningsplan, der sikrer en kvalificeret behandling af barnet og en undervisning på de socialpædagogiske opholdssteder, der står mål med den undervisning, som børnene i folkeskolen modtager. Sammen foretager de den årlige revisitation af barnet, der afgør, om barnet skal fortsætte, eller om der skal findes nye muligheder for barnet. Dette sker i samarbejde/forståelse med beliggenhedskommunens PPR.

Hertil kommer en del børn, der bor hjemme og tilbydes behandling med undervisning i private tilbud i og uden for kommunen. I alt var der per 1. august 2009 237 børn, der således ikke modtog et tilbud på kommunens skoler, men på socialpædagogiske opholdssteder med intern skole. Endelig er der et antal børn og unge med særlige behov, der er ”enkeltintegreret” i kommunens skoler. Også disse børn og unge er omfattet af den beskrevne praksis. Kilde: Faxe Kommune